To konsekvenser af at råbe af børn
Ved at reflektere over konsekvenserne af at råbe af børn kan det hjælpe os med at kontrollere os selv og styre vores impuls til at gøre det. Ved at analysere, hvor råberiet kommer fra og dets årsager, kan vi finde en måde at ændre denne adfærd på for evigt.
Vi kender alle vigtigheden af at opdrage vores børn med udgangspunkt i respekt. Der findes i dag så mange redskaber og ressourcer til at undgå at give dem stuearrest eller at råbe af dem. Der kan dog være tidspunkter, hvor vi føler os overvældede, hvor vores trang til at råbe efter børnene bare er stor. Disse situationer får os til at føle os som dårlige forældre.
Men nogle forældre er ikke klar over de negative konsekvenser, som kan opstå ved denne form for adfærd. I denne artikel vil vi tale om de to mest farlige konsekvenser af at råbe af børn, som kan have en effekt på deres udvikling helt op i voksenalderen.
“At råbe sandheden gør den ikke mere sandfærdig.”
-Alejandro Casona-
1. At råbe af børn kan påvirke deres selvtillid
At råbe overbringer et budskab med ringe ro og tolerance. Når vi er desperate over noget, har vi en tendens til at hæve stemmen og spørge om ting ved at råbe. Men når vi råber efter vores børn, kan vi sende et signal til vores børn om, at de gør tingene forkert. Selv om vi gør det, så de adlyder os, så får det dem til at føle, at de ikke lever op til vores krav og forventninger.
Hvis det sker konstant, overbringer det en forkert tanke. De kan få den opfattelse, at ligemeget hvordan de gør det, så kan de ikke gøre det rigtigt. De får måske også en følelse af, at vi aldrig er tilfredse, og at de på ingen måde kan gøre os glade. De fornemmer, at de ikke gør noget rigtigt, og at de fortjener at blive råbt efter, hvilket vil sidde i dem resten af deres liv.
Barnet danner sin selvtillid med de ting, der kommer udefra. Med kærlighed og accept skal deres rollemodeller vise dem, at de kan føle sig trygge ved at gøre tingene. Det betyder ikke, at vi skal fylde dem med falsk tryghed. Nogle gange er det nødvendigt, at de føler sig frustrerede. Men det er vigtigt, at vores forventninger justeres til deres alder og evner. Ydermere skal vi lære at indse, at vores børn ikke er perfekte.
“Alle, der ikke har noget at sige, råber.”
-Enrique Jardel Poncela-
Gør dig forståelig overfor dine børn
Det er ret almindeligt at råbe af børn om morgenen, hvor vi skal skynde os at blive klar til at sende dem i skole. Vi kan dog ikke forvente, at børn kan klare deres ting med samme tempo som vi voksne. Deres “fart” vil afhænge af deres alder og deres selvhjulpenhed. Måske skal de lige have en hånd med for at blive klar til tiden.
Hvis vi ikke giver dem tid nok eller forlanger noget af dem, som er over deres evner, vil de normalt slet ikke kunne klare opgaven. Så ender det med, at vi råber efter dem og får dem til at føle, at de ikke kan klare det. Budskabet i disse situationer er, at vi ikke elsker dem, fordi vi betragter dem som uduelige.
Vi skal huske på, at vores mission er, at vi skal hjælpe dem, indtil de selv kan klare det. På den måde giver vi dem en tro på, at de selv nok skal finde ud af det. Med tiden vil de kunne finde ud af det og gøre det, som vi ønsker det. De vil respektere deres forældre, hjælpe til i huset og gøre deres værelse rent. Men de vil ikke gøre det med frygt som udgangspunkt. Deres handlinger vil komme, fordi de forstår deres rolle og af en tro på, at de er i stand til at klare alt selv.
“Når man diskuterer noget, er sandheden ikke sagt af dem, som råber, men af dem, som kan binde deres argumenter sammen ordentligt.”
-Fernando Savater-
2. At råbe af børn lærer dem en dårlig måde at håndtere deres følelser på
Vi skal være rollemodeller for vores børn. Hvis vi konstant råber og er sure, vil disse situationer få os til at miste besindelsen. Budskabet, vi sender videre, er, at vi ikke kan styre os selv. De små lærer, at det at råbe er en rigtig måde at klare stress på. De påtager sig den måde at agere på, og de vil være tilbøjelige til at anvende det fremover.
“Hvilket liv vil det være, hvis det starter med, at moren råber og barnet græder?”
-Baltasar Gracián-
Derfor er det vores ansvar at lære dem at håndtere vores følelser. På trods af at vi føler os bange eller vrede, skal vi kontrollere os selv foran de små. Råber vi efter dem, fordi vi er stressede, vil det kun lære dem, at vrede er en god undskyldning for at behandle andre dårligt.
Det er ikke deres skyld, at vi er sure eller anspændte, hver gang de foretager sig noget. Selvom det er hårdt, er det vigtigt at gøre dem nysgerrige efter at udforske og opdage, hvem de selv er. Vores rolle er at følge med på deres eventyr. Vi skal også finde ud af, hvor vores negative følelser kommer fra.
Måske vil vi gerne have dem til at opføre sig på den måde, vi ønsker, og ikke på den måde, vi selv er. Måske er vi bange for, at de vil komme til at lide og skade sig selv. Ikke desto mindre vil vores råben efter børnene få dem til at beskytte sig selv eller hæmme deres handlinger, hvilket aldrig er en god ide. Vi skal tro på, at de nok skal klare det, og at de gør det på deres egen måde.
“M åden, hun udtrykker sig selv på ved at råbe og hendes ustabilitet ved larm, slår mig og jeg begynder at mistænke hende for at være ægte begejstret for det eller også er hun bange for tavshed.”
-Cesar Gonzalez Ruano-
Konklusion
I denne artikel har vi talt om de mest negative effekter ved at råbe af børn. Når man ved, hvor skadelig denne adfærd kan være, så skal begge forældre lære at kontrollere deres følelser. De kan også lære mere effektive måder at løse problemer på, og hvordan man klarer en konflikt.
Hvis du altid råber efter dine børn, skal du ikke straffe dig selv for det. Ingen er perfekte. Det, som er vigtigt, er, at du ændrer din adfærd nu, hvor du ved, det kan få alvorlige konsekvenser.
