Otte konsekvenser ved at være utålmodig

16 juni, 2020
Nogle gange må du acceptere, at du ikke kan gøre andet end at vente.

Opdag de psykologiske konsekvenser ved at være utålmodig, i denne artikel.

En positiv attitude gør det nemmere for dig at nyde din dagligdag. Den gør det muligt for dig at få en rolig søvn, og giver dig en chance for at etablere rigtig gode sociale kontakter. På den anden side kan stress og angst gøre dig udmattet. Disse følelser opstår, når du er utålmodig.

Hvis du har prøvet at mangle en arbejdsrapport, der ikke kom til tiden, eller lavet en aftale med en ven, som kommer for sent, så prøv et øjeblik at tænke over, hvor vigtige de hændelser var. Var de værd at blive utålmodig over?

De psykologiske konsekvenser ved at være utålmodig

1. Utålmodighed gør alting kompliceret

Du får intet ud af at blive utålmodig. Det eneste, det fører med sig, er en fornemmelse af frustration og hjælpeløshed, når du nu ikke kan gøre noget for at ændre tingenes gang. Derudover vil sådanne følelser bare gøre dig i dårligt humør. Utålmodighed avler utålmodighed.

Frustreret mand ved computer

2. Du kan ikke nyde nuet, når du er utålmodig

Det er vigtigt at nyde hvert øjeblik fuldt ud. I den forstand forhindrer utålmodighed dig i at leve i nuet, da du ikke kan undgå at fokusere hele din opmærksomhed på det næste, der skal ske.

3. At være utålmodig slører dit udsyn

De fleste situationer har både en positiv og en negativ side. Hvis du for eksempel sidder fast i en trafikprop, så kan du bruge tiden på at lytte til radioen, høre musik, eller foretage et nødvendigt telefonopkald. Det vil holde dig adspredt, og forhindre dig i at føle, at du spilder tiden.

4. Det forstærker negative følelser

Utålmodighed kan gøre dig til en ængstelig og stresset person, med en tendens til altid at se den negative side af alle situationer. Du skal huske på, at din personlighed afhænger af dine følelser. Når du er utålmodig, fører det til en negativ attitude og konstant brokkeri.

5. Det påvirker din følelsesmæssige tilstand at være utålmodig

Hvis du gerne vil have det godt med dig selv, så er det bedste, du kan gøre, at lære at kontrollere dine følelser. Selvom du ikke behøver helt at udrydde utålmodighed, så bør du ikke lade det forstyrre din evne til at tænke og tage beslutninger.

Sådan kan utålmodighed påvirke dit helbred

Udover de konsekvenser, som utålmodighed har for dit følelsesmæssige velvære, kan det også påvirke dig fysisk:

6. At være utålmodig kan føre til overvægt

Utålmodige mennesker kan være mere tilbøjelige til at blive overvægtige, fordi de bruger mindre tid på at spise. De har det med at spise mere tvangsmæssigt og mindre regelmæssigt, og spiser mere mad på kortere tid.

7. Forhøjet blodtryk

Folk, der er utålmodige, har højere risiko for at lide af forhøjet blodtryk. Dette kan skyldes deres høje stressniveau, som forværres af, hvor overvældede og hjælpeløse de føler sig, på grund af deres utålmodige og angstprægede natur.

Kvinde ved computer er utålmodig og frustreret

8. For tidlig aldring

Som det sidste, kan utålmodighed fremskynde aldringsprocessen. Ligesom med risikoen for forhøjet blodtryk, kan utålmodigheds-relateret stress give for tidlig aldring.

Utålmodighed påvirker telomererne, som er strukturer der beskytter dit DNA mod forfald. Når telomererne bliver svækkede, nedbrydes DNA hurtigere, og tegnene på aldring viser sig. Utålmodige mennesker har ofte kortere og svagere telomerer.

Kort sagt, gør tålmodighed det muligt at nyde livet fuldt ud. Det gør dig også i stand til at finde nye måder at håndtere situationer på. Ligeledes kan du nyde de øjeblikke, hvor der tilsyneladende ikke er andet at gøre, end at vente. Derudover styrker tålmodighed din selvtillid, og lader dig have en mere positiv og behagelig attitude.