Kraften ved følelsesmæssig selvregulering
At blive sin egen herre er den eneste måde at blive rigtig fri på. I den betydning, for at kunne blive sin egen herre, er følelsesmæssig selvregulering helt afgørende. Faktisk sagde Epiket dét for ca. 2000 år siden.
Det er svært at forstå, at indtil 1995, takket være Daniel Golemans værk Følelsesmæssig intelligens, var der ikke mange, der mente, at følelserne var så relevante. Af den grund ville forskerne indenfor dette felt i psykologien ikke dykke dybere ned i det.
Imidlertid har moderne neurovidenskab understreget vigtigheden af amygdala i forberedelsen af en impulsiv og emotionel reaktion. Ikke desto mindre er det anden del af hjernen, som er ansvarlig for at udarbejde en passende respons (Goleman, 1996,p. 50-53). Derfor kan følelsesmæssig selvregulering trænes.
Ifølge Goleman (1996, p. 61) kan følelsestræning hjælpe dig til at:
- Have mere motivation.
- Holde fast i, hvad du vil, på trods af mulige frustrationer.
- Kontrollere dine impulser. Husk, at følelser har fire måder at manifestere sig på (på et kropsligt, kognitivt, følelsesmæssigt og impulsivt plan).
- Udskyde tilfredshed.
- Regulere dit eget humør.
- Undgå, at følelserne griber ind i dine rationelle evner.
- Empatisere og stole på andre mennesker.
Den evolutionære årsag til samt nødvendigheden af at træne følelsesmæssig selvregulering
For vores forfædre var det helt sikkert utrolig vigtigt at udvikle evnen til hurtigt at reagere på fare på et evolutionært niveau. Heldigvis blev denne konfiguration indprentet i hjernecellerne på synapsider, inklusive mennesker.
Pattedyrs rudimentære mindre hjerne er hovedhjernen hos ikke-pattedyr. Denne hjerne tillader, at en meget hurtig emotionel respons kan opstå. Men selvom den er hurtig, er den stadig meget grov.
På denne måde må der opstå et problem. Tro det eller ej, amygdala tager ofte fejl. Den modtager information i en enkelt neuron i øjet og øret om, hvad vi ser og hører (med høj hastighed i hjerne-sprog), og kun en lille del af de signaler, som opsamles af disse organer, når ind til den.
Størstedelen går til andre steder i hjernen, som er længere tid om at analysere informationen, som så igen skaber en mere præcis opfattelse (Goleman, 2015).
Selvregulering og socio-emotionel læring
Individer udvikler kompetencerne til følelsesmæssig intelligens gennem vital læring, som begynder i barndommen. Social-emotionelle læringsprogrammer giver børn den undervisning, de har brug for, men deres hjerner vokser; dette forklarer, hvorfor professionelle påstår, at det tilpasser sig den enkelte persons udvikling (Goleman, 2015).
Derudover er hjernen det sidste organ i kroppen, som opnår anatomisk modenhed. Det er faktisk muligt at se hjerneudvikling. Du skal bare observere de forandringer, der sker i barnets måde at tænke, opføre sig og reagere på år efter år.
Aktivering af hypotalamus-hypofyse-binyreaksen forstyrrer kognitiv effektivitet og læring. Hvis en person fokuserer på bekymringer, vrede, frygt eller andre stressende følelser, vil de have en lavere opmærksomhed over for, hvad andre siger til dem.
Følelsesmæssig selvregulering hjælper med at identificere disse processer og tilpasse dem til hver enkelt kontekst.
Sådan opretholdes følelsesmæssig læring
Følelsesmæssig selvregulering hjælper med at balancere følelsesmæssige tilbageslag. Hvis du fortsætter med disse erfaringer, vil de nye kredsløb forbinde sig og få mere og mere styrke, indtil du en dag vil være i stand til at gøre, hvad du skal, uden tøven.
På det tidspunkt vil kredsløbene være så forbundne og stærke, at hjernen automatisk vil aktivere dem. Når denne forandring sker, vil den korrekte vane blive til normen (Goleman, 2015).
Selvfølgelig kan voksne anvende de samme færdigheder på deres arbejdsplads til at kunne præstere bedre. Husk på, at det aldrig er for sent at forbedre sine kompetencer inden for følelsesmæssig selvregulering.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Caruso, David R. y Salovey, Peter, The Emotionally Intelligent Manager, Jossey-Bass, San Francisco, 2004. [El directivo
emocionalmente inteligente, Algaba, Madrid, 2005.]Goleman, Daniel (1996). Inteligencia emocional (4a ed. edición). Barcelona: Kairos.
Goleman, D. (2015). El cerebro y la inteligencia emocional: nuevos descubrimientos. B DE BOOKS.
Mora, F. (2012). 1.¿ Qué son las emociones?. El Observatorio FAROS Sant Joan de Déu (www. faroshsjd. net) es la plataforma de promoción de la salud y el bienestar infantil del Hos-pital Sant Joan de Déu (HSJD) de Barcelona., 14.
Salmurri, F. (2004). Libertad emocional. Estrategias para educar las emociones.
