Livet efter et traume

Traumer har mange oprindelser og mange ansigter. Alle er enige om, at det forandrer vores liv. Her vil vi forklare de udfordringer, som traumer kan medføre.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Andrea Pérez.

Sidste ændring: 11 december, 2022

Dine dage går som altid. Du går på arbejde eller i skole. Du hænger af og til ud med dine venner. Dit liv med din partner, hvis du har en, ser ud til at fungere fint. Du har en mere eller mindre stabil rutine. Alt er normalt. Så sker der pludselig noget, der fuldstændig forandrer dit liv. Du står nu over for at skulle håndtere livet efter et traume.

Det kan være en nær slægtnings død, et overfald fra en fremmed eller en ulykke. Årsagerne er meget forskellige og kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i dit liv. De har dog én ting til fælles. De bringer alle dit liv, som du kendte det, til en ende. Traumer kommer og vender op og ned på alting.

Traumer er almindelige og kan opstå i alle aldre. Man kan sige, at vi alle bærer rundt på et eller endda flere med os. Det sker, når vi er vidne til eller oplever en uventet og ubehagelig begivenhed, som efterlader varige ar, der trænger ind i vores sind.

Traumer behøver ikke nødvendigvis at være episodiske begivenheder. Faktisk er det muligt, at det kan opstå efter at have oplevet en ubehagelig situation, som du ikke helt har assimileret over tid.

Det er uundgåeligt, at eksistensen af et traume påvirker dig, både bevidst og ubevidst. Når det er sagt, behøver du ikke at bekymre dig, hvis du ved, hvordan du skal leve med det, og det ikke påvirker din livskvalitet.

Lad ikke traumet overtage dit liv

Det bliver et problem, når traumer bliver hovedpersonen i din følelsesmæssige tilstand. Uanset de oprindelige årsager til dets opståen begynder det traumatiske chok at have så stor vægt, at det begynder at tage overhånd over dig.

Derefter opstår der fysiske og mentale reaktioner, som forstyrrer dit liv. Hjulene, der drejede glat og flyttede din hverdag, sætter sig fast og tillader dig ikke at fortsætte med den form for smidighed, du gerne vil have.

At leve med traumer betinger din måde at tænke og føle på.

De skjulte monstre, der følger med livet efter et traume

Vi er alle unikke. Derfor påvirker traumer os alle forskelligt, og vi reagerer på forskellige måder. Faktisk er det kun den enkelte, der gennemlever det, der ved, hvad der sker inde i ham/hende. Nogle mennesker reagerer med karakterændringer eller ændrer den måde, de forholder sig til deres omgivelser på. De kan også opleve fysiske symptomer som muskelspændinger, søvnløshed eller hjertebanken.

Andre afviser alt, der bare en lille smule minder dem om den traumatiske begivenhed. I realiteten blokerer deres sind deres minder om begivenheden fuldstændigt. På den anden side er der dem, der gentagne gange mindes den. Nogle tyer til dissociation og adskiller sig mentalt fra den smerte, som begivenheden forårsagede.

Desuden kan påtrængende tanker opstå på de mest uventede tidspunkter. Eller der kan opstå lidelser som f.eks. depression. Hver enkelt person anvender ubevidst de forsvarsmekanismer, der bedst hjælper dem til at overleve den traumatiske begivenhed.

Der er dog nogle negative følelser, som er fælles for alle mennesker, der har været udsat for en traumatisk begivenhed. De er som små monstre. De ledsager dem af os, der har med traumer at gøre, men er ofte usynlige for andre.

Skyldfølelse er næsten uundgåeligt i livet efter et traume

Skyldfølelse er ofte en hyppig følgesvend i forbindelse med oplevelsen af traumer. Nogle gange kan du bebrejde dig selv, at du har oplevet den begivenhed, der forårsagede dit traume. Du tager måske ansvaret for ikke at have undgået det. Når det sker, er skyldfølelse og fortrydelse dine følgesvende. Selv om du ikke er skyldig i det traume, du lever med, tror dit sind, at du er det.

Dette er endnu en mekanisme, som din hjerne skal håndtere. Du føler, at hvis du er den skyldige, vil du kunne gøre en ende på den måde, du har det på. Hvis du f.eks. har været offer for misbrug eller seksuelle overgreb, kan du tage dig selv i at sige: “Hvis bare jeg havde afbrudt forholdet til personen tidligere”, “Hvis bare jeg havde stoppet personen” eller “Hvis bare jeg ikke var gået ud den aften”.

Det er ubevidste tanker, som ofte rammer ofre for traumatiske begivenheder. Det hjælper heller ikke, at samfundet alt for ofte lægger skylden på ofrene for denne slags forbrydelser.

En psykolog kan hjælpe

Skyldfølelse kan endda dukke op i løbet af din helbredelsesproces. Faktisk kan skyldfølelse dukke op, mens du stræber efter at genoptage dit liv og den slags aktiviteter, der giver dig glæde eller sjov.

