At være defensiv er en måde at beskytte sig selv på i forventning om en fare eller nogen, som kan skade os. Når vi føler os truede, transformerer vi os, og hele vores krop kommer på vagt. Vores kropsprog indikerer et højt niveau af spænding, stivhed og defensiv adfærd.
Vores utalte kommunikation ændres i takt med vores situation. I truende situationer bliver vores kropssprog mere alvorligt: vi taler hurtigere og bruger forskellige ansigtsudtryk, som udviser ubehag, afsky og endda fare.
Selv hvis vi ikke siger noget, fortæller vores krop omverden, at vi er bevæbnede for at kunne forsvare os selv.
Udover vores kropssprog og utalte kommunikation udtrykker vi os på en vis måde, når vi er defensive. Sagt på en anden måde, så bruger vi visse ord og udtryk med tanken om at beskytte os selv mod et muligt angreb eller anden fare.
Uheldigvis bliver vores defensive adfærd i mange tilfælde for stærk. Den måde, vi udtrykker os selv på, kan blive upassende og respektløs. Når vi føler os sårede, utilpas eller vrede, overreagerer vi ofte i situationen. En defensiv attitude sætter os på vagt, gør os anspændte og oprører os til grænsen mod vrede eller irritabilitet.
Ofte betyder denne overreaktion, at det som startede som defensiv adfærd, ændrer sig til modangreb. Vi bruger angreb, beskyldninger, ironi, sarkasme eller bevidst sårende adfærd. Alt sammen for at beskytte os selv fra det, vi tror er et angreb fra en anden person.
Ubevidst tænker vi mere over, hvordan vi skal beskytte os selv fra et angreb (selvom det ikke er sket endnu), end på hvordan vi kan udnytte situationen. Til at nyde det eller bare at lære fra det. Til at observere og komme til at kende personen foran os.
Problemet er, at når vi føler os truede, så er de automatiske reaktioner og adfærdsmønstre sådan, at vi ender med egentlig ikke at beskytte os selv fra nogen eller noget. Når vi udviser den defensive adfærd, bliver vi egentlig mere udstillede og sårbare end før. Vi viser den anden person vores følelser og mangel på strategier til at tage del i og effektivt håndtere situationen.
Når vi falder i et hul af defensiv adfærd, er det ubetvivlsomt, fordi vi ikke føler os beskyttede eller stærke eller sikre på os selv. Derfor føler vi et behov for at beskytte os selv og forsvare os selv meget udadreagerende.
Allerførst bliver vi nødt til at gøre en indsats for at opfatte udefrakommende situationer fra det mest mulige objektive standpunkt. Det betyder, at vi rationelt skal tænke over den følelse af fare, som gør os defensive.
Det er mere passende at observere situationen som en tilskuer, inden man tolker den. Ved at gøre det føler vi os mindre angrebet. Der kan være andre forklaringer på enhver situation. Derfor kan de ende med at være mindre alarmerende og ikke kræve defensiv adfærd. Så vil vi måske ikke føle os angrebet overhovedet.
Det betyder ikke, at vi ikke behøver at beskytte os selv. Det er vigtigt, at vi passer på vores selvtillid og selv-billede. Men vi behøver ikke påtage os selv en defensiv attitude for at gøre dette. At vide hvem, vi er, og hvad, vi ønsker i livet, giver os selvtillid til at kende situationer. Se dem som det, de er, og hvordan, de påvirker os. I stedet for at lave forhastede konklusioner om personlige angreb og fare. At være selvbevidste gør, at vi forstår, hvad andre folks meninger er: netop deres meninger. Og de er tilladt at være forskellige fra vores uden at være et angreb som følge deraf.
Ronald David Laing var en psykiater, som blev berømt for sit arbejde med skizofrene patienter. Han fik den idé, at mennesker med denne sygdom opførte sig forskelligt, afhængigt af det miljø de befandt sig i.
Der findes en lang række depressive lidelser, som kan kategoriseres som humørforstyrrelser. De forskellige typer af depression inkluderer dystymi og præmenstruelt syndrom. Overordnet set er de forskellige diagnoser det førstes kridt hen imod en passende intervention.
Hvad skal du helt præcis bruge for bedre at kunne skabe en forbindelse med andre? Hvad bør du gøre for at gøre et indtryk, gøre andre begejstrede og efterlade et vedvarende indtryk, som hjælper dig med at opbygge langvarige forhold?
Selvom de ikke hviler på nogle substanser, så kan adfærdsmæssig afhængighed være ekstremt farligt og skadeligt. I denne artikel vil vi tale om de mest almindelige af dem.
Depression hos børn påvirker lige så mange, som det rammer voksne. Det er dog vigtigt at vide, hvordan man kan stille en god differentieret diagnose ved nogle adfærdsforstyrrelser, der kan manifestere sig med et lignende klinisk billede.
Ifølge relationel rammeteori (RTF) kan nogle aspekter i sproget skabe og fremkalde lidelse. En af dem kan være, når vi bogstavelig talt tror, at vores tanker og følelser fortæller os, hvordan vi skal handle, og de dikterer os det.