En kort historie om fordomme: "Småkagetyven"

Denne korte historie om fordomme handler om en kvinde, der var meget utilfreds med livet og andre mennesker.

Dette er en kort historie om fordomme og om en kvinde, som led meget. Hun følte sig vred og hun lod vreden styre sit hjerte. Det fik hende til at se alting i et mørkt skær.

Denne korte historie om fordomme handler om en kvinde, der var sur på verden. Hun følte sig ensom og mente ikke, at der var nogen, der forstod hende. Selvom hun ikke stolede på andre mennesker og undgik kontakt med dem, beklagede hun sig alligevel over sin ensomhed.

Sådan havde det ikke altid været. Da hun var ung, forelskede hun sig og giftede sig med sin drømmemand. Hun fik to smukke børn, en dreng og en pige. Hun var lykkelig. Men hendes mand døde ung og derefter ændrede hun sig. Hun smilede aldrig og blev indesluttet. Hun holdt sig endda på afstand af sine børn.

Hendes børn flyttede hjemmefra, så snart de var gamle nok. Selvom de holdt meget af deres mor, havde de svært ved at leve med hendes krav og konstante kritik. Men de besøgte hende tit og gjorde deres bedste for at håndtere hendes dårlige humør.

Et uventet besøg

Datteren ville ikke have, at moderen var alene og bitter. Så en dag inviterede hun hende til at tilbringe sommeren hos sig og familien. Måske ville lidt afveksling gøre hende godt, og måske kunne hun for en enkelt gangs skyld være tilfreds med livet og andre mennesker, bare for et kort øjeblik.

Denne korte historie om fordomme fortæller så, at moderen tænkte længe over det, men til sidst gik med til at besøge sin datter. Hun ville ikke have, at folk tænkte, at hun var en dårlig mor. Så da tiden kom, pakkede hun sine tasker og gik ned til togstationen. Men hun virkede ikke glad. Hun så ud, som om hun led.

Hun købte sig en billet og satte sig på en bænk for at vente på sit tog. Da kom to togansatte og fortalte hende, at hendes tog var forsinket og det ville tage nogle timer, før hun kunne nå frem. Hun blev sur, men der var ikke noget, hun kunne gøre. Det var en varm dag, så hun købte sig en pose småkager og en flaske vand. Så satte hun sig til at vente.

En usædvanlig ledsager

Kvinden puttede posen med småkager og flasken med vand i sin taske. Kort tid efter satte en smilende ung mand sig ned ved siden af. Ifølge vores hitorie om fordomme, så blev kvinden siddende på bænken, selvom hun hellere ville sidde alene. Folk skulle jo ikke tro, at hun var uhøflig.

Der gik et par minutter. Pludselig begyndte den unge mand at spise småkager fra en pose. Kvinden kigge på sin taske, og opdagede at den stod lidt åben. Manden blev ved med at spise, mens kvinden blev mere vred, da hun mente, det var hendes småkager, han spiste.

Den unge mand smilte. Så tog han en slurk vand. Kvinden kunne ikke tro sine egne øjne. Dette betød, at han havde stjålet både hendes småkager og hendes vand. Nu sad han og spiste og drak hendes ting, uden at skamme sig. Så derfor, så snart han satte flasken ned, tog hun en tår. Manden blev bare ved med at smile.

Moralen i denne korte historie om fordomme

Mens hendes tog nærmede sig, blev hun ved med at spise lige så meget som manden. Hver gang han tog en småkage, gjorde hun det samme, med et trodsigt blik. Når han drak, drak hun også.

Minutterne gik, og nu var der kun én småkage tilbage. Kvinden stirrede på ham. Han kunne umuligt være fræk nok til at spise den, tænkte hun. Den unge mand kiggede på hende, tog småkagen, brækkede den over i to og gav hende halvdelen.

Hun tog imod den, selvom hun ikke havde lyst, og indvendigt forbandede hun ham. Så gjorde han det samme med resten af vandet.

Endelig kom hendes tog. Hun rejste sig og gik op i vognen. Hun var meget vred. I denne lille historie om fordomme, var hun overvældet af raseri.

Så åbnede hun sin taske og så sin pose med småkager og flaske med vand. Hun kiggede ud af vinduet og så den unge mand smile til hende.