Miste sig selv i kærlighed: Glemme, hvem du er

At elske så meget og så dybt, at man ender med at blive opslugt af sin partner i en sådan grad, at man efterlader venner og endda familie. Er dette nogensinde sket for dig? Vi forklarer, hvorfor det sker, og hvad man kan gøre ved det.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 01 oktober, 2022

Nogle forhold overskygger og drukner dig. De trækker dig ind i en form for besættende lidenskab, hvor du glemmer, hvor du kommer fra, og hvor du skal hen. Det eneste, der betyder noget for dig, er din partner og at reducere hele dit univers til kun at omfatte jer to, med udelukkelse af alle andre og alt andet. Når dette sker, kan man opleve at miste sig selv i kærlighed.

Det er ikke sådan, at du lider af et totalt eller endog delvist hukommelsestab, hvor man glemmer sig selv. Det er ikke en klinisk lidelse, der optræder i diagnostiske manualer. Men oplevelsen minder meget om hjernevask, da du føler dig forvirret og har ændrede tanker. Du ændrer måske endda den måde, du er på.

Nogle forhold får dig til at prioritere din partner så meget, at du mister dine relationer til din familie og venner. Disse kærlighedsforhold er som sorte huller, de opsluger hver eneste fiber af dit væsen, sletter dine værdier og udvander din egen karakter, efterhånden som du bliver mere engageret i din partner. At leve i denne drømmeagtige tilstand er ikke godt i længden.

At miste sig selv i kærlighed er et fænomen, der materialiserer sig i de tidlige faser af et forhold.

Miste sig selv i kærlighed: Hvad det er, og hvorfor det sker

Ofre er der mange af i kærlighedens spil. Der er f.eks. dem, der er underlagt deres elskedes vilje, mens andre er særligt dygtige til at dominere deres partner. Man kunne tro, at de, der ender i smertefulde og afhængige forhold, er svage med ringe personlighed.

Virkeligheden er imidlertid en helt anden. Faktisk er alle mennesker modtagelige for at ende i forhold baseret på dominans og følelsesmæssig afhængighed. Det er ligegyldigt, hvor gammel eller på hvilket stadie af dit liv du er.

Faktum er stadig, at nogle typer kærlighed er blændende og gradvist udvisker din egen personlighed og dine egne styrker til fordel for den anden person. Under disse omstændigheder er det virkelig nemt at glemme sine egne prioriteter og sin respekt for sig selv.

At miste sig selv i kærlighed er et fænomen, hvor man bliver underlagt en fremmed vilje. Lidenskaben og den følelsesmæssige intensitet er så stærk, at kun din elskede person betyder noget. Dimensioner som arbejde, familie eller venskaber kommer i anden række. Desuden kan du måske endda lade dem i stikken, hvis der er en interessekonflikt.

Din partner vil altid og under alle omstændigheder være en prioritet. Desuden sætter du dem endda over dig selv. Intet betyder mere end din blændende kærlighed. Den opsluger alt.

At blive “vi” og miste sig selv i kærlighed

Der er nogle forhold, hvor “vi” bliver mere relevant end “jeget”. Det er indlysende, at det at være et par indebærer at skabe et fælles rum, hvor man kan styrke båndene, indgå aftaler og dele værdier og mål. Men i det øjeblik identiteterne udvandes, og individuelle behov ikke længere betyder noget, går alting til spilde.

Dette fænomen forklares med begrebet relationskontingent selvværd (RCSE). Forskning udført af University of Houston (USA) hævder, at dette betyder, at en persons selvværd udelukkende afhænger af deres egen relation. Med andre ord har de kun et positivt syn på sig selv, hvis deres partner forstærker det.

Dette er skadeligt, for når dit selvværd ikke afhænger af dig selv eller af det syn, du har på dit sociale liv eller arbejdsliv, bliver din psykologiske balance splittet. I realiteten bliver du fanget af en person, der har dig i sin hule hånd.

At miste sig selv og have en falsk illusion om lykke

En undersøgelse foretaget af University of Southwest China hævder, at forelskelse intensiverer de regioner i hjernen, der er forbundet med belønningssystemer. Reguleringen af følelser ændres, og der er større motivation til udelukkende at fokusere på den elskede.

Disse mekanismer ligner virkelig dem, som en misbruger oplever. Hjernen tænker kun på at være tæt på den anden person, resten mister ofte værdi og prioritet. At miste sig selv i kærlighed er endnu en proces i denne form for følelsesmæssige afhængighed. Den indebærer, at man glemmer, hvem man er “for at være den anden”. Det farligste er, at man antager, at denne livsform giver en absolut lykke.

Efterhånden ender man dog med at indse, at det at leve i periferien, udelukket fra sit eget væsen og sine egne værdier, fylder en med tomhed. For du er ikke bare en elsker, du er en ven, et familiemedlem, en arbejdskollega, en person fuld af egne drømme og individuelle ønsker. Hvis du mangler disse dimensioner, vil du aldrig finde ægte lykke.

At være partner indebærer, at man respekterer og fremmer den andens individualitet. Det betyder at vide, at de skal have lov til at vokse i scenarier udfor forholdet.

Hvordan kan man forhindre at miste sig selv i kærlighed?

Din hjerne er programmeret til at blive forelsket og føle den maksimale eufori af romantik og lidenskab. Du har brug for at skabe forbindelser med andre for at være lykkelig. Du skal bare være forsigtig, da disse bånd ikke bør have lænker, men vinger, så du kan vokse i alle retninger; følelsesmæssigt, personligt, arbejdsmæssigt osv.

Som regel begynder man at miste sig selv i kærlighed i de tidlige faser af et forhold. Det er det øjeblik, hvor du ønsker at behage din partner overdrevent meget. Du ønsker, at han/hun skal elske dig, du ønsker at gøre ham/hende glad, og det fører til, at du mister din individualitet. Næsten uden at opdage det bliver du en forlængelse af din partner i dit forsøg på at behage ham/hende.

Det skal du undgå for enhver pris. Hvis du vil undgå at blive afhængig og blive et vedhæng for din partner, skal du faktisk gøre det klart, hvem du er, og hvad du ønsker i forholdets tidlige faser. At elske betyder ikke, at du skal behage din partner hele tiden.

Sund kærlighed betyder at dele, respektere begge jeres identiteter og opmuntre hinandens udvikling. Det indebærer også at skabe et “vi” bestående af et “du” og et “jeg”, men et “jeg”, der forbliver helt frit og uafhængigt.