Når man spiser af kedsomhed: Hvad er det og hvorfor sker det?
Det at spise kan forklares ud fra forskellige standpunkter. De mest kendte er som regel de biologiske. Imidlertid er der andre forklaringer, som alle burde lære. I denne artikel vil vi vise andre perspektiver, som forklarer, når man spiser af kedsomhed.
Dette er noget, som mange (hvis ikke alle) har gjort på et eller andet tidspunkt. For nogle mennesker bliver det til noget kronisk, eftersom de gør det hver dag og ikke kan holde op. De tænker måske, at der ikke er noget at gøre for at ændre det, men der tager de fejl. Faktisk er det muligt at ændre denne adfærd.
Ydermere er det vigtigt fortsat at være opmærksom på de antal gange om dagen/ugen, man spiser af kedsomhed. Det er en usund vane. Husk, at overspisning kan være farligt.
Ud over det vil vi dykke dybere ned i tendensen til at spise af kedsomhed, og hvorfor det sker. Til sidst vil vi lægge vægt på strategier, som du kan bruge for at undgå det, når det bliver skadeligt for dit helbred.
Hvad handler det om, når man spiser af kedsomhed?
Mad holder kroppen i gang og får den til at fungere ordentligt. Det er dog ikke den menneskelige krops eneste vigtige mekanisme. Som du sikkert ved, har mennesker også behov for social og følelsesmæssig balance for at opnå velbefindende. Nogle gange blandes disse mekanismer sammen, og det er dér, man kan komme til at spise af kedsomhed.
Lad os nu se på, hvordan Merriam Websters ordbog definerer begge disse ord: For det første, verbet spise er defineret som “at indtage gennem munden som føde: Indtage, tygge og til sidst sluge”. For det andet er kedsomhed defineret som “tilstanden af at være træt og rastløs på grund af manglende interesse”.
Generelt refererer det at spise af kedsomhed til at indtage føde, mens dit sind er træt. Det hænger sammen med din følelsesmæssige virkelighed. Faktisk taler vi om følelsesmæssig sult, når vi har problemer, vi ikke rigtig kan finde en løsning på og i stedet tyer til mad for støtte.
Hvorfor sker det, og er det nogensinde sundt?
Spisning hænger sammen med en persons læringsmønster. Ved at analysere en række forskellige omstændigheder er det muligt at fastslå, hvad der driver en person til at indtage mad.
Når en person keder sig, kommer de ind i en ond cirkel, hvor deres følelser, tanker og adfærd griber ind. Ikke at vide, hvad man skal gøre, kan være overvældende for enhver. Resultatet bliver, at personen forsøger at ende den onde cirkel ved at lede efter noget at underholde sig med. I dette tilfælde er det mad.
Følelsesmæssig spisning og kedsomhed
Vi ved alle, hvor svært det kan være at arbejde med sit sind. Tanker, negativitet og bekymringer ræser gennem hovedet. I en sådan situation er det meget almindeligt at finde en forsvarsmekanisme, som kan hjælpe med at håndtere al den smerte. Derfor er hast et hovedkarakteristika, når man spiser af kedsomhed.
Det har ingen grænser og frembringer skyld og skam: Hvorimod følelsesmæssig sult er noget, det sker gradvist, kan vente og som regel ikke frembringer negative følelser.
Faktisk lægger forskellige undersøgelser vægt på forholdet mellem overspisning og følelser. For eksempel viser Cordoba sammen med sine kollegaer i deres artikel udgivet i Journal of Health Psychology, hvordan mennesker har tendens til at overspise i lyset af negative følelser.
Hver gang der opstår en lignende situation, vil denne person derfor straks tænke på den ene ting, som gav dem en god følelse på det tidspunkt: Mad. Dette kan blive usundt, hvis det gøres for meget (når et menneske gør det til en vane).
Vi må heller ikke glemme, at det at spise sætter gang i frigivelsen af neurotransmittere som dopamin. Dette kan selvfølgelig tilskynde nogen til at fortsætte med vanen ved at spise af kedsomhed.
På den anden side er der tidspunkter, såsom stressede situationer, hvor det ikke at vide, hvordan man skal reagere, kan føre til, at en person spiser af kedsomhed. Dette kan være en del af en adaptiv og naturlig proces, så længe den er omstændig.
Strategier til, at man ikke spiser af kedsomhed
At spise af kedsomhed er noget, som ikke altid sker bevidst. Det ville bestemt være godt for dit velbefindende, hvis du lærte at identificere det. Findes der strategier til at hjælpe med at undgå det? Lad os se.
- Ændr dine aktiviteter. I stedet for at spise, når du keder dig, kan du prøve med en aktivitet, som styrker dit velbefindende og samtidig gør dig glad. For eksempel øger motion endorfinniveauet, hvilket vil få dig til at føle dig godt tilpas. Dette afhænger selvfølgelig af hver enkelt person. Det er op til dig at finde den aktivitet, som passer bedst til dig.
- Hold styr på, hvad du spiser. Skriv ned, hvad du spiser hver dag. På den måde vil du blive bevidst om, hvad du kommer i din krop. Det vil også hjælpe dig med at huske, hvor du har tendens til at spise. Det bliver lettere at stoppe med at spise af kedsomhed, når du er klar over, hvor ofte du gør det.
- Undgå fristelser. Når du køber ind, så lad være med at købe de ting, som du plejer at spise, når du keder dig. Dette er som regel snacks og slik.
- Tid. Træk ikke dine måltider for længe. Det er bedre at spise små portioner ofte, end et kæmpe måltid en eller to gange om dagen.
- Mæthed. Hvis du spiser mad, som mætter dig, bliver det vanskeligere at ende med at komme til at spise af kedsomhed, fordi du vil føle dig mæt.
- Kontrollér dine følelser. Anerkend dine følelser, udforsk dem og lad dem ikke tage over. Husk, at du er i kontrol. Derved kan du undgå at spise af kedsomhed. Det kræver desuden selverkendelse og viljestyrke.
Konklusion
Du kan jo søge professionel hjælp til at gøre disse ting. Du kan for eksempel gøre brug af ernæringseksperter, læger eller psykologer. Det vigtige er at finde strategier, som gør dit liv så sundt som muligt.
Kort sagt er der forskellige årsager til, at man spiser af kedsomhed. Nogle gange er det for at udfylde et tomrum. Andre gange er det en forsvarsmekanisme eller tillært adfærd. For nogle mennesker kan dette være en måde til at bryde en ond cirkel.
For andre handler det om den tilfredshedsfølelse, som genereres af frigivelsen af neurotransmittere. Hvad end det er, er det vigtigt at identificere, hvorvidt det er for meget eller ej. På denne måde vil du være i stand til at gøre noget og ændre denne vane.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Córdoba, D.L., Cacho, A.E.K., & Morales, M.H.C. (2002). Relación entre el comer en exceso y el manejo de las emociones: una experiencia con estudiantes. Psicología y Salud 12(2), 261-268.