Parapsykologi: Undersøgelse af det psykiske og paranormale

Hvad hedder den disciplin, der er ansvarlig for studiet af paranormale fænomener på det psykiske niveau? Har den nogen videnskabelig gyldighed? I denne artikel vil vi gennemgå disse spørgsmål og forklare, hvad parapsykologi handler om.

Under betegnelsen parapsykologiske fænomener, også kendt som psi-fænomener, grupperes en række begivenheder, som ikke kan forklares ved naturlov. Denne betegnelse henviser også til den viden, som en person opnår ved hjælp af andre sanseevner end de sædvanlige. Den disciplin, der beskæftiger sig med at undersøge sådanne fænomener, er kendt som parapsykologi.

Den videnskabelige interesse for netop dette emne er ret ny. Ikke desto mindre har troen på sådanne fænomeners realitet eksisteret i lang tid. Før den nuværende videnskabelige tankegang opstod og udviklede sig, forstod man imidlertid ikke alle fysiske fænomeners årsagssammenhæng godt.

Af denne grund blev der tyet til magiske forklaringer. F.eks. spøgelser, troldmænd, dæmoner, mytologiske væsener osv.

Parapsykologi

Parapsykologi er studiet af oversanselig perception (telepati, clairvoyance, prækognition og fornemmelse), interaktion mellem sind og materie samt fænomener, der tyder på overlevelse efter den fysiske død. Desuden omfatter den nærdødsoplevelser, genfærd og reinkarnation (Bonilla, 2010). Lad os tage et kig på definitionerne af nogle af de undersøgte emner:

• Telepati. Kommunikation fra hjerne til hjerne.
• Clairvoyance. Opfattelse af visuelle realiteter, som ikke alle kan se.
• Fjernsyn. At søge efter indtryk af et fjernt eller usynligt objekt, angiveligt med sindet.
• Prækognition. At se eller blive direkte opmærksom på begivenheder i fremtiden.
• Makropsykokinese. At have indflydelse på fysiske systemer i stor skala uden nogen fysisk interaktion.
• Biopsykokinese. At have indflydelse på levende organismer uden fysisk interaktion.
• Retrokognition. Viden om en tidligere begivenhed, som man ikke kunne have lært eller opnået på normal vis.

Forskning på dette område fik opmærksomhed i anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette skyldtes spiritismens popularitet. Samtidig begyndte forskellige undersøgelser af mærkelige fænomener. Disse undersøgelser gav anledning til to hypoteser:

• Skikkelser, kommunikation med de døde, nærdødsoplevelser, prækognition, mærkelige lyde og bevægelser har skjulte betydninger. Disse fænomener er kendt som “nødvendighedsbestemte begivenheder” (Ehrenwald, 1978).
• Clairvoyance, telepati og spådomskunst kan frembringes i et laboratorium, og summen af de korrekte svar ville forventes at være statistisk signifikant. Disse fænomener er kendt som “fejlbestemte begivenheder” (Ehrenwald, 1978).

Psykiske fænomener og forklaringshypoteser

Det, der vides om de psykiske fænomener, der studeres af parapsykologien, kan opsummeres som følger (LeShan, 2009).

• Nogle mennesker viser, at de er i besiddelse af oplysninger, som de ville have svært ved at tilegne sig via sanselige kanaler. F.eks. telepatiske, clairvoyante eller prækognitive fænomener.
• Rummet eller andre fysiske faktorer mellem den oprindelige information og den person, der viser sig at besidde den, er ikke afgørende faktorer.
• Følelsesmæssige faktorer etablerer foreningen mellem informationens oprindelse og den person, der viser sig at have denne viden.
• Mange mennesker oplever et betydeligt pres, når de hører eller læser meningsartikler om paranormale fænomener eller opdager oplysninger om psykiske fænomener.

Der er blevet opstillet tre hypoteser til at forklare disse fænomener. Den første hentyder til eksistensen af en højere ekstrasensorisk evne i tilfælde af telepati eller clairvoyance. Den anden hævder, at eksistensen af ikke-materielle væsener kan forklare eksistensen af sådanne fænomener.

Med andre ord postuleres det, at aspekter i forbindelse med personligheden ikke ophører med at eksistere i det øjeblik, hvor den fysiske død indtræffer. Endelig kombinerer den tredje hypotese de to foregående hypoteser.

Nogle parapsykologiske hændelser kan forklares ved hjælp af gyldige videnskabelige svar. F.eks. kunne de visuelle fænomener eller åbenbaringer skyldes hallucinationer.

Faktisk kan mange af disse fænomener forklares med visuelle forstyrrelser. Derudover er det kendt, at det er mekaniske stimuleringer, der producerer udsendelse af elektriske signaler til hjernen, der forårsager visuelle glimt. Disse er karakteristiske for visse parapsykologiske fænomener (Haddrill, n.d.).

Kritik af parapsykologien

Parapsykologien understøttes ikke af de teoretiske modeller, der er accepteret af hverken naturvidenskaben eller psykologien. Bare fordi denne pseudovidenskab anvender den videnskabelige metode, gør det den jo ikke videnskabelig. Desuden er den blotte anvendelse af eksperimentelle metoder ikke nok til at give den en sådan status.

Hvis en disciplin skal opfattes som videnskabelig, skal den producere en teori, der kan testes ved hjælp af den videnskabelige metode. Til gengæld skal denne teori kunne relateres til den anerkendte videnskabelige viden.

Med andre ord skal den kunne forbindes med resten af den viden, der findes. Til dato har parapsykologien imidlertid ikke produceret nogen sådan teori. Derfor har den status som en pseudovidenskabelig disciplin.

Afslutningsvis har parapsykologi ikke formået at påvise eksistensen af noget paranormalt fænomen under kontrollerede laboratorieforhold. Faktisk er deres tilsyneladende eksperimentelle succeser i mange tilfælde snarere blevet tilvejebragt af metodologiske fejl i deres undersøgelsesmetoder end af de forklaringer, som parapsykologerne selv har givet.