Marsha Linehan: Fra patient til psykolog til overvindelse af BPD
Marsha Linehan er en psykolog, professor, amerikansk forfatter og skaberen af adfærdsmæssig dialektisk terapi. Behandlingen dialektisk terapi er en behandlingsmodel udviklet til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse (BPD). Linehans terapi kombinerer forskellige teknikker til adfærdsterapi med principper afledt af Zen og dialektisk filosofi, såsom accept af virkeligheden.
Men Marsha Linehan bærer stadig stigmatiseringen fra hendes fortid med BPD. Brændemærkerne og ar fra nedskæringer på hendes arme er et bevis på hendes historie. Da hun var yngre, var Linehan en patient med en meget alvorlig prognose. Hun blev indlagt i 26 måneder. Når hun snakker om denne oplevelse nu, siger hun: “Jeg var i helvede.”
Den kroniske følelse af tomhed, følelsesmæssig ustabilitet og behovet for konstant at behage andre er et ægte mareridt for dem, der lider af BPD. Deres selvidentitet er hele tiden afhængig af, hvordan andre opfatter dem. De oplever en intens frygt for overgivelse, og den frygt kan i sidste ende være, hvad der fører folk til at opgive dem.
Marsha Linehan gennemgik en smertefuld tid med BPD
Linehan vidste, at BDP har en lav overlevelsesrate, og som følge heraf tilbragte hun 20 år med et desperat ønske om at se en specialist for at modtage pleje. Linehan forsøgte selvmord. Hvert selvmordsforsøg sluttede i en ny indlæggelse.
På trods af alt dette ønskede Marsha Linehan at komme sig. Hun fortsatte i sin kamp mod BPD og fandt job som medarbejder hos et forsikringsselskab. I løbet af denne tid begyndte hun også at gå på aftenskole.
Linehan var meget stærk i sin tro, og hun besøgte ofte en kirke. Under et af disse besøg mindes Linehan det følgende: “En aften knælede jeg der og kiggede på korset, hvorefter hele stedet blev gyldent. Pludselig følte jeg, at der kom noget imod mig. Jeg løb til mit værelse og for første gang talte jeg til mig selv i første person: Jeg elsker mig selv. Siden den dag følte jeg mig omdannet.”
I et år arbejdede hun på sine deprimerende tanker. I løbet af denne tid kom hun til at forstå og acceptere hendes følelsesmæssige storme. Hun lærte at håndtere sine følelser, fordi hun havde bedre kendskab til sig selv. Linehan fortsatte også sine studier. Hun fik en doktorgrad fra Loyola University of Chicago i 1971, hvilket bidrog til hendes forståelse af hendes lidelse.
Det, som Linehans oplevelse forvandlede, var, at hun accepterede sig selv, som hun var. Denne accept blev vigtigere, da hun begyndte at arbejde med patienter, først i en klinik med personer med selvmordstanker og derefter i forskning.
Hendes behandlingsforslag
Linehan ønskede at overbevise folk om, at terapi kunne give patienterne mulighed for at erhverve ny adfærd og lære at handle anderledes. Problemet, Linehan stod overfor, var, at personer med dybe selvmordstanker generelt har “mislykkedes” i deres forsøg på at overvinde lidelsen. Marshas tilgang kommer med en ny begrundelse: Disse folks adfærd er meget logisk i forhold til lidelse.
Marsha lægger vægt på to ideer:
- Accepter livet, som det er, ikke som det skal være.
- Behovet for at ændre og acceptere virkelighed.
Senere testede Linehan sin teori i den virkelige verden. Hun sagde: “Jeg besluttede at hjælpe folk med selvmordstendenser, fordi de er de mest ulykkelige mennesker i verden. De tror, de er dårlige, og jeg indså, at de ikke var det. Jeg forstod det, fordi jeg gik gennem et helvede af lidelse uden håb om at forlade det.”
Linehan valgte at skabe folk diagnosticeret med borderline personlighedsforstyrrelse, der er karakteriseret ved farlig adfærd, herunder selvdestruktion eller selvskade. Hun gør dette i form af en gensidig “kontrakt” med disse mennesker: De skal forpligte sig til at følge terapien, indtil dens slutning for at få mulighed for at leve.
Linehan som en akademisk person
Dr. Marsha Linehan steg op ad den akademiske stige fra Det Katolske Universitet i Amerika til University of Washington i 1977. I 1980’erne og 1990’erne gennemførte Marsha undersøgelser, der viste fremskridt med ca. 100 patienter med høj selvmordsrisiko med BPD.
Disse patienter gennemgik dialektisk adfærdsterapi (DBT) i ugentlige sessioner. Sammenlignet med andre behandlinger begik patienterne, der modtog DBT, færre selvmordsforsøg og returnerede sjældnere til hospitaler.
Det grundlæggende formål med dialektisk adfærdsterapi er, at patienten lærer at regulere ekstreme følelser og deres impulser. Dette reducerer igen de maladaptive adfærdsmønstre, der er afhængige af sindstilstanden. Desuden lærer patienten at stole på og validere deres egne oplevelser, følelser, tanker og adfærd.
I modsætning til andre kognitive adfærdsmæssige programmer er dialektisk adfærdsterapi en intervention baseret på terapeutiske principper snarere end en behandlingsmanual. Dette program er baseret på et hierarki af terapeutiske mål, der behandles efter deres betydning. Dette er hierarkiet etableret i individuel terapi:
- Løse selvmords- og parasuicide adfærdsmønstre.
- Ændre adfærd, der forstyrrer behandlingsforløbet.
- Eliminere adfærd, der påvirker livskvaliteten.
- Udvikle adfærdsmæssige færdigheder, som hjælper med at opnå trivsel.
Denne struktur giver mulighed for en fleksibel tilgang baseret på hver patients behov. Derudover er den vigtig, fordi den refererer til forandring som fokus for intervention.
Traditionel kognitiv terapi fokuserer på at opnå en løsning af følelsesmæssige problemer gennem adfærdsmæssig og kognitiv forandring. På den anden side lægger Linehan vægt på accept og validering. Hun mener, at disse idealer vil skabe den største forandring for hendes patienter. Takket være hendes arbejde er tusindvis af liv blevet reddet i hele verden.
