Mekanismerne bag følelsesmæssig sult

Følelsesmæssig sult kan være din krops reaktion på angst. Det er dog ikke den mest effektive overlevelsesmekanisme, da du har en tendens til at have det dårligere bagefter.

Vi har alle sammen af og til spist en hel bøtte is, når vi har det skidt. Dette er ikke nødvendigvis dårligt som en isoleret begivenhed, men når det gentages ofte, opstår der ofte helbredsproblemer. Derfor er det yderst nyttigt at forstå mekanismerne bag følelsesmæssig sult, da det betyder, at vi kan lære at udøve kontrol.

Stress eller kedsomhed er ofte de udløsende faktorer for denne type adfærd, som har en tendens til at få os til at få det bedre i første omgang, men senere får vi meget dårlig samvittighed. Denne type sult er normalt svær at skelne fra den fysiologiske sult, da behovet for at spise føles ens. Desuden bliver det i en tilstand af nerveaktivering mere kompliceret at indse oprindelsen af denne reaktion.

I denne artikel vil vi undersøge de mekanismer, der aktiverer de fysiologiske signaler om sult, når vi slet ikke er sultne i virkeligheden.

Følelsesmæssig sult

Følelsesmæssig sult opstår som følge af intense følelser som angst eller tristhed. Den er forbundet med en følelse af tomhed, og mad fungerer som et “fyldstof”, hvilket normalt lindrer de negative følelser til en vis grad.

Denne adfærd, der bærer den primitive proces med at tilfredsstille behov med sig, har stor kapacitet til at blive en etableret adfærd. Sagt på en anden måde løser spisning et meget simpelt problem: At man ikke sulter. Vores kroppe ved det, så det er altid velkomment at spise, når vi har en eller anden form for negativ følelse at håndtere.

Derfor er det logisk, at vores hjerne, når vi oplever intense eller negative følelser, ser adfærd som at spise som en løsning. Hvis denne proces ikke identificeres, og der ikke indføres mekanismer til at kontrollere den, slår følelsesmæssig sult rod.

Hvordan adskiller følelsesmæssig sult sig fra fysiologisk sult?

Fysiologisk sult er den naturlige proces, hvormed vores krop advarer os om, at den har brug for næringsstoffer. Det er signaler, der stammer fra selve kroppen, en fysiologisk fornemmelse, der reagerer på mavens volumen. Ved at stoppe op et øjeblik for at reflektere og lytte til vores krop kan vi derfor skelne mellem følelsesmæssig og fysiologisk sult:

• Følelsesmæssig sult er pludselig. Fysisk sult er gradvis.
• Følelsesmæssig sult er presserende. Fysisk sult kan vente, selv om man mærker tomheden i maven.
• Følelsesmæssig sult kræver hyperkaloriske måltider. Fysisk sult har en tendens til at reagere på specifikke behov for næringsstoffer, så man har normalt lyst til andre fødevarer.
• Følelsesmæssig sult kan ikke mættes. Der er kun et kort øjeblik af lettelse, som hurtigt forsvinder. Fysisk sult forsvinder med en mæthedsfornemmelse.
• Følelsesmæssig sult giver anledning til anger og andre negative følelser. Fysisk sult skaber tilfredsstillelse.

Hvordan man håndterer følelsesmæssig sult

Som tidligere nævnt er følelsesmæssig sult en reaktionsmekanisme, som vi alle har tyet til på et tidspunkt i vores liv. Det er ikke dårligt at forkæle sig selv en gang imellem ved at spise noget, man har lyst til, eller at gå over gevind med kalorierne ved særlige lejligheder. Med andre ord, hvis du føler dig nede og bestiller en pizza, skal du ikke slå dig selv oven i hovedet over det.

Men fysiske helbredsproblemer og spiseforstyrrelser ligger på lur, hvis du bruger følelsesmæssig sult som løsning på angst og andre negative følelser. Som alt andet i livet er det vigtigt at opretholde en balance. For at gøre dette skal du tage visse tiltag som dem, vi vil diskutere nedenstående.

1. Identificér årsagerne

Før du begynder at spise, skal du bruge et par sekunder på at analysere, hvordan du har det. Hvis svaret er en følelse som ængstelse, tristhed, stress osv. er det følelsesmæssig sult. Især hvis det ikke er det normale tidspunkt på dagen for dig at spise.

Det er også muligt, at kedsomhed driver dig til at spise. I dette tilfælde er det let at løse: Du skal bare finde ud af, hvordan du kan bruge din tid. De vanskeligste tilfælde at rette op på er dem, hvor følelsesmæssig spisning har været en beroligende mekanisme siden barndommen. Ikke desto mindre kan selv disse problemer løses.

2. Arbejd med dine følelser

Følelsesmæssig sult har en oprindelse, der ikke skyldes spiseadfærd. Når du har identificeret de følelsesmæssige tilstande, der udløser den, skal du arbejde med dem. Du skal angribe roden til problemet.

3. Nogle flere tips

Du kan ikke lære at håndtere stress og vanskelige følelser fra den ene dag til den anden. Faktisk har du brug for nogle strategier til at undgå at overspise, når du møder disse vanskelige øjeblikke. Her er nogle af dem:

• Drik vand, når du føler dig følelsesmæssigt sulten. Sult bliver nogle gange forvekslet med tørst. Vand fylder din mave og reducerer følelsen af sult.
• Spis sunde og attraktive fødevarer. F.eks. din yndlingsfrugt eller en müslibar. Faktisk hvad som helst, som du kan spise impulsivt, og som ikke skader din krop.
• Visualisér dig selv spise. Det lyder måske fjollet, men at forestille dig selv at spise, før du rent faktisk gør det, skaber en følelse af mæthed, som dæmper din trang til mad. Hvis du gør dette, kan du tillade dig selv at snacke oftere, da du ikke vil spise så meget.
• Brug småt service. Størrelsen på din tallerken og dine glas har indflydelse på opfattelsen af den mængde mad, du spiser. En måde at “snyde” på er at sørge for, at maden dækker en stor del af tallerkenen.
• Undgå distraktioner, når du spiser. Hvis du er opmærksom på, hvad du laver, vil du være mere opmærksom på, hvornår du har fået nok.

Hvis du har brug for hjælp, så gå til en professionel

Dette råd er måske det vigtigste af alle. Selv om det er muligt at praktisere mindful spisning på egen hånd, må du ikke glemme, at du har mulighed for at konsultere en professionel.

Husk, at du skal arbejde på både dine negative følelser og din spiseadfærd, så vær ikke bange for at bede om hjælp.