Når du bliver opslugt af vrede, bliver andre brændt

Vi har alle oplevet situationer, hvor vi var så oprørte, at vi blev opslugt af vrede og det kom ud af kontrol. Hvem har ikke oplevet en lille gnist, der antændte et bål, der spredte sig gennem hele ens væsen? Det værste er, at denne ustyrlige vrede får os til at sige og gøre ting, vi fortyder dybt senere hen.

Vi har ikke kun ondt af os selv, men også af dem omkring os. Det er faktisk sådan, at vi i disse situationer ofte sårer vores nærmeste. Det sker endda også, når de ikke har haft noget at gøre med ophavet til vores vrede. Faktisk får de tit et vredt svar fra os, blot fordi de prøver at berolige os.

Når vi bliver opslugt af vrede og konsekvenserne deraf

Lad os starte ved begyndelsen: hvad er vrede? Det er en følelse, der producerer ubehagelige følelser i den person, der oplever den. Det kan få kroppen til at gå fra en rolig tilstand til en meget aktiveret tilstand, sådan at den enten kan forsvare sig eller gå til angreb. 

Vi oplever det mest i situationer med andre mennesker, eller sagt på en anden måde, når vi interagerer med andre. Hvis vi føler, at et vigtigt mål bliver forhindret på en uretfærdig og bevidst måde, så bliver vi vrede.

I det øjeblik føles det, som om ens interesser bliver truet. Man føler, at man skal gribe til handling for at forsvare dem. Vrede begynder ofte ved et relativt lavt niveau af ophidselse. Men hvis denne begyndende irritation ikke bliver effektivt håndteret, så kan den øges, indtil den eksploderer, og vi bliver opslugt af vrede.

Det er blevet påvist, at det at have en større tendens til at håndtere forskellige oplevelser med vrede har en betydelig indflydelse på helbredet. For det første producerer vreden en række ubehagelige følelser for personen, der oplever den. Men udover det kan det også tyde på tilstedeværelsen af en psykologisk lidelse, såsom depression.

Yderligere er det en variabel, der bør tages til overvejelse i behandling og rehabilitering af forskellige neuropsykologiske problemer. Som for eksempel dem, der er relateret til traumatiske hjerneskader eller alkoholisme. Det blev påvist i en undersøgelse fra University of Camilo José Cela.

For det andet påvirker det forskellige fysiske lidelser. Kredsløbssygdomme, kræft, mavesår og endda rygning er blot et par eksempler.

Hvordan vreden opfattes

Vrede påvirker ikke kun ens fysiske og mentale helbred, men har også konsekvenser i ens sociale omgivelser. Hvis man ser det fra et andet perspektiv, hvordan har man så opfattet det i fortiden, når en person blev vred og rettede det hele mod én?

Svaret kan variere på grund af mange forskellige faktorer. For eksempel om man egentlig var “ansvarlig” for deres vrede eller ej. Og hvilke strategier personen brugte til at fortælle én, at de følte vrede. Om de opførte sig på en tilstrækkelig rolig måde eller var direkte aggressiv overfor én. Det er blandt andet disse faktorer, der vil påvirke måden, man fortolker situationen på og de følelser, man konsekvent oplever.

På grund af alt dette er det nødvendigt at huske på, at jo mere ustyrlig vreden er, og jo mere aggressiv adfærden er, desto mere vil personen i den modtagende ende føle sig angrebet. Dette vil også gøre dem vrede, og de vil ligeledes få problemer med at kontrollere det. Man kan godt forestille sig resultatet af denne situation. Hvem har ikke haft et skænderi, som begge parter syntes var åndssvagt, men som endte i en kamp, der forårsagede alvorlige skader?

Denne slags situation kan skabe en lang række negative følelser i den anden person. Fra tristhed over deres egen vrede, mistro eller hjælpeløshed. Det kan også skabe en følelse af afvisning. Hvis man ofte udviser vrede overfor andre, kan det resultere i, at de distancerer sig selv mere og mere. Man bliver mere og mere alene. 

Er der en sammenhæng mellem den måde, jeg er på, og den vrede, jeg føler?

Som mere end en følelse kan vrede ses som en konsekvent måde at reagere på forskellige situationer på. Den kan være en del af den, man er. Dette betyder, at nogle mennesker naturligt oplever mere vrede end andre og nemmere bliver opslugt af vrede. Disse mennesker reagerer mere ofte med vrede i flere situationer og med et højere niveau af kropslig aktivering.

De har ligheder med mennesker, der har en lav irritationstærskel, når det kommer til situationer, der gør dem vrede. Men forskellen er, at de reagerer mere intenst og hyppigere med vrede i deres daglige liv i situationer, hvor de oplever modgang. 

Det er blevet påvist, at visse personlighedskarakteristikker påvirker fremkomsten af vrede: 

• Fjendtlighed: fjendtlige personer viser negative attituder overfor andre. De har en større tendens til at opleve vrede og agere med aggressiv adfærd med hensigten om at såre andre.
• Udadvendthed: indadvendte mennesker føler mere vrede end udadvendte.
• Neuroticisme: dette handler om følelsesmæssig ustabilitet. Folk, som er mere neurotiske, oplever mere vrede og mere hyppigt. De har også større tendens til at handle aggressivt.
• Selvtillid og narcissisme: mennesker, som har en større selvtillid kombineret med en narcissistisk personlighed, er mere tilbøjelige til at have temperament og blive opslugt af vrede. De udviser også mindre selvkontrol, når de udtrykker denne følelse.

Sluk gnisten, før ilden spreder sig

Som vi har set, så kan vrede over lang tid have mange negative konsekvenser i ens liv. Det betyder, at det er vigtigt at kontrollere det, når den første gnist dukker op. For når ilden har spredt sig, bliver den meget sværere at slukke.

Når vreden er forsvundet igen, og den kropslige aktivering er faldet, så kan der også opstå en masse negative følelser. Man indser konsekvenserne af ens adfærd og den skade, man har påført sine nærmeste. Så man skal huske, at hvis man håndterer vreden, mens den stadig er begyndende, og man ikke blander den sammen med ens ego eller stolthed, så vil man ikke skulle hele nogle dybe sår senere hen.