Lær alt om de 5 forskellige faser i søvnen
Hvorfor sover vi? Hvorfor bruger vi det, der svarer til en tredjedel af vores liv på dette? Mange undersøgelser er der blevet udført på faser i søvnen for at kunne besvare disse to spørgsmål.
Søvn er en meget vigtig adfærd i vores liv. Vi har et behov for søvn, så vi kan finde os et sted med varme og tryghed gennem flere timer. Den funktion ser ud til at være meget vigtig. For hvis vi ikke sover, vil vores krop insistere på, at vi vil komme til at sove.
Undersøgelser viser, at hvis vi er meget fysisk aktive, vil vores søvn ikke ændre sig. Men efter intens mental aktivitet, har vores krop brug for mere søvn. Det er, fordi søvnens hovedformål er at give hjernen lov til at holde en pause og komme sig over dagens aktiviteter.
Det er så vigtigt, at hjernen får denne pause, for hvis denne proces ikke finder sted, ved vi fra dyreforsøg, at dyret vil dø. Søvnen er også inddelt i en række faser, som vi vil fortælle om her. Lad os se nærmere på de 5 faser i søvnen.
Faser i søvnen
Der er 5 forskellige faser i søvnen skrevet som I til IV, samt en REM søvn. De kommer i rækkefølge, indtil REM fasen kommer. Senere gennem natten skifter man mellem REM søvn og ikke-REM søvn. Hver af disse faser varer cirka 90 minutter. På den måde kan vi afslutte fire eller fem stadier i en søvn på otte timer.
Søvnens faser blev opdaget gennem en række forsøg i søvnlaboratorier. De kan ses gennem den mentale aktivitet målt gennem EEG og ved en række andre fysiske måleenheder. Nedenstående vil vi gå mere i detaljer med, hvad der sker i hver af disse faser i søvnen.
Fase I i søvnen
Der er, når en person lukker sine øjne og mærker den følelse af at falde i søvn. Her er personen bevidst og i stand til at reagere på stimuli fra omgivelserne. Det er faktisk en overgangsfase mellem vågen tilstand og søvn.
Fysiologisk har denne fase theta-hjernebølger. Det betyder, at EEG aktiviteten begynder at blive synkroniseret. Selvom den stadig er uregelmæssig, er hjerneaktiviteten ikke så uregelmæssig, som når vi er vågne. Hvis man observerer en persons øjne under denne fase, kan vi se, at de åbner og lukker af og til, og de bevæger sig op og ned.
Fase II i søvnen
Efter ti minutter i fase I, træder den sovende ind i fase II. Man sover nu dybt. Men hvis personen vækkes i denne fase, vil de ikke kunne huske at have sovet. De vil insistere på, at de har været vågne hele tiden. Det er en indledende fase til de virkelig genopbyggelige søvnfaser III og IV.
Fysiologisk er der irregulær EEG med episoder af theta-bølger. Hvis du hører noget i denne fase, vil der komme en hjernebølge kaldet K-kompleks. Denne hjernebølge vil opfange lyden, så den sovende ikke vågner.
Langsomme bølger i søvnen (fase III og IV)
Efter 15 minutter i fase II, begynder den individuelle fase III. Det er et stadie, hvor der forekommer hvile med genopbyggende virkning. Fase III og IV er ret ens. Der er bare en ændring i, hvor dyb søvnen er og dens effekt.
I denne fase ser vi langsomme bølger på EEG. Det betyder, at hjerneaktiviteten er meget synkroniseret og afslappet. Der sker en masse genopbyggende neural aktivitet, som sker for at hindre os i at vågne. Denne fase er vigtig for at konsolidere processer med hukommelse og læring.
REM fasen (Hurtige øjenbevægelser)
REM fasen kommer efter cirka 45 minutters søvn med langsomme bølger. Det er det modsatte af de andre faser. For det er en livlig fase. Hjerneaktiviteten er asynkron og accelereret. Selvom det kan være vanskeligt at vække en person i denne fase, kan signifikante stimuli (som at sige deres navn) vække dem. De sover ikke så dybt som i langsom bølge søvnen.
I denne fase ser vi, at personens øje bevæger sig hurtigt rundt i alle retninger (deraf dens navn). Der er et markant fald i muskelspændingen. Personen er lammet. Denne lammelse sker, fordi vi drømmer i REM fasen. Musklerne bliver koblet fra for at undgå, at de lever drømmen ud.
Et andet pudsigt faktum om REM fasen er, at aktiviteter i kønsdelene optræder i form af vaginal smøring hos kvinder og rejsning hos mændene uden seksuel bevæggrund. Denne karakteristika ved REM søvnen har man brugt på det kliniske område til at finde ud af, om impotens er psykologisk eller fysiologisk.
Funktionen af REM fasen er endnu ikke helt klar. Det er en vigtig fase, for hvis vi forhindrer en person i at gå gennem denne fase, vil kroppen forsøge at kompensere for det i den fremtidige søvn. Undersøgelser viser, at det har en sammenhæng med at konsolidere hukommelse og indlæring. Der er dog meget mere at finde ud af i denne paradoksale søvnfase.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Empson, J. (2002). Sleep and dreaming (3rd ed.). New York: Palgrave/St. Martin’s Press.
Bradley, W. G. 2005. pp. 2021, Neurología Clínica: Diagnóstico y Tratamiento. Madrid: Elsevier España.
