Metatesiofobi: Frygt for forandring

Metatesiofobi er en type fobi, der involverer frygt for forandring og usikkerhed. Find ud af mere om denne lidelse her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 30 juni, 2023

Enhver variation i en rutine genererer stress, og det samme gør uventede ændringer, der bringer grundlaget for vores sikkerhed i fare og truer vores komfortzoner. De fleste af os har oplevet disse belastende situationer. Men nogle gange udvikler denne frygt for forandring sig til en specifik fobi, der kaldes metatesiofobi.

Denne lidelse består af oplevelser, der ledsages af irrationelle tanker og livsstilsændringer. Faktisk er det at lide af en specifik fobi en invaliderende oplevelse, der påvirker alle psykosociale områder. Heldigvis findes der effektive behandlinger, som kan hjælpe den fobi-ramte med at genvinde kontrollen over sin tilværelse. Læs videre for at finde ud af mere.

Metatesiofobi eller frygt for forandring

Metatesiofobi er en type specifik fobi, der involverer den irrationelle frygt for at ændre personlige omstændigheder. Det indebærer en dyb og foruroligende frygt for det usikre og for ikke at vide, hvad der kan ske, når skæbnen eller tilfældighederne griber ind. Denne kliniske lidelse er også ofte ledsaget af andre fobier.

I øjeblikket er der omkring 470 specifikke fobier. De er et fænomen, der bliver mere og mere almindeligt inden for mental sundhed. En artikel i tidsskriftet Psychological Medicine fastslår, at specifikke fobier har en forekomst på 5,5 procent, og at kvinder er de mest berørte.

Selvom det er sandt, at mange af os lider af frygt for forandringer, og det ofte vækker angstens dæmon, er der visse karakteristika, der definerer tilstedeværelsen af en fobi. Læs nedenstående, hvordan metatesiofobi manifesterer sig.

Nyttig information

De fleste mennesker, der lider af denne irrationelle frygt for forandring, har tidligere haft en negativ oplevelse. Det er som regel situationer, hvor de ikke har haft nogen kontrol. For eksempel at miste en, de holder af, eller at blive fyret fra sit arbejde.

Denne oplevelse sætter sig i deres hjerne, konditionerer den fuldstændigt og former den psykologiske struktur af en specifik fobi. Det manifesterer sig normalt som følger:

• Den lidende kan ikke undslippe sin rutine.
• Han/hun kan opleve panikanfald.
• Ethvert tilbageslag bekymrer ham/hende.
• Hans/hendes sociale liv er dårligt.
• Han/hun tager ikke imod invitationer til udflugter eller fester.
• Han/hun frygter den nærmeste fremtid og forudser altid det værste.
• Han/hun oplever mange irrationelle og bekymrende tanker.
• Han/hun bliver i skadelige forhold, fordi det betyder, at han/hun ikke behøver at ændre sin daglige rutine.
• Selv om han/hun føler sig ulykkelig i en situation, gør han/hun ikke noget for at ændre den.
• Han/hun vil ikke ændre sin livsstil af nogen grund, selv hvis det er tvingende nødvendigt.
• Han/hun lider ofte af flere fobier ud over frygten for forandring. For eksempel tropofobi eller frygten for at flytte.
• En undersøgelse foretaget af universitetet i Basel (Schweiz) hævder, at specifikke fobier er ledsaget af ændringer i helbredet. Det gør det almindeligt for personen at lide af f.eks. migræne, fordøjelsesproblemer og takykardi.

Sådan skelner man metatesiofobi fra en normal frygt for forandring

For at skelne den angst, vi alle kan føle, fra den, der opleves ved specifikke fobier, må vi overveje følgende aspekter:

• Fobier fører til social isolation.
• Den maladaptive frygt for metatesiofobi fører den lidende til undvigende adfærd. Pludselig ender enhver situation med at blive set som en trussel.
• Metatesiofobi består, ligesom alle andre specifikke fobier, af en maladaptiv og begrænsende frygt. Det betyder, at den ramtes livsstil er fuldstændig begrænset og forringet.
• Fobier er en form for angstlidelse, der er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V). Det er kliniske oplevelser, der ledsages af panikanfald. Hvis de ikke behandles, kan de desuden føre til depression.

Årsagerne til metatesiofobi

Fobier skyldes ofte miljømæssige udløsere og indlært adfærd. Som sådan kan metatesiofobi udløses af en traumatisk oplevelse. Som nævnt kan en negativ begivenhed, der ændrer en persons liv, udløse denne irrationelle frygt.

Pludselig begynder den lidende at behandle enhver mulig ændring i sin rutine på en truende og foruroligende måde. Faktisk viser forskning offentliggjort i tidsskriftet Learning & Memory, at de neurologiske mekanismer i specifikke fobier er særligt slående. Som regel har fobiske patienter en større aktivering i amygdala.

Dette får den lidende til at opleve en konstant tilstand af årvågenhed og til at behandle enhver stimulus som en fare. Fobier er ekstremt invaliderende kliniske tilstande, der fortjener specialiseret psykologisk opmærksomhed.

Behandlinger af metatesiofobi

Metatesiofobi kan behandles. Der findes faktisk flere effektive psykologiske tilgange. Det vigtigste er dog, at den ramte først får en passende diagnose. Som nævnt er det almindeligt, at disse tilstande ledsages af andre kliniske lidelser, såsom depression.

Det er også almindeligt, at der ordineres farmakologisk behandling. Det kan være i form af benzodiazepiner mod angst eller antidepressiva, hvis lægen finder det passende. Her er de hyppigste psykologiske terapier til behandling af specifikke fobier.

Strategisk korttidsterapi

Giorgio Nardones strategiske korttidsterapi er ekstremt effektiv til behandling af fobier. Dens mål er at:

• Analysere, hvilke strategier den lidende anvender, og hvad der forstærker situationen.
• Forstå, hvordan problemet fungerer, og hvordan frygtmekanismen forstærkes.
• At give den ramte løsninger/værktøjer til at deaktivere det fobiske mønster.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den mest almindelige psykologiske behandling af mange psykiske lidelser. Den er også velegnet til behandling af fobier. Den fungerer på følgende måde:

• Opdager irrationelle tanker og rationaliserer dem.
• Skaber en mere positiv og funktionel mental tilgang.
• Omdanner negative holdninger og frygt til sundere tilgange.
• Skaber adfærdsændringer, der gør det muligt for den ramte at genvinde kontrollen over sit liv.

Eksponeringsterapi

Fobier behandles også med eksponeringsterapi. Det er en ressource, der placerer den lidende i præcis de scenarier, der skaber deres irrationelle angst og dermed deres undgåelsesadfærd. Terapien benytter sig af følgende:

• Afslapning.
• Guidet visning.
• Gradvis eksponering for fobiske stimuli.
• Kognitive terapiteknikker til at rationalisere tanker og følelser.

Metatesiofobi kræver altid specialiseret hjælp

Afslutningsvis må vi understrege, at metatesiofobi kan behandles ligesom alle andre specifikke fobier, og at den ramte kan genvinde sin livskvalitet fuldt ud.

Hvis denne fobi opstår, må den ikke ignoreres, og den ramte skal bede om hjælp, så snart den irrationelle frygt for forandring dukker op. Ellers vil hans/hendes mentale og sociale helbred blive stærkt forværret.