Narcissistisk opdragelse og dets virkninger på børn
Hver opdragelse er forskellig, og alle forældre har ret til at beslutte, hvordan de vil opdrage deres børn. Det er dog nyttigt at vide, at der er visse typer opdragelse, som kan have en virkelig negativ indvirkning på børns udvikling. En af dem er narcissistisk opdragelse.
Dette begreb, som også kan forstås som narcissistisk tilknytning, henviser til en måde at opdrage på, der er præget af de særlige kendetegn ved narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Vi fortæller dig, hvordan narcissistiske forældre er, hvilken indvirkning deres opdragelse har på deres børn, og hvad børn kan gøre for at forhindre, at denne form for opdragelse skader dem.
Hvordan er forældre, der anvender narcissistisk opdragelse?
Ifølge DSM-5 er narcissistisk personlighedsforstyrrelse kendetegnet ved et gennemgående mønster af grandiositet (i opfattelse eller adfærd), et behov for beundring og mangel på empati, der begynder tidligt i livet. Mennesker med denne type personlighed udviser følgende karakteristika:
- Følelser af storhed og arrogance. F.eks. at overdrive deres præstationer og talenter.
- At være optaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, glans, skønhed eller ideel kærlighed.
- At tro, at de er “specielle” og unikke.
- At udvise et overdrevent behov for beundring.
- At udvise en følelse af privilegier. For eksempel forventer de en gunstig behandling eller at deres forventninger automatisk bliver opfyldt.
- Udnytter interpersonelle relationer (udnytter andre).
- Udviser mangel på empati.
- Misunder andre.
- Udviser arrogant adfærd eller en attitude af overlegenhed.
Narcissistisk opdragelse
Hvordan ser en narcissistisk opdragelse ud? Den defineres som den type, som forældre med narcissisme anvender på deres børn (med adfærd, der er typisk for deres personlighedsforstyrrelse).
Forældre, der lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, kan udvise en række særlige kendetegn, der direkte påvirker deres børns opdragelse og udvikling. De:
- Har f.eks. problemer med at afstemme sig følelsesmæssigt med deres børn.
- Mangler empati. Det betyder, at de ikke er i stand til at sætte sig i deres børns sted, hvilket gør det svært for dem at opfylde deres følelsesmæssige behov.
- Sætter deres egne behov før deres børns på grund af deres egoisme og selvcentrerethed.
- Udviser besidderiskhed. De har faktisk svært ved at “give slip” på deres børn, så de kan udvikle sig selvstændigt på en naturlig måde.
- De manipulerer følelsesmæssigt med deres børn, så de er opmærksomme på dem.
Virkninger af narcissistisk opdragelse på børn
Opdragelse spiller en grundlæggende rolle for børns fysiske og psykologiske udvikling. En undersøgelse foretaget af Betancourt og Andrade (2011) konkluderede, at hos unge “havde både moderens og faderens psykologiske kontrol en større indflydelse end adfærdskontrol på tilstedeværelsen af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer”.
I tilfælde af narcissistisk opdragelse kan denne psykologiske kontrol være i form af manipulation. Men hvordan påvirker det børnene? Vi vil tale om nogle af dens vigtigste virkninger. Vi bør nævne, at de ikke altid behøver at optræde hos narcissistiske forældre, og at de kan antage andre former eller optræde på mere subtile måder.
1. Beskyldning
En undersøgelse (2021) foretaget af Amsterdams Universitet (Holland) fremhæver, hvordan forældre med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse etablerer misbrugsrelationer, hvorigennem de giver deres børn skylden for deres egen ulykkelighed.
“Kontrol over sindet er bygget på løgne og manipulation af behov for tilknytning.”
-Valerie Sinason-
2. Følelse af ikke at blive hørt
Børn (eller unge) af narcissistiske forældre kan føle, at de ikke bliver hørt eller endda i mere ekstreme tilfælde føle, at de ikke eksisterer for deres forældres vedkommende. Dette skyldes hovedsageligt forældrenes egoisme og deres vanskeligheder med at skabe kontakt med deres børn.
3. Ikke at føle sig anerkendt
Børn af narcissistiske forældre kan også føle, at de ikke bliver anerkendt, og mener, at deres følelser ikke bliver valideret. Dette skyldes deres forældres følelsesmæssige vanskeligheder, som nævnt tidligere. Det har direkte indflydelse på børnenes selvværd.
