Nydelse og afhængighed - Substans eller følelse

Nydelse og afhængighed: Heroin, kokain, og rotter

Det eksperiment, vi taler om, handlede om at placere rotter i et bur. Der var to flasker i buret: Én indeholdt rent vand og en anden indeholdt vand med enten heroin eller kokain.

Resultatet var det samme hver eneste gang, uanset hvilken rotte, det drejede sig om. Hver og en blev afhængige af stoffet og drak af det, indtil de døde. Dette er et mønster, som man også ser hos mennesker.

Dog er der noget vigtigt, som vi ikke har nævnt. Rotterne var alene i buret. Så hvad ville der ske, hvis der var flere rotter sammen? Det blev næste skridt i eksperimentet. Foskerne lavede en lille rottepark. I den var der mad, legetøj, farver og alt, hvad de kunne ønske sig for at nyde livet. Resultatet var utroligt!

Mange af rotterne drak slet ikke af vandet med stoffer, og de, som gjorde, drak ikke ret meget af det. Så, mens samtlige rotter døde af en overdosis i det første eksperiment, hvor de var alene, blev ingen af rotterne i rotteparken afhængige.

Isolation og dets forbindelse til stoffer

En ting var tydelig efter eksperimentet. De isolerede rotter i et dårligt miljø og manglende stimuli var mere tilbøjelige til afhængighed og, som konsekvens, mere tilbøjelige til at begå selvmord ved at drikke sig til en overdosis.

Det samme sker hos mennesker. Stofafhængighed har ikke noget at gøre med dem direkte, men handler mere om den følelse af velbehag, som man får. Der er en sammenhæng mellem nydelse og afhængighed.

Når vi isolerer os selv fra andre, om det er frivilligt eller ufrivilligt, producerer vores hjerne et stof ved navn myelin. Det skaber ændringer i vores kognitive og følelsesmæssige adfærd, som fører til depression, angst og frygt. 

Derved får vi det dårligt, fordi mennesker, præcis ligesom rotterne, er sociale væsner, som har brug for at knytte sig til andre.

Når man er isoleret, er det lettere at blive afhængig. Det er, fordi stoffer øger udskillelsen af dopamin, som er det stof, der giver os følelsen af velbehag.

Faktisk bedøver medicin vores hjerne og hjælper os med at undgå at tænke. Samtidigt hæmmer det os og lader os slippe væk fra alt det, som er smerteligt, i hvert fald for en stund. Det er en form for undgåelsesadfærd.

Familiehistorie og stofmisbrug

På trods af alt dette har vi forklaret, hvorfor vi ikke bliver afhængige af selve stoffet, men af den nydelse, som vi opnår af dem. Dog skal vi også nævne et vigtigt karakteristika ved afhængighed: Familiehistorie.

Hvis ens forældre er afhængige eller er i et giftigt forhold, er det meget muligt, at vi ofte har følt os forkerte, oversete og isolerede.

Som vi ved nu, er dette en af de hyppigste årsager til, at man søger trøst i stofferne, eftersom vores verden ikke er nær så sjov og fuld af venner, som rotteparken var. Istedet er vi mere som de isolerede rotter i bur.

Mange føler sig skyldige, hvis de falder i. Det, de ikke indser, er, at de ikke er afhængige af selve stoffet. Det handler hovedsageligt om, hvordan stoffet får dem til at have det. Spørgsmålet er: Hvorfor har de behov for at opnå denne følelse?

Alt det, som kan påvirke dig følelsesmæssigt, kan give dig en anden følelse på stoffer. Hvis du derudover omgiver dig med mennesker, som også misbruger, fordi de også har følelsesmæssige problemer, er ulykkelige og isolerede, er det lettere at komme ind i en ond cirkel.

Konklusion om nydelse og afhængighed

Hvis afhængighed skyldtes selve stofferne, hvorfor kan visse personer så ikke leve uden deres telefoner eller computere? Årsagen til din afhængighed ligger altså ikke i substansen, men hovedsageligt i den følelse, det giver dig, og hvordan det giver dig en periode, hvor du kan få lov at glemme dine problemer.

Når alt kommer til alt, er afhængighed intet andet end en flugt, og den vil blive ved med at være der, så længe vi forbliver i den onde cirkel.