Kognitivt opmærksomhedssyndrom: Hvad handler det om?

Hvad gør vi normalt, når der sker noget dårligt i vores liv? Det afhænger selvfølgelig af personen. Nogle mennesker forsøger at regulerer deres følelser, mens andre får negative og truede tanker.
Kognitivt opmærksomhedssyndrom: Hvad handler det om?
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Laura Reguera

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvad gør vi normalt, når noget gør os nedtrykte? Det afhænger selvfølgelig af personen. Nogle mennesker forsøger at gennemføre følelsesmæssige reguleringsstrategier. Andre får på den anden side negative tanker. Hvis noget gør dem triste eller vrede, gør de ikke andet end at tænke over det. Det er her, kognitivt opmærksomhedssyndrom kommer ind i billedet.

Hjælper overtænkning med at få negative følelser til at forsvinde? Absolut ikke. Tværtimod faktisk. Det eneste, vi får ud af at tænke, er at gå ind i en ond cirkel, hvor vi kun fokuserer på vores problemer og føler os dårligere tilpas som følge heraf.

Problemet er, at vi ikke altid er opmærksomme på, når vi går ind i denne ubrugelige onde cyklus. Selvom nogle mennesker måske er mere opmærksomme på det end andre, gør de intet for at stoppe det – eller gør de?

”Vi er, hvad vi tænker. Alt, hvad vi er, opstår med vores tanker. Med vores tanker skaber vi verden.”

Buddha

Hvad består kognitivt opmærksomhedssyndrom af?

Kognitiv psykologi udtrykker, at den måde, hvorpå vi behandler information, og vores tanker omkring en situation, faktisk er det, der bestemmer vores følelsesmæssige oplevelse.

Dette betyder, at den måde, vi behandler vores ”følelsesmæssige” tanker på, vil have en indvirkning på vores velvære. Det er sikkert at sige, at nogle måder at håndtere denne interne oplevelse på er mere effektive end andre.

En person, der er trist eller bekymret for noget, men som leder efter løsninger og slapper af i sindet, har det ikke på samme måde som nogen, der sidder fast i deres skadelige ideer og overtænker tingene, som om der ikke er nogen dag i morgen. Dette sidste eksempel svarer til, hvad der sker med dem, der lider af kognitivt opmærksomhedssyndrom.

Kognitivt opmærksomhedssyndrom er kendetegnet ved et mønster af negative tanker og følelser, som personen ikke ser ud til at give slip på. Hvorfor sker dette? Fordi der er en række metakognitive processer, der gør denne cyklus kronisk og ufravigelig.

Kvinde med kognitivt opmærksomhedssyndrom græder på sofa

Kognitiv behandling af kognitivt opmærksomhedssyndrom

Dette syndrom er kendetegnet ved et mønster af tanker, der inkluderer rumination, bekymring, fastlåst opmærksomhed og negativ håndtering.

Først og fremmest er vores opmærksomhed-skævhed fastlåst i de stimuli eller situationer, der gør os skidt til mode. Når vi fokuserer på negative begivenheder, bliver de mere afgørende end positive oplevelser. Det betyder, at en begivenhed skal være meget mere positiv end negativ, for at den kommer ind i tankerne, når nogen spørger os, hvordan vi har det.

Vi overtænker også disse negative situationer, hvilket gør det umuligt for os at tage vores opmærksomhed væk fra disse pessimistiske tanker. Til sidst er en mangel på passende følelsesmæssige reguleringsstrategier væsentlig for denne proces.

“Vejen til at overvinde negative tanker og destruktive følelser er at udvikle modsatte, positive følelser, der er stærkere og mere magtfulde.”

Dalai Lama

Kvinde, der dækker sit ansigt med hænderne

Hvad er konsekvenserne af dette syndrom?

At tænke direkte over negative problemer kan føre til depression og angst. Når det kommer til depression, går kognitivt opmærksomhedssyndrom ud fra, at det er muligt, at den negative kognitive triade, der er karakteristisk for denne lidelse (negative tanker om sig selv, verden og fremtiden) intensiveres og forlænges.

Så de, der lider af depression, stiller sig selv spørgsmål som ”Hvorfor har jeg det på den her måde?”, som de så reagerer negativt og i de fleste tilfælde urealistisk på. F.eks. “Fordi jeg er en fuldstændig fiasko” i stedet for rationelt at tænke “Jeg har det på denne måde, fordi jeg gennemgår en hård tid, men det vil gå over”.

Den enkelte gentager denne proces igen og igen, indtil den bliver automatisk, hvilket gør dem ude af stand til at opfatte de positive aspekter af enhver situation. På den anden side er der med hensyn til angst en opmærksomheds-skævhed i forhold til mulige farer. Ruminationer såsom “Hvad hvis dette sker?” viser denne form for “trusselovervågning”.

Et mønster, der er svært at bryde

Problemet er, at den enkelte kun fokuserer på de mulige problemer, de kan støde på i fremtiden, i stedet for at komme med løsninger, hvis det skulle ske. Dette øger deres angstniveauer, hvilket gør psykologisk indgriben meget vanskeligere. Derudover har den enkelte også en tendens til at undgå situationer, hvor disse farer kan opstå.

Dette forklarer, hvorfor det er så svært for personen at tænke på realistiske oplevelser i modsætning til angstfremkaldende situationer.

Kort sagt forhindrer kognitivt opmærksomhedssyndrom den allerede vanskelige opgave med at afspænde vores sind, når noget forårsager ubehag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på det for at styre det og genvinde vores velbefindende.

”En mand er kun et produkt af sine tanker. Det, han tænker, bliver han.”

-Mahatma Gandhi-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.