Kollektiv tænkning: Hvad betyder det?

I en stadigt mere konkurrencedygtig og individualistisk verden kan det hjælpe samfundet meget, hvis man kender til kollektiv tænkning. I lyset af de udfordringer, der venter mennesker, er det essentielt at lære at tænke sammen, så man kan forme en bedre fremtid.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Kollektiv tænkning kan være en transformerende magt for mennesker. Tænketanke er grupper, hvor folk kan dele idéer, tanker og tilgange med et fælles formål: For det gode for fællesskabet. Mange mener, at det er denne form for mental investering, som virksomheder, institutioner og andre sociale sammenhænge har brug for.

Det er inspirerende at arbejde og tænke sammen for fælles mål. Men det er dog ikke altid nemt at nå disse mål.

Når man arbejder sammen som et hold, kan det medføre vanskeligheder og uenigheder. Ligeledes er det ikke alle, der har lært, hvordan man udvikler samarbejdsmentalitet.

Men det er dét, der er nøglen til fremtiden. Vi har brug for klogere virksomheder samt grupper af mennesker, der er i stand til at samarbejde, uden at deres egoer kommer i vejen. 

Mennesker bevæger sig fremad med en stadig mere kompleks nutid og fremtid, hvor man er nødt til at indstille indsats og ressourcer i den samme retning. Hvordan gør man det? Kollektiv tænkning kan være nøglen. 

Søjlerne af kollektiv tænkning

Kollektiv tænkning er et emne, der altid har været af interesse inden for psykologiens verden, sociologiens verden samt forretningsverden. Ydermere har feltet inden for biologi studeret dette koncept i århundreder ved at observere det i mikrouniverset af bakterier og selvfølgelig i andre, der måske er tættere og mere synlige for dig.

For eksempel er dyrs kollektive adfærd utvivlsomt den mest slående af alle. Tænk på de fugleflokke, der flyver i samme retning og altid i perfekt synkroni. Du kan også visualisere fisk, grupper af delfiner eller myrer.

Hvad gør alle disse arter symbiotiske? Er det ren overlevelse? Det er muligt. Faktisk påpeger Dr. Dawna Markova, en ekspert i lærings-, ledelses- og og talentprocesser på MIT, nogle ting af stor relevans, som alle bør overveje, i sin bog: Collaborative Intelligence: Thinking With People Who Think Differently.

Lær at tænke sammen med folk, der tænker anderledes

En af principperne ved kollektiv tænkning er at vide, hvordan man skal være, og at vide, hvordan man kan bidrage til et miljø, hvor andre mennesker tænker anderledes. Det er aldrig nemt, for, ifølge Dr. Markova, er mennesker vant til at leve i dybden af deres egen individualitet.

Man kan sige, at folk har lært at være mere konkurrencedygtige end samarbejdsvillige (det indebærer, at man ikke accepterer andres mening), hvilket betyder, at man ser andre som en fjende, som man skal overvinde, så man kan nå sine egne mål. Hvor havner du, når du handler individuelt og konkurrencepræget? Ingen steder, selvfølgelig.

Tingene ændrer sig, hvis du udnytter dit talent ved at vedtage en samarbejdsmæssig tankegang. To hjerner er som sagt bedre end en. Og sommetider, når du tænker anderledes, kan du kombinere dit bestemte perspektiv med noget større, mere vidunderligt og inspirerende.

Den intellektuelle mangfoldighed tillader derfor dine styrker at dukke op i en kollektiv ramme, hvor alle individuelle styrker arbejder sammen i harmoni.

Tilpas din intention med andres intention

Talenter, der deles i et fælles mål, giver dig mulighed for at nå længere. Noget så inspirerende som at tilpasse dine mål med andres bør være din daglige motivation.

Men du skal være klar over, at dette er meget svært at opnå, fordi der stadig er mange, som gerne vil være “lærerens kæledægge”, den klogeste, den, der gør det meste, den, der stræber efter at nå længere end andre og den, som vil træde på alle andre for at nå sine mål.

Derfor er et af grundlagene for kollektiv tænkning at opmuntre dig selv til at ændre dig. Det er tid til at etablere de mest passende betingelser, hvor denne type konkurrence kan udvikle sig.

Nøglerne til kollektiv tænkning

José Ortega y Gasset plejede at sige: “Civilisationen varer ved, hvis mange kun bidrager med deres samarbejde. Men hvis alle på den anden side meget hellere vil nyde provenuet, så synker civilisationen.”

Disse ord er mere relevante end nogensinde før, for hvis der er noget, alle har brug for i lyset af de udfordringer, der kommer ens vej, er det et glimrende sind, der ved, hvordan man samarbejder.

Med andre ord skal vi hver især bidrage med vores egen ekspertise, kreativitet, erfaring og særligt vores vision til gruppen, så man kan skabe en meget større enhed, der er rettet mod de samme mål: Fremgang og fælles trivsel. Men hvilke mekanismer skal anvendes for at opnå dette? De er som følger:

• Villighed og motivation til at dele viden og ressourcer.
• Oprettelse af både fysiske og virtuelle samarbejdsområder.
• At vide, hvordan man opbygger tilstrækkelig tillid til andre, hvor der ikke er konkurrence, stolthed eller kontrol. 
• Det er vigtigt at forstå en gruppes dynamik – at vide, hvordan man kommunikerer, løser problemer mv.
• Man skal altid være åben over for nye idéer.
• Man skal have de rette værktøjer (fysiske steder, træning samt virtuelle steder, hvor kommunikation kan trives). 

Attitude er et andet element, som kollektiv tænkning behøver. En engageret attitude over for forandring, hvor individualisme vægter meget mindre.