Jeg ved, hvem jeg er, og jeg har intet at bevise

Når vi helt klart ved, hvem vi er, behøver vi ikke andre menneskers mening. For der er meget få følelser så befriende som at leve uden at bevise noget, føle sig rigtig, mestre vores egne beslutninger og designe de kort, hvor værdighed og visdom findes, frie og farverige.

Det er ikke nemt at komme til dette punkt i vores liv, hvor selvudtryk og følelsesmæssig lysstyrke bærer os for at opdage vores sande jeg, uden fordom og uden angsten for ​​at blive dømt eller afvist. Det giver tilsyneladende en intern revolution, som ikke alle er forberedt på. Årsagen til dette findes i vores mentale struktur, som altid er fokuseret på andres mening i stedet for selvoptagelse.

“Sådan er jeg, og det er jeg glad for.”

Vi lever i et samfund, der er rettet mod at vise sig frem og bevise, man er bedre end andre. Verden er som et teatralsk spektakel, hvor nogen sætter standarderne for, hvad der forventes, og hvad der er rigtigt, og resten af ​​os begynder hurtigt at danse efter disse standarder. Dag efter dag, og uden at vi selv bemærker det, bliver vi til støtteaktører i færdige historier: dem, der ikke har noget at gøre med vores identitet, værdier eller principper.

Vi har selv bygget det

Vi må ikke glemme, at billedet, vi har af os selv, ikke overføres til os kulturelt. Ej heller er det arvet gennem vores gener: det er bygget. Ligesom hver af os tegner en intern repræsentation af verden omkring os, bygger vi også teorier og begreber om os selv. Disse skemaer kan få os til at hade os selv eller på den anden side at elske os selv fuldt ud.

Lad os vælge den sidstnævnte. Lad os gøre os selv til de førende aktører i vores egne fantastiske historier.

Stop med at forsøge at bevise noget og begynd at leve

Hver enkelt af os har lært at læse, gå og spise sundt. Når vi bliver syge, går vi til en læge, og de giver os en recept til at helbrede vores sygdom. Men sjældent lærer vi, hvordan vi plejer os selv psykologisk. Eller endnu værre, at elske os selv og lære, at vi ikke skal bevinse noget overfor andre.

Mange mennesker går til en psykolog med den dystre overbevisning om, at de ikke er skabt til at være lykkelige. Under udtrykkene “alt virker forkert for mig”, “alle forlader mig” eller “ethvert forhold, jeg begynder, ryger i affaldsspanden“, er en underliggende årsag, en intern tatovering, der kan opsummeres på følgende måde : “Jeg har glemt at elske mig selv”.

Vi er mere fokuserede på andre

På den anden side er det interessant, at når tiden kommer til at definere os selv eller forklare vores forhold, bliver det straks klart, at vi er mere fokuserede på andre. At vi er folk med kærlighed, der forstår livet gennem omsorg og dedikation til andre. Hvis vi tænker det, kan den enkle handling, at tilbyde kærlighed og vise uselvisk kærlighed, bringe samme gave til gengæld, den samme mønt, den samme belastning af energi.

Der er mange mennesker, der går til en psykolog med de samme dystre udsigter, at de ikke er skabt til at være lykkelige.

Lige midt i denne dynamik, mellem det, vi giver, og det, vi ønsker at modtage til gengæld, glemmer en person meget enkelt: at leve. Vores eksistens er ikke baseret på ideen om, at kærlighed, jeg giver, også vil komme tilbage. Midt i den usunde tilknytning til andre er vores sande jeg. Det jeg, der venter på at blive værdsat, befriet og anerkendt for den, vi er.

Vi kan ikke glemme, at immunitet mod sorg og trøstløshed kun opnås ved at lære at elske os selv. Først da vil vi fejre ‘os’ uden frygt eller forbehold.

Begynd at rense din hjernes loftsrum

For at vide hvem vi er, hvad vi er værd, og begynde virkelig at leve, er der intet bedre end at rense vores sind. Hvorfor? Selv om det kan være svært at tro, er der mange ubrugelige ting i det privilegerede rum, “gamle møbler”, som andre har givet os. Der er meget gammelt støv, som det er nødvendigt at slippe af med ved at åbne nye vinduer.

“En dag vil du ramme bunden, nå din grænse, og det er her, din personlige revolution begynder.”
–Walter Riso

Herefter vil vi forklare, hvordan man opnår dette. Vi er sikre på, at disse strategier vil være nyttige til din personlige vækst, så du kan føle, du ikke har noget at bevise for andre end dig selv.

Nøgler til at huske, hvem du virkelig er

Vores rengøring skal begynde med noget meget simpelt: med alt, hvad vi ikke har lagt der. Det vi ikke har valgt. De fleste af de ting kom under vores barndom. Da havde vores hjerne ikke udviklet de rette filtre, der var nødvendige for at bedømme og værdsætte, hvad der blev overført til os.

• Reflekter over de værdier eller mandater, vores forældre indblandede i os, og at det på en eller anden måde ikke harmonerer med det, du føler, hvad du har brug for eller hvad du mener er vigtigt.
• Det andet trin i vores interne rengøring er, at feje de mørke hjørner og støve de negative skemaer væk, som vi har bygget på os. Generelt kommer de i form af sætninger: “Jeg er ikke i stand til …” “På dette tidspunkt i mit liv er det ikke værd at …” “Jeg er ikke lavet til dette eller det …”
• Endvidere er det tid til at “tørre” de indtrængere af, der befinder sig på loftet i vores sind. De har en tendens til at blive camoufleret og tage form af frygt, ubeslutsomhed, fordomme og det konstante behov for at blive accepteret og bevise overfor andre, hvad vi er værd. Identificer dem og bed dem venligt at komme ud, på samme måde som de kom ind.

Start dit nye liv

Til sidst vil der i denne rengøringsproces komme en tid, hvor grundlæggende og vigtige møbler skal bringes ind. Det gør vores mentale loft et fredeligt og smukt sted, der også er unikt og sundt. Vi taler om sofaen af selvværd, bordet af godt selvbegreb, stole hvor vores værdier sidder, og tæppet der er fuld af intense farver, der udgør vores værdighed, og som ingen kan træde på.

Lad os begynde at bygge det liv, vi ønsker. Lad os være stolte af, hvem vi er. Lad os være glade for at have et stærkt sind og en personlighed, der tør være hovedpersonen i vores egen historie. Lad os stoppe med at prøve at bevise, hvor værdige vi er.