De kognitive stadier ifølge Piaget

Ud fra observeringer af sine egne børn og undersøgelser af stikprøver udviklede Piaget sin teori om de forskellige kognitive stadier.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alicia Escaño Hidalgo.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Piagets kognitive stadier udgør en teoretisk ramme inden for udviklingspsykologien. Piaget studerede børns udvikling ud fra et meget lille udsnit af tre børn, nemlig hans børn Laurent, Lucienne og Jacqueline. Han fulgte deres udvikling intenst fra fødslen til slutningen af deres barndom.

De konklusioner, han nåede frem til om den senere udvikling, blev imidlertid draget på baggrund af studier af tusindvis af børn.

Piaget helligede sig at observere sine børn sammen med sin kone Valentine. De kombinerede metoden med naturvidenskabelig observation med eksperimentel manipulation.

En begrænset stikprøve til formulering af de kognitive stadier

Mange har anført, at den stikprøveudtagning, som forfatteren anvendte, er en væsentlig begrænsning af hans metode. Vi forstår, at en stikprøve på kun tre forsøgspersoner ikke er tilstrækkeligt repræsentativ til at kunne drage konklusioner, der kan anvendes på hele menneskets udvikling.

Dette har ført til, at det er nødvendigt at gentage resultaterne med større og mere repræsentative stikprøver. Resultaterne af disse undersøgelser har vist, at Piagets konklusioner var ret præcise.

Ud fra de observationer, han gjorde, formulerede Piaget sin teori om den intellektuelle udvikling i den sensomotoriske periode og de forskellige kognitive stadier. Vi bør fremhæve tre bøger, som han skrev om dette emne: The Origin of Intelligence in the Child, The Construction of Reality in the Child og The Psychology of the Child.

De kognitive stadier ifølge Piaget

Piaget beskrev den menneskelige udvikling ved hjælp af to hovedbegreber:

Kognitive funktioner

Det er medfødte biologiske processer, der er fælles og uforanderlige gennem hele livscyklussen. Deres formål er at opbygge indre kognitive strukturer. De to hovedfunktioner, som Piaget beskrev, var organisering og tilpasning.

Organisering gør det muligt for skemaer at opnå større kompleksitet ved at integrere information.

Tilpasning indebærer, at kroppen interagerer med omgivelserne – og begge dele ændres for at opnå en balance for at overleve. Dette indebærer igen to processer: Assimilation og tilpasning. Ved assimilation tager barnet nye erfaringer med tidligere skemaer og integrerer dem.

Ved tilpasning skal barnet derimod ændre sine egne kognitive strukturer for at inddrage den nye viden.

Kognitive strukturer

De varierer i takt med barnets udvikling. Et eksempel kunne være begrebet skema. Skemaer er grundlæggende organiserede adfærdsmønstre, som kan gentages i lignende situationer. Det er en løbende proces af organisering og omorganisering af individuelle strukturer. Piaget beskrev tre skemaer: Handlingsrelaterede, symbolske og operant skemaer.

Kognitive stadier

Piaget beskrev tre generelle kognitive udviklingsstadier.

Det første stadium eller sensomotoriske stadium

Dette sker i løbet af de første to leveår. Børn oplever fremkomsten af sensomotoriske færdigheder som en måde at lære verden at kende på, men dette er begrænset til en fysisk interaktion med genstande og mennesker.

Skemaerne er relateret til handlinger. I dette kognitive stadium er de to vigtigste resultater intentionalitet og objektpermanens. Vi kan opdele dette i seks understadier:

• Underfase 1. Udøvelsen af reflekser er fremherskende.
• Underfase 2. På dette stadium opstår skemaer og den primære cirkulære reaktion. Barnet udfører utilsigtede handlinger i forbindelse med sin egen krop. Der opstår passiv forventning, som består af, at barnet følger et objekt i bevægelse med blikket.
• Understadie 3. På dette tidspunkt opstår sekundære cirkulære reaktioner, som er utilsigtede handlinger, men som er rettet mod det ydre. På denne måde kan barnet gentage interessante begivenheder. Der er også udskudte cirkulære reaktioner, for hvis barnet bliver afbrudt under en opgave, er det i stand til at vende tilbage til og fortsætte den.

De sidstnævnte understadier

• Underfase 4. Det er her, barnet opnår intentionel adfærd. Spædbarnet er i stand til at opfatte det mål, som det ønsker at opnå, og forestille sig, hvordan det skal udføres. Derfor er barnet i stand til at adskille midlerne fra målene og dermed koordinere skemaer. Her kan vi støde på understadie 4-fejlen, eller A-ikke-B-fejlen. Hvis vi f.eks. gemmer en genstand under en pude, så er barnet i stand til at lede efter den under puden. Men hvis der lægges to puder, og genstanden flyttes fra den ene pude til den anden foran dem, så fortsætter de med at lede under den første.
• Underfase 5. På dette tidspunkt optræder tertiære cirkulære reaktioner. Barnet eksperimenterer motiveret af ren nydelse og udforsker nye muligheder ved at gentage handlinger. Her kan vi opleve transpositionsfejlen, hvor barnet ikke er i stand til at lede efter genstanden, når nogen skjuler den, uden at de ser den.
• Underfase 6. Nu er barnet i stand til at tilpasse sig verden gennem direkte adfærd. Forskellen i underfase seks er fremkomsten af den symbolske funktion. Dette indebærer, at man opnår evnen til at bruge mentale repræsentationer eller symboler. Objektpermanens er nu afsluttet. Barnet kan forstå, at genstanden fortsætter med at eksistere, selv når den er uden for synsfeltet.

Perioden med præoperation og organisering af specifikke operationer

Denne består af to understadier:

• Præoperationel underfase. Dette omfatter alderen to til seks år, og her opstår symbolske funktioner, som materialiserer sig i aktiviteter som efterligning, tegning, leg og sprog. Barnet er fuld af egocentrisme, hvad enten det er fysisk, logisk eller socialt. Der er en række skævheder i deres liv, såsom manglende evne til at klassificere, bevare eller specificere. De har ingen forestilling om irreversibilitet. Med hensyn til begrebet kausalitet begår barnet fejl som finalisme (de mener, at alting er årsag til noget), artificialisme (de mener, at alt, hvad der eksisterer, er bygget af mennesker) eller animisme (tilskriver alle genstande liv).
• Operationel underfase. Dette omfatter alderen syv til 11 år. Børn har kapacitet til at operere mentalt ved hjælp af viden, og dette er tydeligt i løsningen af bevarings-, sorterings- og klassifikationsproblemer.

Perioden med formelle operationer

Fra 12-årsalderen til voksenalderen erhverver vi evnen til at tænke abstrakt og logisk gennem formulering af hypoteser og overvejer ikke kun det virkelige, men også det mulige.

På dette stadium begynder venskaber at blive dannet og bliver vigtigere. Identitet begynder også at blive dannet. I denne proces skal de unge igennem nogle kriser, indtil de opnår en endelig identitetsforpligtelse.