Kærlighed i familien: Accept, forståelse og beskyttelse

08 november, 2020
Tro det eller ej, den perfekte familie findes. Det er en familie, som beskytter, forstår og accepterer sine medlemmer for dem, de er. Når man vokser op med disse essentielle næringsstoffer, styrkes vores identitet, idet vi føler os trygge og frie til at skabe det liv, vi ønsker.

Kærlighed i familien er selve rygraden i vores verden. At vokse op og være en del af denne familieenhed, omgivet af kærlighed, værdier og tryghed er uden tvivl en af de stærkeste indflydelser på vores mentale helbred gennem livet. En stor del af, hvem vi er, hænger sammen med de tidlige oplevelser og bånd, vi har med vores forældre.

Salvador Minuchin, en argentinsk psykolog og grundlæggeren af den strukturelle familieterapi, sagde engang, at i alle kulturer præger familien sine medlemmer med en følelse af identitet. 

Denne idé udgøres af to modsatte elementer; en følelse af at høre til, og en følelse af at være adskilt fra. Mens det kan lyde modstridende, er forklaringen bag det yderst vigtig.

Vi er alle del af familiens arv. Det er en lille social kerne, hvor vi finder vores rødder, der strækker sig generationer tilbage. Til gengæld, og det er ligemeget hvor meget eller hvor lidt, vi elsker vores børn, er målet for ethvert barn en dag at forlade sine forældre og drage alene ud i verden.

Det er ikke blot forventet, men også nødvendigt at opbygge sit eget liv og skabe bånd til andre mennesker, og det skaber i sidste ende menneskelig udvikling.

Kærlighed er grundlæggende for enhver god relation. Men kærlighed er ikke nok i sig selv. For at en familie skal være sund og fungere, skal man lære, hvordan man elsker rigtigt. Lad os se nærmere på denne tanke.

Familie illustrerer kærlighed i familien

Kærlighed i familien: Grundlæggende komponenter

15. maj er international familiedag. Som FN forklarer, er der stadig mange fremskridt, der skal gøres i løbet af de næste par år, især i lyset af den sociale og økonomiske krise, der ser ud til at forekomme i de kommende måneder.

Derfor har vi brug for at forbedre politikken omkring beskyttelse af familier med særlig vægt på familierådgivning og de skiftende behov, som er i en stadig mere kompleks verden. 

Den rolle, som politik spiller i forhold til pleje og uddannelse af børn i alle områder af samfundet, kan ikke benægtes. Når alt kommer til alt, er familien noget af det vigtigste for menneskelig udvikling. Det er grundlæggende for at fremme social forandring.

Men at støtte familier betyder ikke kun at tilbyde lægehjælp og økonomiske ressourcer. Et af de aspekter, som vi ikke må overse, er at forbedre adgangen til psykologisk behandling.

Forskellige familiestrukturer, lige rettigheder

Familier findes i forskellige former og farver. Men lige meget hvilken form en familie har, er kærlighed helt essentielt. Der er enlige fædre og mødre, som står med hele forældreansvaret alene.

Der er store, udvidede familier, hvor alle bor under samme tag: Børn, forældre og bedsteforældre. De håndterer alle livets problemer sammen, og alle bærer med og opdrager børnene.

I vore dages samfund bliver homoseksuelle forældre også mere og mere almindeligt. Forskellighed er blevet en del af vores dagligdag. Disse familier fortjener den samme respekt og accept som enhver anden familie.

Dannelsen af ​​denne slags sunde sociale kerner fra en ung alder fremmer deling af værdier og hengivenhed såvel som sund fysisk, følelsesmæssig og psykologisk udvikling. Det opfordrer os også til at fokusere på de vitale komponenter, som er afgørende for en sund og funktionel familie inklusive:

Pige på drengs ryg i mark

Kærlighed i familien: Nærende snarere end begrænsende

Familiekærlighed bør være sund og nærende. Det skal spille rollen som en kilde til støtte for at give hvert medlem af familien en følelse af tryghed, samt tillade dem at vokse som individer. De skal vide, at de har ret til at tage egne beslutninger, og at disse vil blive respekteret.

Som vi alle ved, er nogle former for kærlighed begrænsende snarere end nærende. Det forhindrer en god psykisk og følelsesmæssig udvikling hos børn. Et eksempel kan være overbeskyttende forældre – denne overdrevne, dominerende og begrænsende kærlighed, som stjæler børns frihed.

Andre vigtige faktorer

Det er vigtigt for alle familier at vide, at penge og ressourcer ikke er det eneste, der tæller – følelsesmæssig støtte er lige så værdifuldt. Det handler ikke om hvilken skole, barnet går på, eller hvor meget tøj og legetøj, det har, hvis ikke det også har følgende:

  • Forståelse. Intet er vigtigere end at kunne forstå hvert familiemedlems forskellige holdninger. Evnen til at sætte os ind i den anden persons følelser er altafgørende, hvis vi ønsker at skabe stærke og sunde følelsesmæssige relationer.
  • Accept. Dette andet aspekt er en grundlæggende del af enhver familie. Erkendelsen af at jeg er elsket for, hvem jeg er, uanset mine valg i livet, er noget. alle har brug for fra deres nærmeste.
  • Pleje og tryghed. Hvis der er noget, vi alle ved, er det, at kærlighed og pleje går hånd i hånd. Ikke meget er så dejligt som at føle sig elsket og passet på af mennesker, vi elsker, og vide, at vi ville give dem det samme til gengæld.

Der er altså intet mere vigtigt end kærlighed i familien. Det er en kærlighed, som tager imod os med åbne arme og ved, hvornår den skal give slip. At kende vores rødder og have friheden til at skabe det liv, vi ønsker, er to grundlæggende søjler af sand glæde.