At leve i højt tempo holder os fra virkelig at leve
Vi vælger ofte at leve i højt tempo og konstant tænke på, hvad det næste er. Vi lever i forbindelse med “Jeg skal” eller “Jeg er nødt til.” Vi er afkoblet fra os selv og alt, der omgiver os. Stå op, se, føl. Du er her lige nu – nyd det.
Der er en legende om “lige nu.” Den siger, at mennesker for lang tid siden levede sammen med fugle kaldet “Nu”. De levede deres liv ved siden af dem og lyttede til deres sange.
Hver gang menneskene så et smukt landskab, talte med nogen eller følte noget særligt, prikkede en af fuglene dem på hovedet og sang. Sådan blev folkene opmærksomme på nutiden. De nød nutiden og de var glade.
Nu-fuglene blev næret af følelserne, de øjeblikke skabte i mennesker. De fik mennesker til at leve mere intense liv, selv uden den teknologi, vi har i dag. Til sidst kom en dag, hvor noget ændrede sig, og folk begyndte at leve med andre fugle. Den ene havde sorte fjer (før), og den anden havde hvid fjerdragt (efter).
Lidt efter lidt tabte nu-fuglene deres sang, indtil de i sidste ende slet ikke sang. Øjeblikkene med bevidsthed gik væk. Legenden om nu-fuglene slutter dog ikke her. Selvom de ikke længere flyver rundt om os og deres sang mistede sin styrke, fortsætter de med at leve i hver og en af os og venter på, at vi bliver opmærksomme på nutiden.
“Nogle siger, at hvis vi lukker øjnene, trækker vejret dybt og smiler, kan vi i vores hjerter føle sang og hak af nu-fuglene.”
-Oscar Soria-
At skynde sig og leve i højt tempo er aldrig godt
Vi går igennem livet ved at leve i højt tempo, fra et sted til et andet, kontrolleret af skemaer, forpligtelser, møder. Selv børn har pakkede skemaer. Vi har alle sagt på et eller andet tidspunkt “der er bare ikke nok timer i døgnet.”
Livet skal ikke være sådan. Livet skal give. Det er rigtigt, at livet mange gange overrasker os, men der er stadig mange andre gange, hvor vi finder det, vi ledte efter.
Så hvis jeg ikke kan ændre min tidsplan, skal jeg ændre min måde at se på det. Jeg er nødt til at blive opmærksom på mit indre “nu” og virkelig være, hvor jeg er. Jeg skal forbinde mig med mit sind og krop, og ikke have travlt eller tænke på fremtiden.
“Efter-fuglen” eller “hvisken fra fortiden” kan ikke drukne vores umiddelbare bevidsthed. Lad os gøre en indsats for at huske sangen fra Nu og værdsætte hvert øjeblik. Tænk på, jo mere vi fodrer det, desto mere vil det være hos os.
Lev indeni og forbind dig med nutiden
Hver dag er en ny begyndelse, en mulighed for at leve et andet nu. For at bevare mindet om i går, men stadig blive overrasket af dens nuværende betydning. Optagelse af minder kræver at leve dem og derefter flytte med dem. Hvis jeg føler nutiden, vil jeg skabe stærkere minder.
I stedet, hvis jeg vælger at leve i højt tempo og har travlt uden at stoppe for at føle hvert øjeblik, misser jeg muligheden for at observere, hvor jeg er. At vide, hvad jeg føler. At høre lydene omkring mig og forstå, hvorfor jeg føler på den måde, jeg gør. Vigtigst af alt har jeg brug for at tage mig tid til at vide, om jeg er, hvor jeg vil være.
Jeg forbinder mig til livet… Stopper op og føler… Bliver spændt. Jeg smiler og jeg optager disse øjeblikke i min hukommelse. Jeg lever det præcise øjeblik. Nu kan jeg fortsætte med resten. At leve tæt på nuet skubber os til at nyde hvert øjeblik. Tiden eksisterer ikke uden mig. Jeg er den, der giver mening til tiden. Hvis vi bliver klare over os selv i hvert øjeblik, kan vi drage fordel af hvert sekund.
