Naikan-terapi: Den helbredende kunst af selvrefleksion

Naikan-terapi blev udviklet i 1940'erne. Det er stadig en interessant tilgang til at arbejde med selvrefleksion.
Naikan-terapi: Den helbredende kunst af selvrefleksion
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 17 juni, 2024

Naikan-terapi anvendes til selvrefleksion. Men selvrefleksion passer ikke rigtig ind i nutidens hurtige verden. Faktisk er evnen til at gå dybere ind i os selv og genkende, hvad der er og ikke er i orden i vores liv, en kvalitet, som vi har tendens til at mangle. Vi har som regel ikke tid. Og hvis vi har, vælger vi at bruge den på at se Netflix og koble af fra alt omkring os.

Det betyder, at vi næsten uden at vide det fjerner os fra vores indre rum, der skaber, hvem vi er, og den virkelighed, der definerer os. Faktisk bliver vi fængslet og kvalt af stress, og ulykkelighed fra ukendte kilder dukker op, mens vi fortsætter med at handle på automatpilot. Og jo længere vi bevæger os væk fra os selv, jo tættere kommer vi på mentalt ubehag.

På japansk findes der et meget inspirerende udtryk. Det er kendt som naikan. Det betyder, at vi har evnen til at se os selv med vores sind og sjæl. Dette begreb tjente som grundlag for oprettelsen af en terapeutisk skole. Selv om det er over 80 år gammelt, er det stadig fascinerende og brugbart i dag.

Der kommer et tidspunkt i vores liv, hvor vi må gøre status over, hvor vi er, og hvad vi har ignoreret.

Solnedgang over vand
Naikan-terapi giver folk mulighed for at forstå sig selv og deres relationer meget bedre.

Naikan-terapi

Det siges ofte, at Naikan-terapi er som at bestige den højeste top af et bjerg for at få større perspektiv på vores liv. Fra denne vidvinkelposition bliver vi opmærksomme på uendelige realiteter. For eksempel ser vi visse gråzoner, som vi har tilladt at vokse for meget. Vi bemærker også områder med stort potentiale, som vi ved, at vi bør udnytte. Måske hører vi endda vindens stemme hviske en hemmelighed.

Det vil sikkert ikke overraske dig, at denne tilgang stammer fra solopgangens land. Faktisk var det Ishin Yoshimoto, en japansk buddhist, der lagde grunden til denne terapi baseret på selvrefleksion, meditation og øvelsen i at sætte spørgsmålstegn ved os selv.

Det, der begyndte i 40’erne som en asketisk teknik, nåede til sidst til USA som en terapeutisk praksis. David K. Reynolds, et fakultetsmedlem ved University of California School of Public Health, introducerede det og skabte de første programmer.

Naikan-terapi er den mest populære i Japan. Den har sine rødder i buddhismen.

1. Målsætninger

Naikan-terapi er en ressource, som der findes masser af videnskabelig litteratur og selvhjælpsbøger om. Et eksempel på dette er Naikan: Gratitude, Grace, and the Japanese Art of Self-Reflection (2002). Forfatteren, Gregg Krech, forklarer målene med denne terapiform. Hovedformålet er at vække sansen for selvrefleksion i mennesket.

For at opnå dette formål skal vi arbejde med tre strategiske områder:

  • Udvikle dyb, betydningsfuld og brugbar viden om, hvem vi er, hvad vi har brug for, og hvor vi er i vores liv.
  • Reflektere over vores forhold til andre. Vi må erkende, hvilke bånd der gavner os, og om vores interaktioner med de mennesker, vi elsker, er hensigtsmæssige.
  • Reflektere over eksistensens grundlæggende natur. Det er en øvelse, vi måske ikke er vant til.

2. Hvem har gavn af Naikan-terapi?

I dag er der Naikan-centre i større byer over hele verden, ikke kun i Japan. Det faktum, at den ikke bare har overlevet over tid, men er dukket op som en terapeutisk tilgang, der er værd at interessere sig for, skyldes hovedsageligt dens effektivitet i forskellige befolkningsgrupper.

