Nye psykosociale risici på arbejdspladsen
Nye arbejdsmetoder giver anledning til nye psykosociale risici på arbejdspladsen. Arbejdslivet har en tendens til at indføre arbejdsmetoder, der afspejler samfundets udvikling. Sådanne ændringer har en indvirkning på den enkelte virksomheds organisation, men de kan også have skadelige konsekvenser for arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed.
Typen af sygdomme og ulykker på arbejdspladserne ændrer sig også. I de mest udviklede lande er ulykkesstatistikkerne i årenes løb blevet reduceret med hensyn til traditionelle fysiske risici (fald, jordskred, forgiftninger osv.). Andre af psykologisk og social art er imidlertid stigende.
“Psykosociale faktorer kan fremme eller skade menneskers arbejdsaktivitet og arbejdslivskvalitet.”
-Pedro Gil-Monte-
Psykosociale risici
Psykosociale risici på arbejdspladsen er direkte forbundet med arbejdsforholdene. Det er dem, der er afledt af høje krav, tidsmæssig karakter eller ufleksible arbejdstider. De kan enten fremme den ansattes udvikling eller begrænse den. Når de har negative virkninger, bliver de til risici. Disse skal tages i betragtning og identificeres for at kunne forebygges.
Arbejdsvilkårene bliver til risici, når de får kapacitet til at skabe både fysiske og psykiske skader for den ansatte. Moriano-León (2019) hævder, at psykosociale risici:
- Påvirker arbejdstagernes grundlæggende rettigheder.
- Inducerer ændringer i arbejdstagernes mentale sundhed.
- Har juridisk dækning.
“En psykosocial risiko er stress, chikane på arbejdspladsen, seksuel chikane eller forening af arbejde og familie.”
-Moriano-León-
Visse faktorer er centrale, når det drejer sig om at forebygge risici af psykologisk og social karakter. F.eks. den måde, hvorpå arbejdspladsen og dens organisation er udformet, som f.eks. skemaer og stive eller fleksible arbejdsvagter. Også indholdet af de opgaver, der skal udføres, eller deres arbejdsmængde. Og den måde, hvorpå de ledes, f.eks. ledelsesstilen eller beslutningsprocesserne.
Nye psykosociale risici er tæt forbundet med teknologiske, videnskabelige og politiske fremskridt. De er nye, fordi de opstår som reaktion på ændringer i de anvendte processer eller teknologier.
Det kan også ske, at der, selv om den psykosociale faktor er blevet identificeret og undersøgt, kommer ny forskning, som ændrer den måde, den opfattes på. F.eks. en forringelse af det psykiske helbred som følge af visse arbejdsforhold.
Desuden kan medarbejderne i stigende grad blive udsat for visse risici, som tidligere kun har ramt en lille procentdel af befolkningen. F.eks. ansatte, der arbejder ved skærme, hvis langvarige lys kan forringe synet. Moriano-León (2019) grupperer dem i følgende blokke:
Ændringer i måderne at ansætte folk på udgør psykosociale risici på arbejdspladsen
“Jeg har fået en midlertidig kontrakt”. “I denne måned har jeg fået syv forskellige kontrakter”. Ringer disse udsagn en klokke? Dagens virkelighed er fuld af mennesker, der på trods af gode kvalifikationer går fra den ene usikre kontrakt til den anden.
Faktisk er den usikkerhed, som denne usikre ansættelsesform medfører, en ny psykosocial risiko. Blandt konsekvenserne er, at de ansatte har en tendens til at udføre mere risikable opgaver. Desuden bliver den manglende stabilitet på arbejdspladsen, og især på kontraktområdet, en kilde til ubehag og stress.
Aldring
I dag stiger pensionsalderen. Men i alderdommen er de kognitive evner langt fra de samme, som da vi var unge. Der opstår mangler i hukommelse, behandlingshastighed, opmærksomhedsevne og selv i de mest grundlæggende opfattelsesfunktioner.
Som følge heraf er denne del af befolkningen mere sårbar end nogensinde før over for stress og den mentale og følelsesmæssige belastning, der følger med arbejdet. Dette er endnu et eksempel på en af de nye psykosociale risici på arbejdspladsen. Og selv om den er blevet identificeret i nogen tid, bliver den nu undersøgt intensivt, ikke kun fra sundhedsområdet, men også fra det politiske område.
Øget arbejdsintensitet
Tidligere var jobbene hovedsagelig manuelle. I dag håndterer de ansatte i stedet data, ofte i virkelig overvældende mængder. Derfor kan arbejdsbyrden nå op på et niveau, der overvælder medarbejderens evne til at klare sig og giver næring til følelsen af hjælpeløshed.
“Denne risiko er især til stede på områder med høj konkurrence, hvor arbejdstagerne kan frygte, at deres effektivitet og præstationer vil blive vurderet mere nøje, og derfor har de en tendens til at arbejde længere for at løse deres opgaver.”
-Pedro Gil-Monte-
Der er to faktorer, der kan mindske den stress, der stammer fra en for stor arbejdsbyrde. For det første social støtte fra kolleger og ledere. Og for det andet aflønning i form af større fleksibilitet med hensyn til arbejdstider.
Følelsesmæssig efterspørgsel: Nye psykosociale risici på arbejdspladsen
Dette er en ny psykosocial risiko, som er særlig relevant i sundhedssektoren. Faktisk er arbejdet i sundhedssektoren ofte så krævende, at det giver anledning til medfølelsesmættelsessyndrom. Dette syndrom er karakteriseret ved en følelsesmæssig overbelastning, der er forårsaget af overdreven empati.
Jo mere krævende jobbet er ud fra et følelsesmæssigt synspunkt, jo større er arbejdsbyrden for den ansatte i sundhedssektoren. De kan f.eks. være tvunget til at tage sig af flere patienter på kortere tid. Og jo mindre tid de har til hvile, jo større er den negative indvirkning af disse faktorer.
I dag udvikles der programmer til fremme af mental sundhed på arbejdspladsen. Formålet er at forhindre en forringelse af den, som det er tilfældet med Great Place to Work-programmet. Denne intervention har til formål at øge livskvaliteten i det 21. århundredes organisatoriske kontekst.
“Forringelsen af sundheden sker ikke kun, når tærsklen for ubehag og sygdom overskrides, men også når der sker et tab af niveauer af velvære og livskvalitet.”
-Moriano León-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Osorio Hurtado, L. (2022). Fatiga por compasión entre profesionales de la salud en los cuidados al fin de vida: una revisión documental.
-
López Núñez, M. I. (2020). Riesgos psicosociales emergentes: el conflicto trabajo-familia.
-
Moriano León, Juan Antonio. Alcover de Hera, Carlos María. (2019). Manual de Psicosociología aplicada a la prevención de riesgos laborales. Sanz y Torres.
-
Gil-Monte, P. R. (2012). Riesgos psicosociales en el trabajo y salud ocupacional. Revista peruana de Medicina Experimental y Salud pública, 29(2), 237-241.
-
Sánchez Gil, I. Y., & Pérez Martínez, V. T. (2008). El funcionamiento cognitivo en la vejez: atención y percepción en el adulto mayor. Revista cubana de medicina general integral, 24(2), 0-0.
- CAMACHO RAMIREZ, Adriana and MAYORGA, Daniela Rocío. RIESGOS LABORALES PSICOSOCIALES. PERSPECTIVA ORGANIZACIONAL, JURÍDICA Y SOCIAL. Prolegómenos [online]. 2017, vol.20, n.40 [cited 2023-01-19], pp.159-172. Available from: . ISSN 0121-182X. https://doi.org/10.18359/prole.3047.