At være lykkelig handler ikke om at være den bedste
I vores samfund er det vigtigste mål at være den bedste. Fra en tidlig alder evalueres vores præstation på forskellige områder med en karakter, uden hensyn til om vi kan lide det, vi laver, eller ej.
Personer, som får 12 i næsten alt, betragtes som de “bedste”. Det giver dem mulighed for at få anerkendelse og beundring fra folk omkring dem.
Normalt får denne billigelse dem til at være tilfredse med sig selv. Hvem kan ikke lide at få anerkendelse for sine positive egenskaber og blive værdsat for sin præstation?
I den modsatte ende ender dem, som ikke får fantastiske resultater, med at blive hånet af deres jævnaldrende, lærere og endda deres egne forældre. Nogle forældre irettesætter eller straffer deres børn. For hvis ikke de er de bedste, kommer de aldrig til at være egnet som voksne.
At være den bedste til at opnå selvværd
Når du er den bedste til noget, føler du dig fuldendt. At være nummer ét giver dig større selvtillid, fordi det tiltrækker andres beundring, såvel som andres positive konsekvenser, som vi sætter mest pris på.
Når vi siger positive konsekvenser, snakker vi her om ting, såsom berømmelse, succes, penge… Ting, som vi sætter uforholdsmæssig pris på i vores samfund, og som vi skal kæmpe med næb og klør for lige meget prisen.
Alle vil være den bedste til det, de gør. For hvad er pointen, hvis ikke man er det?
Dette er selvværdsfælden eller den kærlighed, du har til dig selv. Vi forbinder ofte kærligheden til os selv med ydre karaktertræk, som skaber form for afhængigt selvværd.
Vi elsker og beundrer os selv, hvis vi er tiltrækkende, høje, tynde, uddannede, har arbejde, er i et forhold… Eller hvis vi er den bedste til det, vi laver. Derfor hader vi os selv, skælder os selv ud og straffer os selv, hvis vi ikke har alt det, vi lige har angivet.
Derfor giver det ikke nogen mening at prøve at opnå selvværd ved at angive dine ydre egenskaber og resultater, da det ikke nødvendigvis gør, at du elsker dig selv mere.
Styrk dit selvværd
At være den bedste, den mest hårdtarbejdende, lækreste, venligste, nummer ét i klassen – det er alt sammen bare luft. Det har ingen værdi i sig selv. Og det giver dig mindre, end du tror. D et får dig til at tænke, at det at være den bedste er det mest værdifulde, der findes. Desværre tænker næsten alle dette.
Du får ikke et større selvværd ved at være bedre end alle andre. Det gør dig heller ikke gladere. Hvis det var tilfældet, ville der ikke være så mange succesfulde, kendte, rige, tiltrækkende mennesker, som har indrømmet, at de er meget ulykkelige og hvis liv er endt tragisk.
Hvor mange kendte atleter er blevet stofmisbruger, fordi de ikke kunne håndtere de mange krav – både fra dem selv og fra deres trænere – som de blev udsat for? Hvor mange skuespillere, sangere og kunstnere har taget deres eget liv eller er blevet offer for deres eget misbrug?
Hvad skete med tanken om, at “ved at være den bedste vil man få et bedre selvværd og blive glad”?
At være den dårligste og stædigvæk acceptere dig selv
Ønsker man at være den bedste, giver det kun en god dosis angst. En kultur af præstation; af at være en værdig mand eller kvinde; af at vinde i livet igennem blod, sved og tårer – alt, hvad dette har gjort, er at skabe en lang række ulykkelige mennesker. Sjæle, som ønsker at opnå selvvalgte mål, som de ikke har nogen grund til at forfølge, da ingen er forpligtiget til det. Og det vil ikke give nogen penge i lykkepungen.
Udover angst vil viljen til at være den bedste skubbe dig ud i en dyb depression, hvis ikke du er i stand til at være alt det, du ønsker at være.
Det eneste, du til sidst vil opnå, er, at din glæde og kærlighed til dig selv kommer til at være afhængig af ydre faktorer, i stedet for at komme fra fundamentet i dig selv. Så hvis du gerne vil undgå at være medskyldig til denne irrationelle opfattelse, kan du starte med at udøve ubetinget accept. Accept og selvværd virker måske til at være det samme, men de er rent faktisk forskellige.
Den sunde accept er ikke afhængig af at være den bedste, værste, lækreste, grimmeste, klogeste eller mindst intelligente. Accepten består i, at du holder af dig selv, elsker dig selv, passer på dig selv og forkæler dig selv lige meget, hvem du er, og hvad du har gjort. D u elsker simpelthen dig selv, fordi du er en person, som har værdi bare ved at være født ind i denne verden.
Det er det indre, der tæller
Intet ydre kan bidrage med mere elle mindre værdi til et menneske. For mennesker er ikke målt kvantitativt. Der findes ikke en lineal, som du kan bruge til at måle nogens værd. De fordømmelser, vi lægger på os selv og andre mennesker, er et produkt af vores kultur; en social fremstilling.
Vi opfordrer dig til at reflektere over det følgende. Forestil dig, at du er den dårligste til noget – på arbejdet, i skolen, i din vennegruppe – og til trods for det, er du glad og tilfreds med dig selv. Det er muligt, ikke sandt? Så hvis det er muligt for dig at forestille dig det, så kan du starte med at bevæge dig mod det i den virkelige verden. Vi håber, det bliver en vej fuld af vidunderlige opdagelser!