  • Naikan-terapi er ekstremt positiv for patienter med generaliserede angstlidelser og panikangst. En undersøgelse foretaget af University of Tottori (Japan) fremhæver dette faktum.
  • Det er nyttigt for personer, der gennemgår øjeblikke med krise, overgange eller vitale forandringer.
  • Det er en berigende ressource til at øge selvværdet og forholdet til andre og forbedre den personlige vækst på alle niveauer.
  • Det faktum, at det fremmer selvrefleksion, kan være positivt for patienter, der lider af depression, traumer osv.
  • Et forskningsområde er i øjeblikket ved at evaluere fordelene for fængselsbefolkningen. Faktisk kan Naikan-terapi være en hjælp til at forbedre selvbevidsthed, personligt ansvar og opfattelsen af skyld.
  • Intensive terapier udføres også for at løse specifikke problemer. For eksempel alkoholisme, spilafhængighed osv.

Naikan-metoden inviterer os til at være mere taknemmelige. For at værdsætte den, vi er, og det, der omgiver os, er den bedste øvelse i bevidsthed og selvrefleksion.

Mand anvender Naikan-terapi
Naikan-terapi gør det lettere for os at blive bevidste om vores ansvar i forskellige problemer, så vi kan handle.

Teknikkerne

Vi ved, at Naikan-terapi beskæftiger sig med brede områder, der spænder fra personlig udvikling til mere spirituelle aspekter. Men som regel anvendes den til terapeutiske formål og udspringer af et videnskabeligt og empirisk grundlag. Det starter med tre grundlæggende spørgsmål, som hver enkelt skal arbejde med. De er som følger:

1. Tænk på den omsorg og støtte, du får eller ikke får fra omgivelserne

I den første del af terapien stilles klienten følgende spørgsmål: Hvad har du modtaget fra…? Denne præmis er en direkte invitation til dyb refleksion over vores bånd og daglige interaktioner. Det er ikke kun begrænset til vores familier, men vi skal også åbne vores øjne for de forskellige slags scenarier, vi står over for dagligt.

Det hjælper os med at erkende, om vi er lykkelige i vores forhold, på arbejde, med vores venner og familier, hvor vi bor osv.

2. Bidrag til andre

Ishin Yoshimoto, skaberen af Naikan-terapi, insisterede på, at vi skulle stræbe efter at finde en vital balance i vores liv. For at gøre dette skal vi tænke over følgende ideer:

  • Hvad har vi givet og modtaget i de seneste måneder?
  • Tager vi mere, end vi giver?
  • Hvad har vi brug for fra andre?
  • Tænk over de handlinger, vi udfører dagligt for mennesker i vores liv, og hvordan vi har det, når vi udfører dem.

3. De problemer og vanskeligheder, som vi og andre forårsager

Et af målene med denne terapi er at blive mere reflekterende og også mere ansvarlige mennesker. Det betyder, at vi på den ene side skal være bevidste om den lidelse, vi påfører andre. På den anden side skal vi indse, hvilke relationer eller situationer der giver os mere ulykkelighed end eksistentiel balance.

Først da vil vi vågne op og indse, hvilke problemer og vanskeligheder der omgiver os. Desuden vil vi være i stand til at møde dem på en sikker og moden måde.

Kig ind i os selv med Naikan-terapi

Mennesker er historier. For at skrive de bedste livshistorier skal vi vide, hvor vi vil hen. Det indebærer, at vi gennemgår vores liv og de sammenhænge, der omgiver os.

Først når vi er i stand til at se ind i os selv, kan vi blive bevidste om, hvordan vi kan leve bedre udadtil. Naikan-terapi kan gøre det lettere at nå dette mål.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ding X, Liu Z, Cao G, Wei S, Qiu Z, Wang K, Guo X, Di Z, Ren P, Fucha H. The Efficacy of Naikan Therapy on Male Offenders: Changes in Perceived Social Support and Externalized Blame. Int J Offender Ther Comp Criminol. 2018 Aug;62(11):3499-3508. doi: 10.1177/0306624X17742839. Epub 2017 Nov 21. PMID: 29161911.
  • Nukina S, Wang H, Kamei K, Kawahara R. [Intensive Naikan therapy for generalized anxiety disorder and panic disorder: clinical outcomes and background]. Seishin Shinkeigaku Zasshi. 2005;107(7):641-66. Japanese. PMID: 16146184.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.