Kan en yngre psykolog hjælpe dig?
En udbredt misforståelse eller myte vedrørende terapi er, at en yngre psykolog ikke vil være i stand til at hjælpe. Man går i terapi med problemer, som man ikke kan løse, komplekse følelser, som man ikke forstår, eller følelsesmæssige forhold, som tilsyneladende ikke har nogen løsning.
Du går til terapi for at finde en løsning. Så kan en yngre psykolog hjælpe dig, når det er usandsynligt, at han/hun har været igennem lignende oplevelser?
Vi forventer dog heller ikke, at en kirurg, der skal udføre en operation, har oplevet det samme problem som sin patient. Det er det samme for en psykolog. Vores fejlagtige tankegang ligger i et spørgsmål, der ikke er let at besvare: Hvad består psykologisk terapi egentlig af?
Orakel, vismand, far: Hvad en terapeut ikke er
Ofte leder en klient efter noget hos en psykolog, som psykologen ikke er. Fordi en psykolog ikke angiver, hvad der er rigtigt eller forkert. De er ikke forældrefigurer, der validerer eller invalidiserer beslutninger.
De er heller ikke vismænd, der dikterer moralske aksiomer for at fortælle deres klienter, hvordan de skal leve. De har ikke lange hvide skæg (medmindre de selv vælger det), som de kan stryge over, mens de giver deres klienter lærdom og moral.
En psykolog er en psykolog, hvis arbejde er begrænset. APA (American Psychology Association) definerer deres arbejde som en problemløsningsøvelse, hvor der arbejdes tangentielt med følelser, tanker og adfærd (ABC-modellen) (Ellis, 1955).
De teoretiske modeller, der er blevet udviklet, arbejder med disse elementer ud fra forskellige tilgange. Målet er dog altid det samme, uanset om man arbejder med fortiden, fokuserer på adfærd eller dekonstruerer kognitive skemaer.
Psykiske lidelser, hvis vi ønsker at sætte en etiket på dem, er baseret på dysfunktioner i et af disse elementer. Disse vanskeligheder kan have deres oprindelse i mange forskellige aspekter, som vil blive gennemgået i den terapeutiske proces.
Terapeuten er den person, der faciliterer arbejdet med disse faktorer, baseret på sin viden om dialektik, forholdet mellem kontekst og menneskelig udvikling og forskellige oplevelsers indvirkning på visse processer. F.eks. tilknytning, binding eller selvopfattelse.
Videnskab og begrebsdannelse i psykologi
Forvirringen mellem ungdom og visdom er ikke enestående for psykologien. I psykologien har den dog en tendens til at være forbundet med grundproblemet i psykologien som disciplin. Psykologi er en videnskab.
Ribes-Iñesta (2009) anfører, at ingen på nuværende tidspunkt stiller spørgsmålstegn ved psykologiens forskningsmetoder eller matematiske formulering. Ikke desto mindre bliver psykologi fortsat forstået som noget, der ikke er en konsekvens af:
- Etablering af årsagssammenhænge med objekter fra andre discipliner. Faktisk fører presset for at søge fuldstændige og ufejlbarlige forklaringer på den menneskelige psyke til, at psykologien har et imaginært og mytologisk domæne (Ribes, 2009). Desuden mister den sin empiriske viden af syne. Faktisk synes den empiriske viden om psykologi ikke at være tilstrækkelig.
- Indførelsen af variablen “kontekst” truer psykologiens objektivitet. Den synes at være mindre videnskabelig, fordi konteksten er et så vigtigt element.
- Ribes (2009) udtaler følgende: “Psykologien har ikke en teori, og den har heller ikke definerede grænser i forhold til andre videnskaber, hvorfra den utydeligt næres af begreber, teknikker, modeller og målinger”. Dette gør den psykologiske proces forvirrende.
Selv om psykologi er en videnskab, opfatter folk den ofte som en fuldstændig subjektiv og tilfældig disciplin, der ikke er baseret på mange års studier, men på terapeutens særlige egenskaber. Disse egenskaber forbindes ofte med visdom.
Derfor opfattes terapi ikke som et studie af følelser, adfærd og kognition med henblik på problemløsning, men som en sammensmeltning med filosofiske discipliner. Det tyder på, at den søger at besvare spørgsmål, som en psykolog ikke kan løse, uanset hvor gammel han/hun er.
Faglige færdigheder hos en yngre psykolog
Visse færdigheder påvirker den terapeutiske proces, idet de enten letter eller komplicerer den. Der er foretaget flere metaanalyser, som har forsøgt at kaste lys over de evner, der specifikt påvirker den psykologiske proces.
