Ligestilling mellem kønnene begynder derhjemme: Fordeling af huslige pligter på en retfærdig måde
“Min partner hjælper mig med de huslige pligter”. Til vores fortvivlelse bliver vi ved med at høre dette ældgamle og nu rustne udtryk. Det er et udtryk med en implicit kønskategorisering, som skal omformuleres. Det skyldes, at i et hus skal ingen hjælpe nogen, fordi der er tale om et fælles ansvar. Det handler om samarbejde og ligestilling mellem kønnene.
På trods af visse fremskridt, mentalitetsændringer og resultater med hensyn til ligestilling mellem kønnene er rødderne af den patriarkalske model ofte fremherskende i vores samfund i dag. Det er en skjult skygge, der stadig findes i mange hoveder eller i et sprog, hvor idéen om, at manden forsørger, og kvinden forvalter hjem og børn, stadig eksisterer.
“Både mænd og kvinder bør føle sig frie til at være følsomme. Både mænd og kvinder bør føle sig frie til at være stærke. Det er på tide, at vi alle opfatter køn på et spektrum og ikke som to modsatrettede sæt af idealer.”
-Emma Watson –
I dag er det forældet at tro, at ansvaret for det huslige arbejde og børneopdragelse udelukkende er kvinders ansvar. Det er et levn fra en fortid, som ikke længere er gældende – eller i hvert fald ikke burde være det. Det er dog ikke nødvendigt at forsvare en ligelig fordeling på 50/50 for enhver pris.
Vi skal trods alt huske på, at hvert par er forskelligt. Faktisk har hvert hus sin egen dynamik og sine egne medlemmer, som vil fastsætte fordelingen og ansvaret på baggrund af parternes tilgængelighed. Utvivlsomt er det faktorer som arbejde, der bestemmer disse aftaler. Ikke desto mindre skal de altid forvaltes på en retfærdig, medmenneskelig og respektfuld måde.
Lad os se nærmere på dem.
Tiderne har ændret sig (i det mindste lidt)
Tiderne har ændret sig. Vi er anderledes mennesker, modigere og med mange flere udfordringer end vores bedsteforældre. Det er i hvert fald det, vi gerne vil tro, og det er derfor, vi bliver ved med at kæmpe. Men der er stadig store broer, der skal krydses.
For eksempel er spørgsmål som lønforskellen og ens muligheder faktorer, der stadig bærer stigmatisering af køn. Komplekse kampe, som kvinder fortsat kæmper.
Når det gælder ansvaret for et hus, husligt arbejde og børnepasning, har der været betydelige fremskridt med hensyn til ligestilling. Ikke desto mindre er det klart, at hver enkelt person vil have sin egen personlige erfaring. Desuden vil der i hvert land, hver by og hvert hjem være særlige realiteter, der betinger folks syn på emnet.
Agenturet Reuters offentliggjorde for et par år siden en interessant undersøgelse med titlen “Husbands create 7 hours of extra housework a week” (Mænd skaber 7 timers ekstra husarbejde om ugen). Det tydede på, at uligheden i husarbejdet stadig var tydelig.
Mens kvinderne for nogle få årtier siden fuldt ud påtog sig deres rolle som husmødre, har deres figurer i dag krydset grænsen fra den private til den offentlige sfære, som tidligere udelukkende var beboet af mænd. At dele de samme rum er dog ikke altid ensbetydende med lige muligheder eller rettigheder.
- Til tider påtager mange kvinder sig ansvaret for begge områder. Ud over deres professionelle arbejde har de nemlig også ansvaret for hjemmet og opdragelsen af deres børn.
- Selv om det er sandt, at mændenes rolle med hensyn til huslige opgaver i mange tilfælde er retfærdig og ligeværdig, er det samme ikke tilfældet, når det drejer sig om at tage sig af afhængige personer. I dag er det faktisk næsten udelukkende kvinderne, der tager sig af ældre eller handicappede børn.
Husarbejde og daglige aftaler
Huslige opgaver er ikke nogens arv, faktisk er de fuldstændig udskiftelige. For eksempel er strygning ikke nødvendigvis en kvindeopgave, ligesom det ikke nødvendigvis er en mands opgave at reparere vasken. Faktisk er det at vedligeholde et hus, hvad enten det er på det økonomiske eller huslige område, et anliggende for dem, der bor under dette tag, uanset deres køn.
Det mærkelige ved alt dette er, at vi selv i dag stadig hører sætninger som “Min mand hjælper mig i hjemmet” eller “Jeg hjælper min kæreste med at vaske op”. Men kunne det være, at det skyldes vanens magt, og at det jernhårde patriarkalske skema, hvor alle opgaver er seksualiseret i lyserødt og blåt, ikke rigtig eksisterer?
Daglige aftaler og balance bringer harmoni i en huslig rutine, hvor det er alt for nemt at ty til kritik. Hvor partnere tager sig selv i at klage og sige “Du gør ingenting”. Men aftaler bør ikke være baseret på lighed eller kønsroller, men på logik og sund fornuft.
Hvis din partner arbejder hele dagen, og du er arbejdsløs eller frit har valgt at blive hjemme for at passe børnene, bør du f.eks. ikke forvente, at han/hun laver mad og handler ind for dig. På samme måde er det ikke kun den ene partners ansvar at tage sig af et barn.
Det bør ikke kræves af en mor, at hun skal være en “supermor”. Et barn er et ansvar for dem, der har valgt at få ham/hende. Desuden skal begge partnere tjene som forbilleder for børn. F.eks. ved at vise dem, at køkkenet ikke er nogens enekompetence.
At rede sengen, passe hunden og passe på hjemmet er ikke kun en opgave for mor eller far, det er alles ansvar.
Ligestilling mellem kønnene starter i hjemmet
Alle hjem er forskellige. Et par uden børn vil have mindre husarbejde end et par med børn. En partner, der ikke arbejder, vil have mere tid end en, der arbejder. Derfor bør fordelingen af tiden i hvert hjem organiseres efter, hvad der passer begge partnere.
I første omgang ville det ikke være nogen dårlig idé at lave en liste over de ting, som du kan lide at gøre, og en anden liste over de ting, som du ikke kan lide at gøre. Hvis den ene af jer kan lide at lave mad, og den anden foretrækker at gøre rent, behøver der ikke at blive sagt mere. Faktisk er der mange par, der deler husholdningsopgaverne efter deres smag, og begge er glade.
Problemer opstår, når en af de to (eller begge) ikke kan lide at gøre noget eller ikke har lyst til at gøre noget. I så fald er den bedste idé at tilrettelægge en ugentlig turnus, hvor opgaverne skiftes ud og deles.
Intet er bestemt fra naturens side, hvis man vil opnå ligestilling mellem kønnene
Ingen af husholdningsopgaverne svarer af natur til et af de to køn. Derfor er diskussionen i den forstand afgjort. Ikke desto mindre må vi ikke glemme, at nogle gange arbejder den ene af partnerne, mens den anden går hjemme. I dette tilfælde behøver fordelingen ikke at være retfærdig. Hvis den, der arbejder, f.eks. er ude af huset i otte timer, vil den anden have mere tid til at udføre flere opgaver.
Der er to vigtige ting at huske i forbindelse med fordelingen af opgaver for at opnå ligestilling mellem kønnene. For det første er begge køn fuldt ud i stand til at udføre enhver opgave. For det andet bør opgaverne organiseres med sund fornuft, afhængigt af den tid og tilgængelighed, som hver partner har til rådighed.
