Neurotransmitteren for fred og ro

For at afbøde denne stress og hjælpe dig med at forblive rolig udskiller din krop et stof ved navn serotonin. 

Det centrale nervesystem og nogle specifikke celler i fordøjelseskanalen producerer denne neurotransmitter. Serotonin har en lang række funktioner og de fleste af dem er relateret til velbehag og ro. Man refererer ofte til serotonin som “glædeshormonet” på grund af den betydelige rolle, den spiller for følelsen af velbehag.

Nobelprisen til serotonin, neurotransmitteren for fred

I det centrale nervesystem spiller serotonin en væsentlig rolle i at hæmme vrede og undertrykke aggression. Derfor kunne man sige, at denne substans er ansvarlig for at forhindre utallige skænderier og stridigheder.

En stigning i serotoninniveauer giver en følelse af velbehag, afslapning, større selvtillid, koncentration og motivation. Det er altsammen meget behageligt og giver dig en følelse af ro og fred.

I hjernen regulerer serotonin angst, hvilket gør dig i bedre humør og gør dig mere glad. Det hjælper med at sætte de ting, som sker i livet, i et bedre lys.

Nogle af serotonins primære funktioner er:

• Appetitregulering (det giver en mæthedsfølelse).
• Balance af seksuelt begær.
• Kontrol af kropstemperatur.
• Motorik.
• Perceptive og kognitive funktioner.

Det mildner også virkningerne af andre kendte neurotransmittere såsom dopamin og noradrenalin. Sidstnævnte kan forårsage angst, frygt, aggressivitet, spiseforstyrrelser og afhængighed.

Serotonin findes i store mængder i maven og tarmene og hjælper med fordøjelsesprocessen. Som om dette ikke var nok, regulerer det også kvalme. Det skyldes, at en stigning i serotoninnivauerne hjælper med at fjerne giftstoffer fra tarmene (gennem diarré, f.eks) og stimulerer det område i hjernen, som kontrollerer kvalme.

Derudover forårsager serotonin vasokonstriktion, som forhindrer blodpropper, fordi blodpladerne i blodet frigiver serotonin for at hjælpe med at hele sår.

Serotonin og søvncyklus

Om natten falder kortisolniveauet naturligt, som er den substans, der holder dig opmærksom og vågen. Dette skaber en negativ tilbagemelding med serotonin, som åbner for frigivelsen af søvnhormonet, melatonin. Koglekirtlen er ansvarlig for at producere melatonin og er også ansvarlig for at regulere din søvncyklus.

Når solen begynder at stå op, begynder dine binyrer at pumpe vores superbrændstof, kortisol, for at vække dig og forberede dig på at gå en ny dag i møde. Dette forårsager et fald i melatonin, hvilket betyder, at kroppen ikke længere omdanner serotonin til melatonin, så der derfor er mere serotonin tilgængelig.

Din indre serotonin-ur er ansvarligt for at koordinere de biologiske funktioner i din søvncyklus. Det hjælper med at regulere kropstemperaturen, pumpe kortisol, producere melatonin osv. Når alt balancerer, sover du dybt og hviler nok til at være klar til en ny dag.

Ødelægger et fald i serotonin din fred og ro?

Mænd producerer op til 50% mere serotonin end kvinder. Derfor er kvinder mere sensitive overfor ændringer i serotoninniveauerne. Kvinder, hvis æggestokke producerer mere østrogen og progesteron, er mere resistente overfor stress, fordi de har mere serotonin.

Kvinder med lavere østrogen- og progesteronniveauer har dog også lavere niveauer af serotonin. Dette kan forårsage fjendtlighed, irritabilitet, depression og vrede, især i begyndelsen af menstruationscyklus.

Stress, blodsukker og hormonforandringer kan altsammen påvirke serotonin. Lave serotoninniveauer viser sig i humøret. Det kan nogle gange forårsage aggressivitet, dårligt humør om morgenen, angst, depression osv. Det kan endda give migræne, fordi lave serotoninniveauer får blodkarrene til at udvide sig.

Andre konsekvenser ved lave serotoninniveauer

Lav serotonin kan ses ved personer med depression (negative tanker og ubehag for eksempel). Patienter med fibromyalgi har også lave serotoninniveauer, hvilket er en del af grunden til, at de oplever så mange smerter. Serotonin spiller også en rolle for søvnlidelser.

Personer med indlæringsvanskeligheder eller problemer med hukommelse og koncentration har nogle gange lave niveauer af serotonin. For lidt serotonin kan føre til ændret sexlyst og appetit. Det kan få dig til at have trang til søde sager eller spise meget.

Negative tanker, som altid lægger vægt på, hvad der mangler og hvad andre tænker om dig, er ikke kun destruktive, men et bevis på en mangel på serotonin. Det kan have katastrofale konsekvenser at handle på disse tanker.

Med foråret kommer neurotransmitteren for fred

Når foråret og sommeren kommer, tilpasser serotonin sig til den øgede lyseksponering. Dette fører til progressiv øgning af velbehag og sexlyst.

Serotonin kaldes også “nydelseshormonet” på grund af den rolle, den har i sexlyst og sex. For at opnå orgasme beordrer hypothalamus, hjernens store leder, det endokrine system (specifikt hypofysen) til at frigive oxytocin (kærlighedshormonet).

Efter ejakulation øger det serotoninniveauet i hjernen for at give en følelse af fred og ro. 

Visse fødevarer kan også påvirke serotoninniveauet. Tryptofan er for eksempel en forløber for serotonin. Det er en essentiel aminosyre, som kroppen kun kan optage gennem fødevarer (mejeriprodukter, æg, kylling. kalkun, sojabønner, bananer, ananas, tomater, pasta, ris, ost, mørk chokolade og magert kød).

Serotonin og motion

Du ved sikkert, at fysisk aktivitet frigiver endorfiner, men vidste du, at det også påvirker frigivelsen af serotonin? Ud over fordelene for hjerte-åndedrætsorganer og bevægeapparat, øger aktiviteter som yoga, meditation, udendørs aktiviteter og leg også serotoninniveauerne. At lære nye ting og ændre rutiner kan også udløse en stigning i serotonin.

Afslutningsvis kan vi sige, at din glæde, ro og dit velbehag alt sammen hænger sammen med serotonin, neurotransmitteren for fred. Det er i din bedste interesse at gøre så meget som muligt for at øge dine niveauer. Hvad venter du på?