Personlighedstype D og hvordan den påvirker os
I dag, vil vi diskutere personlighedstype D. Men, først, lad os sige, at, gennem historien, er der mange folk, der har forsøgt at kategorisere personlighedstyper og forstyrrelser. Ydermere, er der mange gamle forløbere.
Hippokrates’ teorier om de fire temperamenter er et eksempel på dette. Der er den melankolske (pessimistiske), den sangvinske (optimistiske), den koleriske (irritable) og den flegmatiske (apatiske).
Disse temperamenter blev afgjort af den relative proportion af den menneskeliges krop fire luner (væsker: sort galde, blod, gul galde og slim). Bemærk, at i den originale græske teori om de fire temperamenter, forsøger de nuværende at udforske en biogenetisk personlighedsbase, vi allerede har reflekteret.
Hvad mener vi præcis med “personlighed”?
Man kan tale om personlighed som en blanding af temperamentmæssige faktorer (afgjort af biologi) og karakterologiske faktorer (afgjort af miljøet). Så, både gener og miljø påvirker ethvert individs personlighed.
Der er en vis konsensus, når det kommer til at forstå personlighed som helheden af de to enheder. De primære komponenter af personlighed vil være:
- Temperament. Det referer til de indre, genetiske og konstitutionelle påvirkninger, der afgør nogens personlighed.
- Karakter. Det refererer til psykosociale, lærte faktorer, der påvirker personligheden. Meget af enhver persons karakter udvikles gennem deres specifikke oplevelser og socialiseringsprocesser.
Personlighed og helbred
Men hvorfor er det kun nogle af alle disse folk, der besidder en vis genetisk markør af en bestemt tilstand, der udvikler den, mens andre ikke gør? I den forbindelse, bliver rollen, der spilles af personligheden hos hvert prædisponeret individ og vedkommendes følgende udvikling af en lidelse, yderst relevant.
Er personlighed associeret med visse psykofysiologiske (grenen af fysiologi, der drejer sig om forholdet mellem mentale og fysiske processer) respons-mønstre? Hvilke mentale og fysiske mønstre regulerer prædispositionen for sygdom?
Forbindelsen mellem personlighed og sygdom, mellem det psykologiske og fysiologiske, er ikke nem at etablere. Faktisk, er der stadig mange spørgsmål i henhold til denne relation. Forskellige personligheds- eller adfærdsmønstre blev etableret for at forsøge at besvare disse spørgsmål.
Således, forsøger modellerne, der er centrerede omkring personlighedstræk, fremsat af Suls og Rittenhouse, at forklare forholdet mellem adfærd og helbred ud fra temperamentmæssige træk og karaktertræk, der afgør, hvorfor folk handler på den måde, de gør.
Adfærdsmønstre
Adfærdsmønstre eller personlighed, som vi refererer til her, er betegnet med bogstaverne A, C og D. Hver af dem indebærer et sæt af helbredsricisi.
Type A adfærdsmønstre er relateret til hjertekarsygdomme. Folk med type C adfærdsmønstre er mere tilbøjelige til at udvikle kræft. Afslutningsvis, er type D adfærdsmønstre (eller type D personlighed) associeret med depression og angst. Og disse folk er mere tilbøjelige til at udvikle blodpropper i hjertet.
Personlighedstype D
Den typiske karakteristik af personlighedstype D er den maksimale opbevaring af negative følelser. Folk, der har denne type personlighed, hæmmer deres emotionelle udtryk på en systemisk måde.
For eksempel, er social hæmning en almindelig karakteristik af deres adfærd. Ydermere, har de en tendens til at præsentere subjektive følelser af spændinger, angst og tristhed.
Social hæmning består af en tendens til at hæmme udtrykkelsen af følelser i sociale interaktioner. I kontrast hertil, er definitionen på negativ affekt en form for mestring, der inducerer individuelle forskelle i psykologisk bekymring, somatiske beklagelser og selvværd.
Denne kombination af negativ affekt og social hæmning er tilstede hos folk med personlighedstype D, og det påvirker deres helbred negativt. For eksempel, demonstrerer studier, at depression og social hæmning er faktorer, der kan øge dødelighed på grund af en akut hjertelidelse.
“Ham, der går med de vise mænd, vil være vis, men ledsageren af fjolser vil lide skade. Giv slip på de venner, der ikke længere løfter dig op. Brug tid med folk, der inspirerer dig til at blive bedre.”
-Ordsprogenes Bog 13:20-
Personlighedstype D og koronararteriesygdom
Som vi kan se, er personlighedstype D tæt forbundet med dødelighed hos dem, der også har koronararteriesygdom (CAD). Folk, der allerede har haft et hjerteanfald, og dem, der har personlighedstype D, præsenterer en højere risiko for at lide af endnu en akut episode.
Ydermere, kan en personlighedstype D også indirekte fremme koronararteriesygdom. Visse former for adfærd, såsom en inaktiv livsstil og et overdrevent indtag af alkohol og tobak, kan gøre det endnu værre.
Der er også en negativ forekomst af dette personlighedsmønster. Det vil sige, dette er i henhold til deres overholdelse af medicinske og psykologiske behandlinger.
Ydermere, skal du bemærke, at et højt niveau af kronisk psykosocialt stress hos de folk, der både har personlighedstype D og koronararteriesygdom, vil øge risikoen for myokardieiskæmi, ventrikulære arytmier og endda dødelige sygdomme.
Såldes, er personlighedstype D en indikator for en højere risiko for dødeligged, på grund af en form for hjertekarsygdom. Ydermere, påstår adskillige studier, at folk med personlighedstype D har en højere risiko for at dø i en tidligere alder end dem, der er kategoriseret under en anden personlighedstype.
