Manipulatoren i offerrollen

Manipulatoren i offerrollen

Sidste ændring: 26 juni, 2017

Tilsyneladende kan det have mange fordele altid at være det evige offer. Offeret er på den ene eller anden måde beskyttet mod andres kritikMan får også medfølelse og forståelse fra mange, ligegyldigt hvad man gør. Faktisk bliver enhver, som vover at sætte spørgsmålstegn ved et formodet offers handlinger, anset for at være ufølsom eller afstumpet.

Offerrollen er i mange tilfælde en strategi, som har flere fordele end problemer. Denne tilstand giver en slags immunitet, hvor alt, man siger, er sandt. Alt, man gør, er med gode intentioner. Alt, man tror, er rigtigt. Men i mere end ét tilfælde skjuler der sig en afpresning bag den bevidste eller ubevidste offerrolle. 

Ofrene

Der er selvfølgelig virkelige eksempler på ofre. Såsom når nogen er blevet udsat for overgreb eller lignende, helt uden en chance for at reagere eller gøre noget ved det. For eksempel når en person bliver overfaldet på gaden eller misbrugt af en anden person. En som har magt over dem, som de ikke kan undslippe: våbnets magt, en uniform, stilling osv.

Sådanne situationer kan skabe en objektiv offerrolle. Men denne tilstand er ikke evig. Den burde heller ikke være et stempel, en person kan bære med sig overalt. Efter at have forladt den specifikke, magtløse situation, så beholder de offerrollen efter eget valg. Som en virkelighed, der aldrig ender.   

En ting er sikker: et offer har brug for opmærksomhed, omsorg, støtte og kærlighed. Offeret kræver dedikation og forståelse for at kunne forlade tilstanden af chok og sårbarhed. Dette kan ikke anfægtes.

Det kan debatteres, om offerrollen er en eksistentiel tilstand. Når en traumatisk begivenhed bliver et evigt stempel. Ikke blot med intentionen om at berette om en frygtelig begivenhed, men for at opnå privilegier som ellers ikke kunne opnås.

Det er den slags mennesker, som sikrer sig, at deres lidelse er omhyggeligt udstillet i deres liv. 

I mere alvorlige sager tror nogle, at det at være offer i en situation giver dem frikort til at hade eller såre andre. 

At genkende manipulatoren i offerrollen

Der er visse tegn, der afslører dem, som manipulerer ved at spille offer. De vigtigste er:

  • Offeret beder ikke direkte om det, de ønsker. I stedet giver de uklare beskeder i form af en beklagelse eller fortrydelse. For eksempel siger de pludselig til dig: “Ingen ved, hvor svært det var for mig at komme hertil.” Så ved du ikke, om de ønsker, at du skal anerkende deres indsats. Eller om de beklager sig, fordi det ikke var svært for dig. Eller om de vil have dig til at hjælpe dem med noget bestemt.
  • Du føler dig mere eller mindre skyldig, når du er sammen med personen. Hver samtale, du har med personen, får dig til at føle, at du er ansvarlig for et eller andet, men du kan ikke sætte ord på det. Der findes en tristhed eller en vag følelse af ubehag inde i dig.
  • Offeret er også mistænksom og mistroisk. Offeret advarer dig ofte om andres dårlige intentioner og retfærdiggør sine misgerninger med fortidens lidelser. Faktisk kan det være, at de anklager dig for deres afstumpethed eller apati, hvis du tilfældigvis kritiserer dem.
  • De er i stand til at få andre til at foretage store ofrelser for dem uden at være nødt til at spørge. De praler med det. Når nogen viser disse træk, så er det en person, som har påtaget sig offerrollen i livet. Det er bestemt en person, som ikke er glad for at være i den position. De har den adfærd uden egentlig at prøve på at vise den.

At hjælpe personen ud af offerrollen

Hvad end sagen er, så er det måske nogen, som ikke fik afsluttet deres traumatiske oplevelse ordentligt. De har brug for din forståelse, men også din oprigtighed.

Den bedste måde at hjælpe nogen på, som er på den måde, er ved venligt og direkte fortælle dem, hvad du synes om deres opførsel. 

Billeder af YoSeLin


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.