Opdag 7 overraskende citater af Salvador Dalí

Opdag 7 overraskende citater af Salvador Dalí
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 23 januar, 2023

Citater af Salvador Dalí er ligesom han var: kloge, overraskende og næsten altid kraftfulde. Kun sådan kan det være, når manden bag ordene altid tildrog sig folks opmærksomhed og forårsagede alle mulige former for kontroverser.

Født i 1904 i Catalonien, var kunstneren den 3. “Salvador” i familien. Den første var hans fader. Den anden var hans storebror, der dog døde, inden maleren blev født. Hans forældre tog ham til hans afdøde brors grav og fortalte ham, at han var hans reinkarnation. Denne sætning satte tonen for resten af hans liv og han endte med at have alvorlige identitetskriser forårsaget af det.

“Kannibalisme er et sikkert tegn på kærlighed.”

-Salvador Dalí-

Salvador Dalí er anerkendt, ikke bare af folk i Spanien, men i hele verden, som en af frontfigurerne for surrealismen. Af hans kunstneriske portefølje er det hans malerier, han er mest kendt for, men han arbejdede også som fotograf, scenograf, skulptør, gravør og forfatter. Dette er nogle af Salvador Dalí’s bedste citater.

Citater af Salvador Dalí om forskel

Dette er et af Salvador Dalí’s citater om folk, der er anderledes end dig selv. Dette er, hvad han sagde om emnet: “Jeg er langt mere interesseret i at tale med, eller være i nærheden af folk, som tænker det modsatte af, hvad jeg tænker, end folk, der tænker det samme som jeg.”

Det er en meget interessant holdning, som mange andre store tænkere ligeledes deler. Dalí holdt sig ikke ligefrem til beskedenhed, men med dette citat viser han, at det, han ønskede sig rent intellektuelt, var ikke bekræftelse, men derimod kontraster.

Salvador Dalí med hans lange skæg og gale blik i øjnene

Intelligens og ambitioner

Dalí havde også en meget pragmatisk side. Han blev flere gange anklaget for at bruge sin excentriske livsstil til at promovere sig selv. For at tilføje værdi til hans værker. Her er f.eks. et læs-mellem-linjerne citat derom: “Intelligens uden ambitioner er som en fugl uden vinger.”

Mange af Salvador Dalí’s citater viser ham som en meget praktisk person. En person med begge fødder plantet på jorden, omend det ikke altid synes sådan. At dømme ud fra citatet, var det at have ambitioner yderst værdifuldt for ham.

Surrealisme

Surrealisme var en af de absolut vigtigste tendenser i det 20 århundrede. Salvador Dalí havde mange citater, der prøvede at forklare og teoretisere emnet. En af dem lyder som følger: “Surrealismen er destruktiv, men den nedbryder kun det, den betragter som værende lænker for vores visioner”.

Det mest interessante ved dette citat er ideen om det destruktive. Han giver det ikke en negativ konnotation, men siger derimod, at det er nødvendigt for kreativiteten. Man nedbryder ting, så man kan udvælge, opbygge eller rydde vejen for at bevæge sig fremad.

Galskab og klovnen

Folk antog konstant Dalí for at være skør. Han skjulte aldrig den nydelse, han fik ud af at gøre folk ukomfortable i et hvert scenarie. Men bag attituden gemte der sig også en reflekterende og yderst begavet mand.

Her er et af de citater af Salvador Dalí, der bedst beskriver denne idé: “Det er ikke mig, der er klovnen, men dette monstrøst kyniske og ubevidst naive samfund, som spiller det seriøse spil for bedre at kunne gemme dets galskab.” Han sætter smukt spørgsmålstegn ved idéen om, at det, der er seriøst, er rationelt, ved at postulere, at seriøsitet blot er en maske.

Citater af Salvador Dali fortæller om en excentrisk maler

Den sande maler

Lad os endelig ikke glemme et af Salvador Dalí’s citater om maleriets verden. Dette smukke citat lyder: “En sand maler er en, der kan male ekstraordinære scener i midten af en tom ørken. En sand maler er en, der tålmodigt kan male en pære i midten af historiens tumult.”

Ulig andre kunstnere, prøvede Dalí altid at holde et definitivt apolitisk standpunkt. Han blev på nogle tidspunkter anklaget for at sympatisere med nazisterne, men har altid benægtet dette. Citatet ovenfor viser os, at på den ene eller den anden måde satte han altid kunst og fantasi højere end de “rigtige” begivenheder, der skete i hans liv.

Unge nu til dags

Det ville være en skam ikke at nævne et af de citater af Salvador Dalí, der viser hans sjove og legende side. I dette citat taler han om de unge nu til dags: “Ungdommen nu til dags største tragedie er, at jeg ikke længere er en af dem.”

Som man kan se, kunne Dalí også lave sjov med sig selv. I dette tilfælde brugte han ironien til at vise et af sine svage punkter. Når vi ser på tingene år senere, lader det sommetider til, at hans ekstreme narcissisme var mere myte end virkelighed.

At fange folks interesse

Hvis der var én ting, Salvador Dalí vidste, hvordan man gjorde, var det at fange andres opmærksomhed. I fuld ærlighed sagde han disse ord: “Den, der ønsker at fange folks interesse, må provokere dem.” Ingen var bedre kvalificeret til at sige den sætning end ham.

Dalí var altid provokerende. Han elskede at udfordre fordomme og normer. Hans største styrke var at lege med virkeligheden, på hvilken måde han ønskede. Dette gjaldt både i hans daglige liv og i den fantastiske kunst, han skabte og efterlod. Det er der, en stor del af hans genialitet lå.

Et malet spejlbillede af Dalí

Citater af Salvador Dalí vil aldrig kunne vise, hvor stor han var. Selvom han var elsket af nogen og hadet af andre, kan det aldrig betvivles, hvor umådelig vigtig en person han var. Dette er blot en lille hyldest til en, der ændrede den måde, vi anskuer virkeligheden på.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.