4. Ringe tillid til deres egne følelser
Dette kan få barnet til ikke at stole på sine følelser og dermed skabe personlig usikkerhed. De kan endda føle, at de ikke har ret til at udtrykke deres følelser. Det skyldes, at når de udtrykker dem, bliver de ikke lyttet til eller forstået.
5. Vanskeligheder med at forbinde sig med den, de er
En anden effekt af narcissistisk opdragelse på børn er, at de kan føle sig behandlet som tilbehør eller som en kilde, der tilfredsstiller deres forældres behov. For eksempel for at de ikke føler sig alene. Derfor går deres egne behov ubemærket hen.
Dette kan også føre til, at barnet ikke ved, hvordan han eller hun udvikler en opfattelse af sig selv, ikke kan kende sig selv og derfor ikke ved, hvem han eller hun er. Desuden kan de føle sig manipuleret.
6. De bliver værdsat for det, de gør, ikke for hvem de er
På grund af narcissistiske menneskers tendens til at udnytte andre til deres egen fordel, kan et barn med en narcissistisk opdragelse blive værdsat mere for det, han eller hun gør, end for hvem han eller hun er (værdier, essens osv.).
Dette kan gøre dem bange for at vise sig selv, som de er. Endnu mere, hvis de har svært ved at forbinde sig med den, de er, som nævnt i det foregående punkt.
7. Et kontroversielt krav
Børn med en narcissistisk opdragelse kan også modtage tilsyneladende modstridende budskaber fra deres forældre. Narcissistiske forældre kan nemlig kræve, at deres børn gør tingene (ekstremt) godt, men på et hvilket som helst tidspunkt stopper de dem, fordi de ikke ønsker, at deres børn skal “overstråle” dem. Dette lyder måske ret kontroversielt, men det kan ske, især hos narcissistiske forældre til teenagebørn.
8. Tilknytning og sociale relationer
Et barn med narcissistiske forældre vil ikke have tilstrækkelige referencefigurer eller rollemodeller til at etablere sunde følelsesmæssige relationer. Dette vil få konsekvenser for deres sociale liv og relationer, når de bliver ældre.
Det skyldes, at den måde, vi lærer at knytte bånd på i barndommen (tilknytning), påvirker den måde, vi forholder os til hinanden på som voksne. Disse børn vil sandsynligvis udvikle en usikker tilknytning, hvilket vil påvirke deres sociale relationer, når de vokser op.
9. Narcissistisk opdragelse kan føre til beskadiget selvværd
De kan vokse op med en følelse af, at de ikke er gode nok. Det skyldes enten, at deres forældre ikke styrker, roser eller bekræfter dem, eller hvis de gør det, gør de det på en uhensigtsmæssig måde. Desuden kan det skade børnenes selvværd samt deres selvbillede, som de også kan have svært ved at definere.
10. Indvirkningen af en narcissistisk opdragelse på hjernens udvikling
Ud over de psykologiske virkninger har forskningen også bekræftet, hvordan narcissistisk opdragelse har en indvirkning på børns hjerneudvikling, idet man har observeret variationer i hjernens volumen af grå substans og mindre størrelse af hippocampus. Dette er forbundet med en høj stressbelastning, som de har opretholdt i årevis.
En narcissistisk opdragelse har virkninger på børn og kan føre til, at de oplever følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.
Hvad kan du gøre, hvis du har fået en narcissistisk opdragelse?
Begynd at lede efter din egen vej. Adskil dig fra dine forældre, og lær at sætte grænser. Når alt kommer til alt, er de måske dine forældre, men de er ikke hele dit liv, uanset hvor meget du elsker dem. Det er dog ikke nogen nem opgave. Derfor er det vigtigt, at du er i stand til at læne dig op ad andre familiemedlemmer eller venner og bede dem om råd. Måske har du endda lyst til at søge professionel hjælp.
Hvis du er vokset op med en narcissistisk opdragelse, har det utvivlsomt påvirket dig på en eller anden måde. Det vil hjælpe dig at tage ansvar for dit eget liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Betancourt, D., & Andrade, P. (2011). Control parental y problemas emocionales y de conducta en adolescentes. Revista colombiana de psicología, 20(1), 27-41.
- Jabeen, F., Gerritsen, C., & Treur, J. (2021). Healing the next generation: an adaptive agent model for the effects of parental narcissism. Brain informatics, 8(1), 4. https://doi.org/10.1186/s40708-020-00115-z