Myten om Hermes, den guddommelige budbringer
Myten om Hermes fortæller os om en af de mest multifacetterede guder inden for græsk mytologi. Han var en af de mest aktive og rastløse. Af den årsag blev han anset for at være beskytteren af adskillige aktiviteter, såsom handel, grænser og de rejsende, der krydsede dem.
Hermes blev også anset for at være beskytteren af tyve og løgnere, den, der guidede de dødes sjæle, og en guddommelig budbringer.
Mytologi repræsenterer ham som en smuk, atletisk ung mand, der aldrig stoppede med at tale, og han elskede at lave jokes. Han bar en hat og havde vinger, enten på sine sandaler eller på sine fødder. Det gjorde det muligt for ham at bevæge sig hurtigere, når end han havde brug for at gå.
Ligelgedes fortæller myten om Hermes os, at denne unge mand altid bar heroldstaven, en magisk stav, som han kunne få guder og dødelige til at sove med. Med denne førte han de dødes sjæle til underverden.
Hermes var søn af Zeus og plejaden, Maia. Han var chef for drømmene, vogter af portene, spionen i mørket og blev til sidst en budbringer for guderne.
Myten om Hermes er faktisk mange myter kombineret. Selvom han ikke var den primære karakter, fremstod han i mange af de mest relevante episoder af græsk mytologi.
Myten om Hermes og lyren
Myten om Hermes siger, at han blev født i en grotte på Mount Cyllene i Arcadia. Han var kun nogle få dage gammel, da han flygtede fra sin krybbe og løb gennem markerne. Han gik så langt, at han nåede til en eng, hvor hans bror, Apollo, græssede bestanden af okser og køer.
Da han så dem, blev han overmandet af fristelsen og besluttede sig for at stjæle dem og tage dem med til en nærliggende grotte.
Da han havde gemt sit bytte, vendte Hermes hjem. Før han ankom, så han en skildpadde og fik straks en idé. Han dræbte skildpadden, tog dens indvolde ud og strakte nogle strenge, lavet af oksetarme, over dens skjold. Dette er ifølge legenden, sådan han opfandt lyren. Dernæst vendte han tilbage til sin krybbe og faldt i søvn.
Da Apollo opdagede, at hans dyr var blevet stjålet, brugte han sine kræfter i spådom til at finde gerningsmanden. Det var sådan, han opdagede, at det var Hermes, og han gik til Zeus for at anklage ham.
Maia, Hermes’ mor, forsøgte at undskylde drengen ved at fremhæve, at han blot var en hjælpeløs baby. Dog var Zeus ikke til at narre, og han forlangte, at drengen afleverede, hvad han havde stjålet.
Overmandet af sin fars autoritet, tog Hermes til grotten, hvor han havde opbevaret sit rov, og han afleverede køerne og okserne til Apollo. Dog var Apollo forbløffet over den lyre, som Hermes havde lavet.
Derfor indgik han en aftale med den bevingede gud om at bytte alle sine kvæg for instrumentet. Hermes accepterede og modtog også en stav, som drengen brugte til at bygge sit yndlingsvåben: Heroldstaven.
Hermes’ eventyr
Den mytiske Hermes havde mange eventyr. Et af de mest bemærkelsesværdige opstod, da hans far, en utro gud efter alt at dømme, blev opdaget af sin kone, Hera, da han var utro med Io, en præstinde af Hera selv.
Da hun opdagede affæren, ønskede Zeus at beskytte Io ved at forvandle hende til en hvid kalv. Men, hans kone, altid på vagt, sendte Argos, et monster med tusind øjne, til at holde øje med hende, så ingen ville nærme sig hende.
Dog rekvirerede Zeus sin søn, Hermes, til at befri sin elsker. Gudernes budbringer sang smukke sange for monsteret og underholdte det med historier og anekdoter. På den måde formåede han at få det til at falde i søvn og var dermed i stand til at fuldføre den mission, som hans far havde betroet ham.
Myten om Hermes fortæller os, at denne gud også spillede en vigtig rolle, da han gav Persus nogle sandaler med vinger. Dette magiske fodtøj var afgørende i Perseus’ sejr over Medusa. Hermes førte også Perseus’ sjæl til indgangen af underverden, der var hans kutyme.
Hermes spillede også en meget dominerende rolle i den trojanske krig, hvor han var på grækernes side. Denne gud var også meget elskelig og fik adskillige afkom. Hans mest berømte søn var Pan, guden af natur og kvæghold.
Ordet “hermeneutik” eller kunsten af at fortolke skjulte meninger, er et derivat af “Hermes”, der i den romerske mytologi var kendt som Mercury.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Vernant, J. P. (2001). Mito y pensamiento en la Grecia antigua. Ariel.