Det vigtigste middel til at gennemføre terapi er dialektik. Dette er blevet undersøgt indgående. Dr. Muñoz Rivas (2017) nævner nogle af disse evner som ekspertise, tiltrækningskraft og pålidelighed. Mere specifikt kunne ekspertise og pålidelighed være de færdigheder, som vi naturligt – og fejlagtigt – forbinder med alder.
- I ekspertisen finder vi klientens opfattelse af nytteværdien. Den kan være baseret på erfaring, modenhed, specialisering eller den sociale vurdering af rollen. Afhængigt af hvordan klienten antager terapeutens ekspertise, og frem for alt hvad den er baseret på, vil den terapeutiske proces være mere effektiv.
- I tilfælde af pålidelighed er dette baseret på verbal kongruens, omdømme og ærlighed. Igen, ligesom med ekspertise, vil de indikatorer, der er relevante for den enkelte, være dem, der opbygger deres pålidelighed.
Alder er en anden indikator. Dette kan være et element af pålidelighed og ekspertise eller ej. Hvis personen forbinder midaldrende alder med ekspertise, vil det være lettere for vedkommende at se en ældre psykolog som mere effektiv. Men hvis indikatorer som f.eks. social vurdering også er vigtige, og personen ikke “tror på psykologi”, vil alder være irrelevant: Psykologen vil ikke være ekspert uanset hvad.
Hvis alder ikke er en indikator for pålidelighed for en person, vil en yngre psykolog være pålidelig, hvis han/hun er ærlig, effektiv og dialektisk dygtig. Psykologer er ikke mere pålidelige, bare fordi de er ældre. Det er klientens vurdering, der omdanner alder til et relevant element (eller ej).
Visdommens psykologi
Visdom er blevet undersøgt på et konceptuelt niveau. Baltes (2000) definerer visdom som “ekspertviden om livets problemer”. Ekspertviden er ikke en færdighed eller et krav, der er dukket op i undersøgelser, der er foretaget af psykologers færdigheder. Det er alder heller ikke.
Desuden behøver ekspertviden om livets problemer ikke at omfatte evnen til at skabe forandringer i disse problemer. Det skyldes, at ændringen ikke er forårsaget af psykologen, men valgt af klienten. Faktisk er den mest aktive figur i terapien klienten. De træffer beslutninger, opbygger deres værdier og fjerner eller forbedrer adfærd.
Derfor kan en yngre psykolog være god: Beslutningerne træffes af klienten, ikke af psykologen
Klienten går ikke i terapi for at få psykologen til at vælge deres vej for dem. De går derhen for at arbejde med de følelser eller kognitioner, som de enten ikke har valgt, eller hvis de valg, de træffer, er i modstrid med deres værdisystem.
Alder har ligesom køn ingen indflydelse på terapiens effektivitet. Den påvirkes dog af den opfattelse, som klienten har af sin terapeut. Denne opfattelse er baseret på mange konstruktioner, der ikke har noget at gøre med videnskab eller terapiens objektive effektivitet.
Hvis du føler dig utilpas med en yngre psykolog, kan du måske, inden du beder om at skifte terapeut, gennemgå, hvad du søger i terapi. Hvis du leder efter en far, et orakel eller en klog mand, som vil få dig til at vælge den bedste løsning, kan det være, at din rolle som klient bliver passiv i stedet for aktiv.
Det kan betyde, at du har en tendens til at stole på en ældre psykolog, selv om andre indikatorer tyder på, at de ikke er den, du har brug for. Ved at vælge en psykolog, blot fordi han/hun er ældre, følger du desuden dine sædvanlige mønstre for at skabe forbindelse til dine omgivelser. Men det er netop disse mønstre, som du søger at ændre.
Derfor bør du i lyset af oplysningerne i denne artikel måske genoverveje spørgsmålet om, hvorvidt alder virkelig er en differentierende faktor i forhold til at finde en god psykolog.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- APA (2012). Entendiendo la psicoterapia. Recuperado de: https://www.apa.org/topics/psychotherapy/entendiendo-la-psicoterapia
- Howard F. Stein, William D. Stanhope, Robert F. Hill. (1981) PA and MD—Some parallels with clinical psychology and psychiatry. Social Science & Medicine. Part E: Medical Psychology 15(1), 83-93.
- Pelechano, V. (2006) Psicología de la sabiduría y sus implicaciones terapéuticas. Análisis y Modificación de Conducta, 32, 583-618
- Ribes, E. (2009). La psicología como ciencia básica. ¿Cuál es su universo de investigación? Artículo objetivo: psicología como ciencia básica, 1(2), 7-19.