Lad ikke andre trække deres negativitet ned over dig

02 august, 2017
 

Hvem har aldrig fået kritik? Vi har alle på et tidspunkt været ofre for folk, som var jaloux på vores job. Måske var de vrede over vores opførsel, eller hvordan vi er. Nogen havde det bare skidt og havde brug for at sende deres negativitet over på en anden. Måske har du selv været i den position på et tidspunkt.

“Ikke engang ens værste fjender kan skade én så meget som ens egne tanker.”

-Buddha-

Kritik kan gøre meget skade på os. Afhængigt af dagen, og hvor stærk ens selvværd er på det tidspunkt, så kan vi ignorere det eller lade det skade og påvirke os. Ja, det er dig, som er ansvarlig for, hvordan al den negativitet, som de har sendt over på dig, påvirker dig. Du kan nemlig ikke kontrollere, hvordan andre opfører sig. Men du kan kontrollere, hvor meget du vil lade det påvirke dig.

Den, som kritiserer dig, definerer sig selv

Vi er ikke allesammen ens. Måske bliver din bedste ven ikke påvirket af, hvad andre siger til ham, men det bliver du. For at ændre dette er det vigtigt at begynde at se situationen fra det rette perspektiv. Hvorfor ville nogen kritisere dig med et mål om at såre dig? Måske kritiserer personen det, som definerer dem selv.

Vi flytter ofte vores usikkerhed og frygt over på andre. Det er et behov, som vi skyder efter andre som giftige pile, fordi det ikke bliver løst. På denne måde prøver vi at få det bedre med os selv. Vi indser ikke, at i stedet for at løse problemet, løber vi væk fra det.

 

Hver gang nogen flytter al deres negativitet over på dig, så tænk på det faktum, at det er en forsvarsmekanisme. Personen prøver på at beskytte sig selv mod alle de impulser, handlinger og tanker, han ikke ønsker at anerkende som sine egne. Hans indre negativitet får ham til at flytte dem over på dig, sådan at han ikke selv skal tage ansvar for sine problemer, acceptere og løse dem.

“Jeg er på en kur fra dårlige tanker, destruktive mennesker og ting, som er dårlige for mig.”

-Paulo Coelho-

Lad ikke negativiteten definere dig

Lad os kigge på et almindeligt eksempel. Tænk på romantiske forhold, hvor en i parret anklager den anden for at være utro uden egentlig at have set mistænkelige tegn på dette. I denne situation findes der mange forklaringer.

Det, som konkret sker i denne situation, er, at den anklagende person selv har haft tanker om utroskab, men ikke kan acceptere dem, fordi de synes, de er negative tanker. I deres behov for at få det bedre flytter de deres usikkerhed over på deres partner. De giver dem deres tanker og frygt, for dem ved de godt, hvordan de skal håndtere.

Men det, som er vigtigt her, er, hvordan man egentlig handler. Vil man lade al den negativitet, de sender over, vinde? Måske beholder man den person ved sin side, som slynger alle de skadelige ord mod én, i stedet for at nægte at gøre noget, som man ikke vil. Hvis man ikke gør det, vil de måske se os i et negativt lys eller kritisere os. Måske vil man bare gerne have det godt?

 

Lær at modarbejde negativitet

Nogle gange er det svært at forblive rolig, når man står til ansigt med en person, som ikke opfører sig ordentligt overfor én. Men det er vigtigt, at man gør et forsøg, da dette vil være ens bedste våben til at bekæmpe den frygt og usikkerhed, den anden person påvirker én med. På denne måde vil man også blive bedre i stand til at analysere de grunde, som måske fik dem til at handle sådan. I det bedste tilfælde kan man endda få noget positivt ud af det.

Ved du, hvad den bedste måde er til ikke at bekymre sig alt for meget om denne slags situation? At grine virker måske fjollet for dig, men det er et essentielt værktøj. Et smil i en svær situation kan hjælpe os, om vi tror på det eller ej. Begynd at gøre dette til handling i dag. Så vil du se, at al kritik eller bedømmelse får meget mindre følelsesmæssig indvirkning.

På samme side skal man ikke glemme, at kritik bare er en mening. Derfor burde det ikke påvirke dig særlig meget, da alle ikke kan have det samme syn på en omstændighed eller en handling. Udover det, hvor mange gange har nogen så kritiseret dig uden rigtigt at kende dig?

 

Kritikerne

Det er også meget vigtigt for dig at lægge mærke til, hvordan den person, som kritiserer dig, opfører sig. Det er typisk meget følelsesladede mennesker, som flytter deres behov eller tanker over på andre. Deres ord flyder over med følelser, som får alting til at se mere alvorligt ud, end det egentlig er.

“Det bedste ved kritik er ikke, at det kommer fra ønsket om at skade, men friheden ved bedømmelse.”

-Fernando Sánchez Dragó-

Når det forgår sådan, så har man at gøre med en person, hvis ord ikke er rettet mod dig, men mod dem selv. Deres frygt og usikkerhed bliver flyttet over på dig, men du har ikke noget problem, du gør ikke noget forkert. Det er dem, som er bange for at acceptere det, de ikke anser som værende rigtigt. Men det overtager deres tanker.

I løbet af dit liv vil du løbe ind i mange mennesker, som passer på denne beskrivelse. Mange af dem vil være giftige mennesker, som ikke kun kan fylde dit liv med negativitet, men også med skadelige, sårende følelser, som modarbejder dig. Den bedste måde at undgå dette på er ved at forblive rolig og stole på sig selv. Det, de siger, er ikke altid sandt, men nogle gange er det resultatet af frygt og ubehag i dem selv.