Den lurer rundt omkring og minder dig fejlagtigt om, at du ikke fortjener at grine eller more dig igen. Den kan endda lamme dig og få dig til at tro, at du virkelig ikke fortjener, at der sker noget godt med dig.

Derfor er det vigtigt at håndtere den i din helbredelsesproces. Faktisk vil det være særligt nyttigt at tage fat på dine skyldfølelser efter et traume i en psykologisk konsultation.

En psykolog vil kunne hjælpe dig med at blive bevidst om, at du ikke er skyldig i den skade, der er blevet forvoldt dig. Du er dog ansvarlig for, hvordan du håndterer det, og med tiden vil du være i stand til at tilgive dig selv og acceptere, at du er værdig til at genoptage dit liv.

Ensomhed og misforståelse er typisk til stede i livet efter et traume

Det er almindeligt, at social angst opstår efter et traumatisk chok. Den opstår, når du forudser muligheden for, at du vil befinde dig i en anden situation, der ligner den traumatiske begivenhed. Desuden er ensomhed ikke altid fysisk. Det øger dit traume at føle sig følelsesmæssigt alene uden støtte at regne med og at blive misforstået af andre.

Når andre mennesker i dit miljø ikke har oplevet det, du har oplevet, kan du faktisk føle, at de ikke vil forstå din smerte. Du tror måske, at det er nyttesløst at forklare dem dine følelser, da de ikke vil forstå dem.

Men selv om det er sandt, at der er nogle begivenheder, som kun de, der har oplevet det eller lidt under det, kan forstå, er det også sandt, at dine omgivelser søger at støtte dig. Når det er sagt, har andre brug for din hjælp til at gøre det.

Din familie, dine venner, din partner eller den person, der ønsker at hjælpe dig, skal tage ansvar for at ledsage dig uden at lægge pres på dig. De skal respektere dine grænser og lytte til dig.

Gør din del for at lade andre hjælpe dig

På den anden side har du også ansvaret for at kommunikere med dem og vejlede dem så meget som muligt med hensyn til, hvordan de kan hjælpe dig og gøre din rejse mere udholdelig.

At have kontakt og udveksle erfaringer med mennesker, der har oplevet det samme som dig, kan være virkelig gavnligt og hjælpe dig til at føle dig forstået. Derfor vil det give dig mange fordele at gå til støttegrupper.

Der kan du udveksle meninger og erfaringer med folk, der ved fra første hånd, hvad der er sket for dig. De, der er i en mere fremskreden helbredelsesproces, vil kunne rådgive dig med deres erfaringer. Kort sagt vil du ud over ledsagelse og forståelse kunne udvide dit syn og perspektiv på det, der er sket, og lære at håndtere det.

Skam

Skam er en hyppig følgesvend til skyldfølelse og ensomhed. Du kan tage dig selv i at sige “Jeg føler mig så skyldig og skammer mig” eller “Jeg skammer mig over at bekende min oplevelse til nogen, hvis de dømmer mig og isolerer mig følelsesmæssigt fra mine omgivelser”.

Overdreven skam reducerer din sociale kapacitet og dit selvværd i en sådan grad, at du føler, at du ikke er gyldig, og at du begynder at sætte spørgsmålstegn ved dig selv. Det kan være meget hæmmende og undertiden føre til et tilbageslag i din helbredelsesproces.

Skam er universel. Ingen kan lide at føle sig dømt eller kritiseret, og det får os til at reagere. Men selv om der vil være mennesker, der vil kritisere dig, vil der også være mennesker, der har medfølelse og vil være en stor hjælp, når det gælder om at håndtere dine følelser.

At forstå, hvad der får dig til at føle skam, eller hvilke situationer, der får denne følelse til at dukke stærkere op, er startpunkter for at overvinde den. Den forsvinder måske aldrig helt, og din personlighed vil spille en vigtig rolle her. Når det er sagt, kan du kontrollere den og ikke lade den dominere dig.

Vejen er lang, men den har en ende

Det er hverken enkelt eller hurtigt at genoptage livet efter et traume. Som en gigantisk blæksprutte har traumer mange fangarme og påvirker mange facetter af dit liv. Det er ikke nok at skære dem af. Gradvist, med tålmodighed, udholdenhed og anstrengelse, skal du skille de sugekopper, der holder dig fanget, ad. For at gøre dette har du brug for hjælp.

Psykologisk terapi er en uundværlig allieret i overvindelsen af traumer og deres følger. At tage fat på de tentakler, der har lammet dit liv, betyder, at du vil kunne arbejde med forskellige teknikker. De vil hjælpe dig med at acceptere det, der er sket for dig, og lære at håndtere det. Til sidst vil den dag komme, hvor presset holder op med at gøre ondt, og du er i stand til at vende tilbage til et normalt liv.