Menneskelig udvikling - Karakteristika

10 juni, 2020
Industrialisering er ikke den eneste vej frem til vækst.
 

Konceptet med menneskelig udvikling er meget bredt, og det er kun delvist begrænset, når vi taler om det i forbindelse med dimensioner, der vedrører mennesker. Denne artikel søger at finde svaret på dette spørgsmål om, hvad menneskelig udvikling præcis er.

Menneskelig udvikling er et socialt konstrueret koncept, fyldt med ideologisk indhold og kulturelle konnotationer. Faktisk søger alle samfund i verden fremskridt ifølge deres egen forståelse af velvære.

Menneskelig udvikling indebærer fremskridt for folk livsbetingelser. Der er således per definition ikke nogle udviklede og underudviklede stadier. I stedet skal alle folk og samfund enten gå frem, gå tilbage eller stagnere. Derfor anser mange menneskelig udvikling som en utrættelig proces.

På trods af dette accepterer folk ofte semantiske modsigelser såsom skelnen mellem “udviklede lande” og “udviklende lande”. Målet med denne artikel er at analysere en af varianterne i dette koncept: Menneskelig udvikling.

Det er, fordi folk forstår det som et multidimensionalt koncept. De opfatter således menneskelig udvikling som en umistelig menneskelig rettighed.

Du kan ikke forudsige udbyttet af menneskelig udvikling. Alt, hvad du kan gøre, er, lidt som en landmand, at skabe betingelserne, hvorunder det vil begynde at gro.”

-Sir Ken Robinson-

mand på vej op ad en trappe
 

Den konceptuelle udvikling

Konceptet om menneskelig udvikling er relativt nyt. Det daterer sig tilbage til midten af det 20. århundrede. I løbet af seks årtier med debat er dets koncept skiftet fra et en-dimensionalt (økonomisk) koncept til et multi-dimensionalt koncept (økonomisk, socialt, politisk, kulturelt og samfundsmæssigt).

Opfattelsen af udvikling som en proces af strukturel forandring skete efter Anden Verdenskrig. Udvikling var en proces med forandring, gennem hvilken landene flyttede sig fra en traditionel økonomi (landbrug) til en moderne en (byer og industri). De målte denne tilgang gennem væksten i indkomsten.

Men der er få problemer forbundet med at basere konceptet alene på økonomien:

  • Først og fremmest antager man, at økonomisk vækst vil fremme generel velfærd i samfundet. De antager også, at den økonomiske vækst vil hæve den generelle velfærd i samfundet, der vil dryppe ned fra de højeste indkomster (når det regner på præsten, drypper det på degnen) til de lavere indkomster.
  • For det andet er der en tendens til “historisk determinisme”, der opstår ud fra den antagelse, at fremskridt består i at reproducere de erfaringer, som de udviklede lande har gennemgået, i de mindre udviklede lande. De forstår således industrialisering som den “universelle vej” til økonomisk fremgang. Som du kan se, så opfatter de økonomisk vækst som det ultimative mål for udviklingen og et middel til at forbedre folks livsbetingelser.
 

Økonomi i forhold til menneskelig udvikling

Som du kan se, begyndte nogle økonomer at kritisere prioriteringen af økonomisk vækst som strategi til udvikling. De argumenterede for, at det er nødvendigt at fremme sociale og politiske forandringer for at forbedre velvære.

Således er hverken industrialisering eller økonomisk vækst en mulig strategi for velfærd. Det vil de være, medmindre de følges op af en form for omfordeling.

Folk er ved at begynde at forstå dette koncept som et multidimensionalt koncept. De begynder derfor at bruge andre indikatorer end bare indkomst til at måle velvære.

Index for menneskelig udvikling (HDI) er opstået som et resultat af dette. Den gør det muligt at måle fremskridt ved hjælp af tre dimensioner: Sundhed (forventet levetid ved fødsel), uddannelse (gennemsnit og forventet antal år i skole) og levestandard (national indkomst per indbygger).

Dette index er meget brugbart, for det gjorde det muligt at sammenligne kompleks multidimensional information om menneskelig udvikling ved hjælp af en enkelt indikator. Den viste sig derfor at være meget attraktiv for medier og den offentlige mening.

en demonstration
 

Menneskelig udvikling i dag

Efter seks årtier med heftig debat forstår folk menneskelig udvikling som “en proces, der udvider folks frihed og fører til et sundt, langt og kreativt liv; at opnå de mål, de sætter pris på; og til aktivt at deltage i at forme udviklingen på en bæredygtig og ligeværdig måde på en delt planet” (UNDP).

Sådan er folk både begunstigede og motiverende agenter for menneskelig udvikling, både kollektivt og individuelt.

Som du kan se, så er udvikling opfattet som en proces skabt af mennesker og til gavn for mennesker. Derfor skal politik om menneskelig udvikling være designet på en samarbejdende måde og således, at goderne kan blive omfordelt. Til slut er det vigtigste, at man kan handle på de store konflikter, der opstår i et voksende samfund, med en endelig og delt verden.

 
  • UNDP, https://www.undp.org/content/undp/es/home/blog/2017/3/21/Human-development-means-realizing-the-full-potential-of-every-life.html
  • UN, https://www.un.org/es/card/49149
  • Desarrollo humano, https://desarrollohumano.org.gt/desarrollo-humano/concepto/