Hvad ligger der bag følelsesmæssig afhængighed?
Vi er alle afhængige af andre fra det øjeblik, vores liv begynder. I vores mors livmoder, og den første gang vi græder. Når vi falder for første gang og i mødet med ukendte verdener. Vi oplever fysisk og følelsesmæssig afhængighed. Vi har brug for, at andre mennesker gør ting for os. Eller i det mindste viser os hvordan. Vi har alle sammen brug for andre mennesker, fordi vi er sociale og følelsesmæssige væsener. Betyder det, at vi alle nødvendigvis er ofre for følelsesmæssig afhængighed?
Intet kan skabe så meget følelsesmæssig turbulens som andre mennesker. Tænk på dit første kys, at se nogen for første gang i årevis eller et beroligende knus. Du trækker vejret, jeg trækker vejret, vi trækker vejret.
Som teenagere kæmper vi med tænder og kløer for vores uafhængighed. Men senere i livet indser vi, at det ikke er muligt at opnå sand uafhængighed. Vores indfødte behov har det ikke godt med uafhængighed. Tænk på kærlighed og omsorg, overensstemmelse og uoverensstemmelse. At skabe et utopia af uafhængighed ville ikke være godt for os.
Følelsesmæssig afhængighed: en del af livet eller kæder, der holder os fanget
Så hvis følelsesmæssig afhængighed er naturlig, hvorfor behandler psykologien det så som et problem, der skal undgås? En af grundene er, at psykologien ikke er immun overfor sociale trends. Disse trends bliver i stigende grad individualistiske. En anden grund er, at afhængighed kan blive negativt, når den er fikseret på en specifik person. Når vi overdrager ansvaret for vores indre barn til et andet menneske, så kommer vi til at føle, at denne person er uerstattelig.
Lad os kigge på et simpelt eksempel. Ana laver nogle ændringer i sin indretning derhjemme, og hun kunne godt tænke sig at flytte på et møbel. Men det er for tungt til at flytte på egen hånd. Hun har brug for hjælp. Hun kunne hjælpe sig selv ved at studere fysik og mekanik. Så kunne hun bygge en flytbar donkraft, der kunne flytte møblet. Men det er ikke en brugbar løsning lige nu.
Den mest åbenlyse løsning er at finde nogle folk, der er stærkere end hende. Ana overvejer at få fat i sine børn, men de er på ferie. I stedet for beder hun sine nevøer om hjælp, og de giver gerne en hånd med. Så Ana er afhængig, men hun er ikke afhængig af sine børn. Hvis de ikke kan hjælpe hende, kan hun søge efter hjælp andetsteds. Det samme gælder for følelsesmæssig afhængighed/uafhængighed.
Det er farligt, når vi er afhængige af en enkelt person. Når vi forventer, at de alene skal bære ansvaret for vores følelsesmæssige tilstand. Det er farligt, fordi det svækker os. I det lange løb vil det ødelægge forholdet. Men det værste sker, før forholdet ender. Vi ødelægger os selv med desperate midler for at undgå at miste den person, som al vores lykke afhænger af.
De fire trin til følelsesmæssig afhængighed
Vejen til følelsesmæssig ødelæggelse skabt af afhængighed har typisk fire forskellige trin. Vi begynder at gå ned af disse trin, når vi begynder at frygte tab. Denne type frygt er typisk ubegrundet og forstærker afhængigheden.
Hvis jeg ikke kunne føle mig elsket og behøvet. Hvis du ikke følte medlidenhed med mig og tog dig af mig. Hvis jeg ikke engang kunne få dig til at hade mig. Nu bliver du nødt til at lægge mærke til mig, om du vil eller ej. Fra nu af vil jeg forsøge at få dig til at frygte mig.
Det første skridt for en afhængig person er at forsøge at gøre sig selv uerstattelig for den person, de er afhængige af. De taler konstant om de ting, de bidrager med til den anden persons liv. “Hvis det ikke var for mig…“, “Hvem ville ellers gøre det her for dig?“. “Du kan prøve, men du vil aldrig finde nogen som mig igen.”
Den afhængige person kan også forsøge at blive en slags garanti eller forsikring. “Hvis du bliver sammen med mig, så vil du aldrig mangle noget.” De forsøger at få den anden til at blive sammen med dem. Selv om det bare er en slags byttehandel.
Vi går ned af det andet trin, når det første ikke virker. I dette trin forsøger den afhængige person sig med offerrollen. Modstanden i dagligdagen bliver til ægte tragedier. Hvis den anden person prøver at forlade dem i et af disse øjeblikke, vil de ligne et monster. Dette er typisk en strategi, som er velkendt for den afhængige person. De har sikkert brugt den før for at få opmærksomhed.
Ligegyldighed er den værste fjende
Det tredje og fjerde trin er paradigmatiske. Med disse trin forsøger man at beskytte sig selv fra det, man frygter mest: ligegyldighed. Disse to trin kan byttes om på. Måske sker det på samme tid, rækkefølgen er ikke vigtig.
Udover dette giver begge trin ophav til nogle medfødte følelser: had og frygt. Fordi den afhængige person frygter ligegyldighed, forsøger den afhængige person at få den anden til at hade dem. Det er et slags selvbedrag. De ønsker at være i den andens liv. Derfor prøver de på at skabe varige følelser og bånd, selv hvis følelsen er had.
Det fjerde trin er at lave trusler. “Hvis du så meget som overvejer at forlade mig, ved jeg ikke, hvad jeg gør“. “Hvis du forsvinder, har jeg ingen grund til at leve“. “Hvis du forlader mig, lover jeg dig, at du aldrig kommer til at se mig igen“. “Du kan lige vove på at græde, når jeg væk“. Den afhængige person forsøger at smitte andre med deres egen frygt for at miste. Denne frygt er bedrag, men fungerer som en erstatning for kærlighed.
Den afhængige person lider og får andre til at lide
På den ene eller den anden måde, så tortureres den afhængige person af sin egen afhængighed. Hvis de er offer for noget som helst, så er det, at de sætter deres lid og håb til en anden. Dette tvinger dem til at ofre sig selv, sådan at den anden person ikke forlader dem. De føler oprigtigt, at de vil miste sit liv, hvis den anden person forlader dem. Det meste af det, de siger, er manipulerende, men nedenunder ligger den ægte lidelse.
Desværre er det svært at indrømme og indse, at man er følelsesmæssigt afhængig. Man risikerer at blive stemplet som en kujon, en svag person eller endda som dum. Men til trods for dette, så er identificering af afhængighed det første skridt til at genopbygge sig selv. Nøglen er at forstå, at selvom vores behov er unikke, så er der mange mennesker, der kan opfylde dem. Og der findes mange måder at opfylde dem på.
