Lidenskab giver dine drømme vinger

Lidenskab giver dine drømme vinger
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Ensformighed og rutine kan gøre livet kedeligt, overtage det hele og efterlade os uden den gnist, som fylder os med glæde hver dag. Men når vi på den anden side gør ting med lidenskab, lyser vores liv op med begejstring og mening. Viste du, at tiden går meget hurtigere, når du lægger lidenskab i det, du laver.

Lidenskab er en følelse, som du kan genkende for at være meget intens og dyb. Den overtager hele din krop, lammer dine tanker. Den får enhver ting, vi laver, til at føles berigende og måske endda mindre anstrengt. Det er som at blive fyldt først med overraskelse og så med lykke og en ubeskrivelig tilfredsstillelse.


“Hvad end det måtte være, har vi brug for en slags følgestjerne at gå efter, fordi kilden til lidenskab er motivation og nysgerrighed.”

Robin Sharma– 


Forestil dig for eksempel et barn, som er så optaget af at spille fodbold, at han glemmer alt andet. Eller forestil dig en kvinde, som danser step på dansegulvet… Man ser forandringen i hendes ansigt med det samme.

Motiver dig selv til at finde forbindelsen til din lidenskab

Motivation er en psykologisk komponent, som vejleder, fastholder og udfører vores adfærd. Hvis vi vil finde lidenskaben, bliver vi først nødt til at lede efter det, som motiverer og driver os. Motivation er den primære faktor, når det drejer sig om at finde forbindelsen til vores lidenskab.

Kvinde foran solopgang lever med lidenskab

Lidenskab er den specielle ingrediens, som vækker vores ihærdighed og motivation. Den er som brændsel for vores mål og drømme. Den opfordrer os til ikke at kaste håndklædet i ringen ved det første problem, som viser sig. Uden lidenskab og længsel vil vi ikke have energien; vi vil ikke være i stand til få gang i os selv.


“Jeg prøver at undgå at tage beslutninger, som jeg ikke er begejstret for.”

-Jake Nickell-


Vi snakker traditionelt om to former for motivation: ydre og indre. Ydre motivation består af at gøre noget, som ikke er for vores egen direkte tilfredsstillelse, men for et resultat, som gavner os. I dette tilfælde finder man sjældent ægte lidenskab. Tænk for eksempel på dit job, og hvordan du gør ting, du måske ikke bryder dig, om for at få en lønseddel.

Indre motivation på den anden side er det, vi gør, bare fordi det er tilfredsstillende at gøre. Vi forventer ikke at få noget igen, udover tilfredsstillelsen. Ydermere, når vi har et valg, åbner døren til indre motivation sig ofte op. Med andre ord nærer denne frihed vores entusiasme. Det er her fremdriften begynder, og vi mærker en vis form for ejerskab i vores søgen efter lykken.

Lidenskab kommer fra at skabe forbindelse til dit indre barn

At skabe forbindelse til sine lidenskaber er ikke altid nemt. Vi bliver voksne, og får en opfattelse, som begrænser og kobler os fra de mest naturlige og spontane dele af os selv. Nogle gange glemmer vi vores drømme og længsler, og falder ind i en fast rutine. Vi giver os selv lov til at blive fejet væk af hverdagens pligter.

Noget, som kan hjælpe os med at få vores entusiasme tilbage, er at lade vores indre barn komme ud. Vi har alle et. Kan du huske, hvordan det var at være et barn? Hvilke ting, du synes, var sjove og spændende? Måske kunne du for eksempel godt lide at lege ved stranden eller bygge sandslotte eller lægge puslespil og opdigte historier.


“Vi bliver nødt til at lytte til det barn, vi engang var, barnet som stadigvæk findes inden i os. Det barn, som forstår de magiske øjeblikke.”

Paulo Coelho


Barn med vinger lever med lidenskab

Tilføj nysgerrighed og hengivenhed til det, du gør. Lad, som om det er første gang, du prøver de ting, du nyder. Kun i det øjeblik kan du kæmpe mod ligegyldigheden, som er et resultat af et skema fyldt af ting, du skal. Det indre barn i dig vil blive glad for at udforske de nye hobbyer og projekter, som du har i tankerne. Hvis du giver dig selv muligheden, vil det tage dig på en rejse til nye verdener.

Gør det til en vane at nære din lidenskab hver dag

Lidenskab skal plejes og læres, hvis vi er i stand til at rive vores opmærksomhed væk fra vores pligter. Så hvis du endnu ikke har fundet noget, som du brænder for, så bare følg din nysgerrighed, indtil du finder ting, som får dig til at føle den lidenskab, vi har beskrevet ovenfor.

På denne genopdagelse, bliver du nødt til at dykke ned i dit indre jeg og udforske dine dybeste behov. Lidenskab giver vinger til drømme og længsler. Lige meget hvor lang tid det tager, har du stadigvæk tid til at finde den. Begynd med at prioritere dine drømme. De er trods alt roret i dit liv; de guider dig derhen, hvor du gerne vil hen og fylder dine dage med mening. 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.