Kognitive forstyrrelser: Den skæbnefortællende skævhed
Vi har alle forventninger. Derfor, på en måde, er vi alle fordømt til den skæbnefortællende skævhed. Du har formentlig tænkt, at noget ville ske på en bestemt måde, mindst én gang i dit liv. En anden meget almindelig ting er at tænke, at du ved præcis, hvad du kommer til at føle i en bestemt situation.
Desuden, har du formentlig forudsagt en andens adfærd før. Faktisk, gør vi det hver dag, uden endda at indse det.
Sandheden er, at vi bruger vores liv på at lave forudsigelser om fremtiden. Nogle gange, tænker vi, at tingene kommer til at gå galt, uden grund. At tænke på den måde er den grundlæggende opskrift på pine og angst. Dette er, hvad den skæbnefortællende skævhed handler om.
Den skæbnefortællende skævhed er en form for kognitiv forstyrrelse. Tro det eller ej, vi har alle været offer for det mindst én gang. Kognitive forstyrrelser er blevet grundigt analyseret i konteksten med kognitiv adfærdsterapi. Særligt, i rationel emotiv adfærdsterapi. Lad os se, hvad denne terapi består af.
Rationel emotiv adfærdsterapi
Rationel emotiv adfærdsterapi (Rational emotive behavior therapy (REBT)) opstiller mange interessante og vigtige idéer. Faktisk, er det en af de primære kognitive adfærdsterapier. Grundlæggende set, ligger det teoretiske grundlag af denne terapi i kognitiv psykologi og behaviorisme. Nogle af de grundlæggende principper er:
- Individers respons på kognitive repræsentationer (fortolkninger, opfattelser og evalueringer) af miljømæssige begivenheder.
- Dysfunktionel kognition (forstyrret tænkning) mægler emotionel og adfærdsmæssig forstyrrelse.
- Kognitiv forandring giver anledning til emotionelle og adfærdsmæssige ændringer.
- Kognitioner eller tanker kan evalueres eller optages.
Termen, kognitiv-adfærdsmæssig, er meget generel, og den refererer til terapier, der integrerer både kognitive og adfærdsmæssige teknikker. De har et empirisk grundlag (hvilket betyder, de er verificerbare) og kræver, at patienten deltager aktivt i løbet af den terapeutiske proces.
Som vi har nævnt ovenfor, er den skæbnefortællende skævhed en kognitiv forstyrrelse, identificeret i konteksten med rationel emotiv adfærdsterapi. Der er mange andre kognitive forstyrrelser. Dog, i denne artikel, vil vi fokusere særligt på denne.
Ifølge REBT, når vi er kognitivt forstyrret, forstyrrer vi vores virkelighed. Som et resultat, vil vi, højest sandsynligt, blive angste eller triste.
Den skæbnefortællende skævhed, ifølge David Burns
Psykologen, David Burns, inkluderer den skæbnefortællende skævhed i en anden, bredere kategori af kognitiv forstyrrelse: At drage forhastede konklusioner. Ifølge Burns, drager vi forhastede konklusioner, når vi udleder idéer, der ikke nødvendigvis stammer fra fakta.
Sagte konklusioner stammer, som regel, fra vores hjernes tendens til at spare energi ved bearbejdningen af information eller behovet for at forstå en idé inden for et bestemt tidsrum.
Nu, inden for skævheden med at drage forhastede konklusioner, kan vi finde to andre skævheder. Den første er det primære emne i denne artikel, hvilket er den skæbnefortællende skævhed. For det andet, er der en tankelæsende skævhed, der også er vigtig at nævne.
David Burns definerer den skæbnefortællende skævhed som: “Det er som om, du sidder foran en krystalkugle, der kun kan forudsige tristhed. Du forestiller dig, at noget dårligt vil ske, og du tager den forudsigelse som et faktum (når det ikke rigtig er). Forestil dig, for eksempel, en bibliotekar, der, under et angstanfald, fortæller sig selv: “Jeg kommer til at besvime”. Denne forudsigelse er urealistisk.”
Under en terapisession, forklarede en læge mig, der led af akut depression, hvorfor han havde besluttet sig for at stoppe med at praktisere medicin: “Jeg indså, at jeg ville være deprimeret hele mit liv. Min lidelse vil blive ved og ved, og jeg er absolut overbevist om, at denne, eller enhver anden behandling, vil fejle.”
Denne negative forudsigelse omkring hans prognose fik ham til at føle sig håbløs. Dog, forbedrede hans symptomer sig kort tid efter, han begyndte i terapi.
Hvis vi ikke er spåkoner, hvorfor drager vi så forhastede konklusioner?
Vi har alle følt os så utålmodige, at vi ikke har haft noget andet valg end at drage forhastede konklusioner. Måske har nogen spurgt os om noget, vi ikke havde svaret på, og så besluttet os for at give den hurtigste respons, vi kunne finde. Forestil dig en ven, der ikke besvarer dit telefonopkald. Dagene går, og vedkommende har stadig ikke ringet tilbage til dig.
Det gør dig ked af at vide, at din ven har besluttet sig for ikke at ringe tilbage. Du begynder at drage forhastede konklusioner for at finde ud af, hvorfor vedkommende ikke har svaret. Lige pludselig, bliver du offer for den tankelæsende skævhed.
Du føler dig så trist til det punkt, at du beslutter dig for at komme videre. Du ønsker ikke at ringe til vedkommende igen, for at finde ud af, hvad der faktisk skete.
I stedet, fortæller du dig selv: “Hvis jeg ringer igen, vil han synes, jeg er irriterende, og jeg vil blot gøre mig selv til grin.” På grund af disse negative forudsigelser (den skæbnefortællende skævhed), beslutter du dig for at undgå din ven og bliver ved med at føle dig ydmyget.
Den skæbnefortællende skævhed: Når vi opdager sandheden
Tre uger senere, finder du ud af, at din ven aldrig modtog dit opkald. Det er her, du begynder at indse, at det hele bare foregik i dit hoved. Du troede virkelig, at dine tanker var fakta, når de faktisk ikke var det. Faktisk, kunne de ikke have været længere fra sandheden. Stadig, drog du forhastede konklusioner, fordi det var den nemmeste vej at gå.
Som du kan se, er den skæbnefortællende skævhed en del af skævheden med at drage forhastede konklusioner. Grundlæggende set, består det af at drage forhastede konklusioner. Gør du dette, vil det kun få dig til at lide, så du bør forsøge at undgå dette.
