Polyvagal teorien om opfattelse af fare
I polyvagal teorien argumenterer Dr. Stephen Porges for, at mennesker har et ubevidst scanningssystem, der fortolker tegn på farer, som de opfatter, uden endda at opdage det.
Du er formentlig ikke opmærksom på de mange ubevidste processer, der sker i din krop og dit sind. Polyvagal teorien forsøger at forklare en af disse intuitive processer.
Du har formentlig oplevet øjeblikke, hvor du føler, du er i fare, men der er ikke nogen åbenlys grund til det. Selvom du føler dig truet, er der ingen andre omkring dig, der bliver generet af noget særligt.
Hver dag, aflæser du mange forskellige sociale tegn. Når du interagerer med andre folk, samler du ubevidst ansigtsudtryk, kropssprog og stemmeleje op. Mens din krop og hjerne fortolker disse tegn, former disse tegn og dine omgivelser også din fornemmelse af selvet.
Den information, din krop bearbejder gennem disse signaler, fortæller dig, hvem du kan og ikke kan stole på. Du fortolker, hvem eller hvad, der kan være en trussel, og reagerer herpå.
Neuroception og polyvagal teorien
Dr. Stephen Porges udviklede polyvagal teorien, som beskriver processen, hvorved neurale kredsløb er i stand til at aflæse faretruende tegn i dine omgivelser, som “neuroception”. Neuroception er det, der får dig, ufrivilligt, til at udforske folk og dine omgivelser, for at afgøre om de er sikre eller om de er en trussel.
Det er en helt ubevidst proces, der sker i det autonome nervesystem. Ligesom du trækker vejret uden at yde en frivillig indsats, fortolker du automatisk de tegn, der er omkring dig.
Scanning af dine omgivelser
Denne ufrivillige scanning for potentielle farer sker fra fødslen. Det er ekstremt vigtigt for din overlevelse. Din krop er designet til at observere, bearbejde og reagere på det, der foregår omkring dig.
Babyer responderer på følelser af fare, sikkerhed eller nærhed til deres forældre. Det sker fra det øjeblik, du bliver født, og du bruger resten af dit liv på, ubevidst, at scanne og evaluere disse tegn på fare og sikkerhed.
Tre niveauer af responsudvikling
Inden for polyvagal teorien, beskriver Porges tre udviklingsstadier. Teorien argumenterer for, at interaktionen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem ikke blot er et spørgsmål om balance. Porges mener, at et hierarki af reaktioner er en del af det autonome nervesystem. Han argumenterer for, at disse reaktioner sker i tre trin:
- Immobilisering. Dette er det mest basale trin. Immobiliserings-responsen på tegn på fare involverer vagusnerven. Rygdelen af denne nerve responderer på tegn på ekstrem fare og immobiliserer dig helt. Det er som om, dit parasympatiske nervesystem aktiveres for fuld kraft, og kroppens respons fryser dig fast på stedet.
- Mobilisering. Denne respons kommer fra det sympatiske nervesystem, hvilket er det, der hjælper dig med at flytte dig i farlige situationer. Det er en måde, hvorpå man bekæmper en trussel.
- Social binding. Det er det sidste trin og den sidste respons, som menesker udvikler i hierarkiet. Det responderer på den ventrale side af den nedre nerve, der er en del af nerven, som responderer på følelser af sikkerhed og forbindelse. Social binding er en proces, der gør det muligt for dig at føle dig forankret i følelser af sikkerhed og fred.
Påvirkningen af trauma
For folk, der har oplevet et traume, særligt da immobilisering var en vigtig del af begivenheden, kan evnen til at scanne miljøet for tegn på fare være alvorligt forstyrret.
En af funktionene i systemet, i henhold til polyvagal teorien, er, at du ikke vil ende i en sårbar position igen. Derfor, reagerer kroppen for at undgå det. Som resultat heraf, kan du blive meget mere sensitiv over for tegnene omkring dig, som kan få dig til at opfatte en trussel, selvom der ikke er nogen.
Derfor, kan mange ufarlige eller godartede tegn fortolkes som en trussel af nogen, der har oplevet et traume. En ændring i ansigtsudtryk, stemmeleje eller et bestemt kropssprog kan udløse en ubevidst, defensiv respons.
Vagusnerven og polyvagal teorien
Din vagusnerve spiller en rolle for mange dele i din krop. Den har en signifikant indflydelse på kranienerverne, der regulerer social forbindelse gennem ansigtsudtryk og vokalisering.
Menneskelige væsener søger sikkerhed og tillid i deres interaktioner med folk. Vi lærer hurtigt at fortolke de tegn, der fortæller os, at vi ikke er sikre. Derfor vil det være lettere for dig at etablere sunde forbindelser og forbindelser af kvalitet med andre folk.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Clarke, Jodi (2019) Polyvagal Theory and How It Relates to Social Cues. How the Body and Brain Are Impacted by Your Environment. Verywell Mind
Porges S. W. (2009). The polyvagal theory: new insights into adaptive reactions of the autonomic nervous system. Cleveland Clinic journal of medicine, 76 Suppl 2(Suppl 2), S86–S90. doi:10.3949/ccjm.76.s2.17
Maercker, A., & Hecker, T. (2016). Broadening perspectives on trauma and recovery: a socio-interpersonal view of PTSD. European journal of psychotraumatology, 7, 29303. doi:10.3402/ejpt.v7.29303
