Kender du Uncanny Valley konceptet?
“Når computere overtager, kan vi miste kontrollen. Vi vil overleve som følge af deres luner”. Hvad mener du, når du læser dette citat af Marvin Minsky, faderen til kunstig intelligens? Bekymrer det dig? Hvis svaret er ja, er denne følelse berettiget, og ifølge Uncanny Valley konceptet kan det retfærdiggøres psykologisk.
Verden i dag udvikler sig i rasende fart. Enhver smarttelefon, som vi har i vores lommer, er mere kraftfuld end de computere, der bragte mennesket til månen. Som det fremgår, skaber alt dette vigtige fremskridt, men det giver også visse bekymringer. Den hastighed, hvormed teknologien udvikles, er fantastisk.
Hvad er Uncanny Valley konceptet?
Nye teknologier tillader os at handle på måder, som vi aldrig kunne have forestillet os for få år siden. Faktisk er der allerede helt kunstigt animerede robotter og væsener, der har et virkeligt menneskeligt udseende. Hvis denne type “væsen” bekymrer dig, er det ikke underligt. Det er en følelse, der forklarer Uncanny Valley teorien.
Ifølge professor Masahiro Mori, der identificerede dette koncept i 1970, jo mere en robot ligner os, desto mere afviser vi den, hvis vi er opmærksomme på, at det er en robot.
Men hvis vi ikke er i stand til at skelne en robot fra et menneske, vil vores reaktion være mere positiv. Så er er en slags “bump” eller “rum”, hvor vi reagerer på disse væsener med en meget stærk afvisning.
Mori skabte dette koncept i 1970, mens han studerede menneskelige reaktioner på robotter. Ideen om kunstig intelligens og robotter fremkaldte det samme svar hos mænd og kvinder.
Robotter fremprovokerede en stor afvisning hos både mænd og kvinder, som vist i Pixars 1988 kortfilm “Tin Toy”. Babyen i historien ligner den virkelige baby for meget, men ikke så meget at den fremprovokerede en positiv reaktion.
“Vil robotter arve jorden? Ja, men de vil være vores børn.”
-Marvin Minsky-
Teorier om Uncanny Valley
Hidtil har ingen været i stand til endeligt at forklare, hvorfor denne afvisning forekommer. Flere forskere har dog foreslået teorier for at prøve at give svar på dette.
Den mest accepterede teori tilhører Thalia Wheatley, en psykolog på Dartmouth College. Ifølge hende har vores hjerne et stimuleringsreguleringssystem, hvis programmering forhindrer os i at vælge partnere med sundhedsproblemer.
Det betyder, at hvis vi ser nogen eller “noget”, der ikke er egnet til reproduktion, fortolker vores hjerne det som en fare for bevarelsen af vores art.
Ifølge Wheatley’s forskning er menneskets evolutionære historie så raffineret, at vi kan opdage selv meget små afvigelser. Når de er opdaget, skaber disse afvigelser ubehag omkring den person, der kan have fysiske eller mentale problemer.
Denne bekymring kunne forklare eksistensen af Uncanny Valley i form af en naturlig reaktion for at bevare arten.
Kritik af teorien
Det betyder, at vores hjerne kan associere udseendet af en næsten, men ikke helt menneskelig androide, til et væsen med en alvorlig sygdom. Derfor har vi en negativ reaktion på den.
Denne logiske teori har imidlertid også sine kritikere. Mange robotspecialister, som Ayse Saygin, en kognitiv videnskabsmand ved University of California, påpegede, at androideteknologi ikke er tilstrækkeligt udviklet endnu.
Det betyder, at denne teori ikke har noget videnskabeligt grundlag for at bekræfte Uncanny Valley. Derfor kan den frastødende følelse skyldes simpel kognitiv dissonans. Ved at observere egenskaber, der ligner dem hos mennesker, såsom ansigtsudtryk og adfærd, skaber vores hjerne visse forventninger.
Når vi ikke er tilfredse, er der dissonans. Dette begreb, uanset om det er sandt eller ej, introducerer muligheden for, at vi kan lære mere om, hvordan menneskelig empati virker.
“Tankens love afhænger ikke kun af hjernecellernes egenskab, men også om, hvordan de er forbundet.”
-Marvin Minsky-
Hvad synes du nu? Føler du den der rastløshed, når du ser en maskine, der ligner et menneske for meget? I så fald, kan du være enig med Mori og hans bekymrende Uncanny Valley koncept. Det er foruroligende, er det ikke?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
MacDorman, K. (2005). Androids as an experimental apparatus: Why is there an uncanny valley and can we exploit it. CogSci-2005 Workshop: Toward Social Mechanisms of Android Science.