Den kraftige virkning af suggestion
Efter at have læst en bog, set en film, lyttet til nyhederne eller snakket om en tragisk begivenhed, er du mere bange for, at det kunne ske for dig. For eksempel, hvis du hører på en person, som har haft indbrud, tænker du sikkert mere på, at det kunne ske for dig, end du gjorde før. Hvis du ser en gyserfilm, hvor helten bliver forfulgt af en morder i en rød bil, hvordan tror du, at du vil have det, når du ser en rød bil bag dig på motorvejen? Det er ikke indbildning, pessimisme eller overdrivelse. Det er noget, som hedder suggestion. Vi vil diskutere dette emne i denne artikel.
Hvad er suggestion?
Hvis vi skal holde os til ordbogens definition, vil vi sige, at suggestion er en psykologisk proces, hvor folk bliver manipuleret af en scene, et billede, et ord eller en situation. Lad os dykke lidt dybere ned i det.
Første gang fagtermet blev brugt var i det 19. århundrede, da forskere som William James brugte ordet suggestion i dens begrænsede betydning, nemlig at man kunne referere til en ide ved at foreslå en anden. Og mange store talere overtog denne ide!
Et par år senere, takket være hypnoseforskere, som Clark Leonard Hull, bredte viden om suggestion sig. Teorien gør rede for, at folk følger et mønster eller nogle instruktioner ud fra, hvad de hører eller ser. Så når du hører en tragisk nyhedshistorie, vil du sikkert tænke over det et stykke tid og overvurdere sandsynligheden for, at det kunne ske for dig.
Hvilken magt har suggestion over os?
Denne teknik tjener ikke kun til at gøre dig bange eller få dig til at føle fare. Den kan også blive brugt til at få dig til at gøre eller sige noget bestemt. Sindet er ekstraordinært, på både en negativ og positiv måde. På mange områder forhindrer det os i at opføre os, som vi vil. Magten af suggestion modsiger ideen om den frie vilje. Vi forklarer hvorfor i det følgende eksempel:
1. Den får os til at tro, at vi er mere intelligente, end vi egentlig er
Ved Washingtons universitet gav forskere en pille til en gruppe mennesker og fortalte dem, at den ville forbedre deres intelligens. I virkeligheden var det placebo. Der var på ingen måde en stigning i deres kognitive færdigheder. Ikke desto mindre var deltagernes tilstand af årvågenhed og opmærksomhed steget. De præsterede bedre på de opgaver, forskerne gav dem.
2. Den gør os “syge”
Hvis du sætter nogen ind i et værelse, udløser røg fra en lille røgmaskine og fortæller dem, at det er giftig gas, vil de sikkert gispe efter vejret, tro at de skal dø og mærke de samme symptomer, som nogen, der var blevet forgiftet.
For at komme med et mindre ekstremt eksempel, så kan du måske føle dig bange, hver gang du ser en myg efter at have hørt om Zika virussen i nyhederne, og hvis den stikker dig, får du måske endda feber og ledsmerter, som om myggen virkelig var smittebærende.
3. Den får os til at arbejde bedre
Hawthorne-studierne er en af de mest velkendte studier angående den magt, suggestion har over os. Det er baseret på ideen om, at når noget bliver observeret, opfører vi os anderledes. Netop, som når medarbejderne arbejder hårdere og mere effektivt, når de tror deres chef kigger.
Eksperimenter med sikkerhedskameraer, der ikke virkede (men de folk, der blev “overvåget”, vidste det ikke) konkluderede, at hvis du tror, nogen overvåger dig, vil du gøre det hele lidt bedre!
4. Den forandrer vores rutine
Magten af suggestion er så stærk, at den kan få dig til at ændre vaner. For eksempel, efter at have set en nyhedshistorie om nogen, som blev røvet kl. 21, presser du måske dig selv til at være hjemme kl. 21.30
5. Den fordømmer uskyldige mennesker
Hvis du, før du skal identificere en kriminel, hører nogen sige: “Jeg er sikker på, at røveren havde skæg,” er det mere sandsynligt, at du udpeger en person med skæg, også selv om du var sikker på, at røveren ikke havde et skæg bare et par minutter forinden. Suggestion ændrer din hukommelse på en sådan måde, at du glemmer det, du egentlig oplevede.
Det betyder ikke, at vi alle tager forkerte beslutninger eller at der er højere magter, som ændrer vores meninger. Men det er vigtigt at forstå, at suggestion har en rolle i vores daglige liv, og vide, hvordan vi håndterer den. Meget af det, du tror på, er måske bare et produkt af din fantasi.