Kübler-Ross' model for de 5 forskellige stadier af sorg

Når vi er konfronteret med tab, oplever vi en stor række af forskellige følelser. Kübler-Ross´ model for de 5 forskellige stadier af sorg hjælper os med at forstå disse følelser.

Den mest velkendte teori vedrørende måden, hvorpå vi håndterer død, er Kübler-Ross modellen. Den viser de 5 forskellige stadier af sorg. Denne teori fortæller, at der er 5 forskellige stadier, som mennesker går i gennem for at håndtere dødsfald. Det kan både gælde dødsfald blandt ens nærmeste eller endda hos en selv.

Dog skete det, at Kübler-Ross’ undersøgelser blev meget populære og ofte misfortolket. Dette var gundet, at der ikke altid har været så meget klarhed omkring, hvordan de skulle forstås.

I 1969 udførte psykologen, Elizabeth Kübler-Ross, nogle studier og undersøgelser på patienter, som led af dødelige sygdomme. Hun søgte at finde ud af, hvilke faktorer der kom i spil, når vi stod og var direkte konfronteret med vores dødelighed.

Efter en lang periode af forskning og undersøgelser, gik det op for hende, at de døde patienter gennemgik mange af de samme stadier. Herefter startede hun med at udvikle sin egen teori omkring de forskellige stadier af sorg.

I denne artikel vil vi forsøge at udforske Kübler-Ross’ teori for de forskellige stadier af sorg. Til at starte med vil vi forklare hver enkelt stadie. Herefter vil vi reflektere lidt på bevismaterialet bagomliggende de forskellige stadier og prøve at forstå, hvad det betyder.

De forskellige stadierne af sorg ifølge Kübler-Ross

De forskellige stadier af sorg indarbejder de forskellige typer attituder, som mennesker oftest har, når de er konfronteret med død. Det er måden, hvorpå dit sind prøver at håndtere og løse problemet. Men da problemet ikke umiddelbart lige kan løses, så får vores følelser frit spil. Dette står på indtil, at vi opnår en form for accept for situationen.

• Benægtelse. Dette stadie involverer at benægte eller ignorere døden, når det er tæt på os eller omkring os. Det kan opstå i en direkte forståelse (”Der er ikke nogen mulighed for, at jeg er døende”) eller i en mindre direkte forståelse (”Jeg har kræft, men det går nok). Benægtelsen er helt fundamentalt ens ego, der prøver at beskytte sig selv. Dit sind prøver at finde en måde, hvorpå du kan holde ved dit velvære, selvom du er i en situation, hvor du ingen kontrol har.
• Vrede. Vrede er en følelse, der opstår, når vi er nødt til at konfrontere en forhindring. Efter at vi har modtaget dårlige nyheder, er det almindeligt for vores kroppe, at vi prøver at løse problemerne ved at blive vrede. Mange mennesker kan være offer for ens vrede. Dette kan være dig selv, dine læger eller endda Gud.
• Forhandling. Når du indser, at vreden ikke er i stand til at løse problemet, vil man oftest opleve, at man begynder at ”forhandle.” Ud af desperation ønsker du, at skæbnen eller en eller anden form for guddommelighed kommer og redder dig fra situationen. Det er meget almindeligt, at mennesker begynder at blive ”føjelige” i håb om, at de kan leve længere ved at gøre gode gerninger eller bare generelt god opførsel. For eksempel, kan man opleve, at folk er meget strikse om at tage helt præcise doser af medicin osv.

De to sidste stadier af sorg

• Depression. Depression opstår, når sygdommen bliver forværret, eller når den forfærdelige virkelighed bliver virkelig for én. Her kan man falde i en dyb depression grundet ens følelse af magtløshed. Dog betyder denne dybe tristhed, at du bruger mindre ressourcer på at løse et uløseligt problem.
• Accept. Efter at du er kommet over følelserne af magtløshed, bevæger du dig hen mod en meget mindre intens, og meget mere neutral sindstilstand. Dog betyder det ikke, at du ikke en gang i mellem oplever andre former for følelser omkring situationen. Når du er nået til stadiet af accept, begynder du at internalisere alt, der er sket. Herefter kan du gå, med hovedet højt, mod fremtiden. Du kan også nu begynde at fortolke betydningen af tab fra en positiv vinkel, uden at skulle skyde skylden på andre.

Bevis for teorien og hvad det betyder

Teorien, som Kübler-Ross udviklede, er dog blevet kritiseret. En almindelig og forståelig kritik af teorien har at gøre med, hvor fastgjort den originale teori var. Ifølge den første version af teorien var man nødt til at flytte fra et stadie til et andet, ellers endte man med at sidde fast i stadiet, man befandt sig i. Der var altså ingen fleksibilitet.

Dog viser nutidig forskning og nok noget af din egen erfaring, at dette ikke er sandt. Det er meget normalt for folk at gå frem og tilbage mellem forskellige stadier. Der er også mennesker, som går i gennem de forskellige stadier i en helt anden rækkefølge.

Selvfølgelig at det stadig sandt, at hvert stadie af teorien spiller en stor rolle. Stadierne er sat i en vis orden, på baggrund af hvad der er mest almindeligt for mennesker at opleve, når de arbejder sig igennem sorg. Men måske er det bedst, hvis vi fortolker de forskellige sindstilstande som værende attituder, som vi påtager os, når vi oplever tab, frem for stadier. 

En ny forståelse af sorg

Det er sandt, at Kübler-Ross’ teori er ukomplet. Men det var et stort skridt for vores forståelse af sorg. Hendes forskning hjalp os med at opnå en langt højere og dybere forståelse af de følelser, vi som regel går i gennem, efter vi har oplevet et stort tab.

Som resultat har vi formået bedre at kunne hjælpe hinanden med at sørge. Dette er grundet, at følelserne vedrørende sorg er blevet accepteret og normaliseret. Hendes model har også hjulpet psykologer med at behandle såkaldte ”forventede” tab, som for eksempel når man har en dødelig sygdom.