Integreret psykologisk terapi mod skizofreni

I denne artikel skal vi se på, hvordan integreret psykologisk terapi er en effektiv behandling mod skizofreni, og hvordan det kan supplere medicin.

I dag findes der flere forskellige psykologiske interventioner mod skizofreni. Disse interventioner har taget en uregelmæssig kurs i de seneste år. Nu findes der dog noget, der hedder integreret psykologisk terapi mod skizofreni, men hvad er det helt præcist?

I de seneste år er de førnævnte interventioner blevet domineret af det pessimistiske og organiserede syn på psykiatri repræsenteret af Kraepelins psykoanalyse. Han betragtede for eksempel demens som en narcissistisk neurose, hvor analytisk behandling var umuligt.

En ændring i terapeutisk pleje

Resultatet af dette har været en ændring i terapeutisk pleje. I starten fokuserede vi kun på behandlingen af skizofreni i sig selv eller den nødvendige rehabilitering efter forringelse. Men i dag findes der terapiformer, der kan behandle selve symptomerne. En af dem er integreret psykologisk terapi udviklet af Roder og Brenner.

Den primære fordel ved strategierne for skizofrenibehandling er blevet udviklet og forbedret på baggrund af sårbarhed-stress-modellen. Dette er en struktur, der viser, hvordan miljømæssige stressfaktorer interagerer med biologisk sårbarhed.

Vi kan starte fra antagelsen om, at personer med skizofreni udviser mangler på forskellige adfærdsniveauer. Disse adfærdsniveauer er bl.a. kognitiv, mikrosocial og makrosocial.

Manglerne på det ene niveau kan have en negativ indflydelse på de andre, og således er der et hierarkisk forhold mellem dem alle. Ud fra denne hypotese udviklede Brenner og hans kollegaer penetrationsmodellen.

Dette tjente som grundlaget for at forklare symptomer på skizofreni og for at udvikle integreret psykologisk terapi (IPT). Herfra ser vi, at forbedringer på et kognitivt plan vil have en direkte effekt på forbedring af adfærd.

Egenskaberne ved integreret psykologisk terapi mod skizofreni

Denne behandlingsform fungerer i gruppeformat med omkring 5-7 patienter. Eksperter udviklede denne behandlingsform specifikt til folk, der lider af skizofreni.

Målet for denne form for terapi er at forbedre den skizofrene patients kognitive og sociale færdigheder. Hver session varer mellem 30 og 60 minutter, og de finder sted tre gange om ugen over tre måneder.

Den “ideelle” type patient til behandlingen er:

• En person mellem 18 og 40 år.
• Intet kontinuerligt stofmisbrug (kun sporadisk).
• En person, der bor sammen med sin familie.
• En person, der ikke har været indlagt i for lang tid.
• En person, der kun har en mild til moderat lidelse i frontallappen.

Eksperter har anvendt denne behandlingsform på mere end 700 patienter i forskellige sociokulturelle sammenhænge. Vi kan derfor bekræfte, at det er et effektivt program (fra en psykologs synspunkt) til at behandle symptomer på skizofreni.

De fem underprogrammer af integreret psykologisk terapi mod skizofreni

Integreret psykologisk terapi mod skizofreni består af fem underprogrammer. Disse programmer har til formål at forbedre kognitive lidelse og de sociale samt adfærdsmæssige mangler, der er så karakteristiske ved sygdommen. Underprogrammerne inddeles i hierarkisk rækkefølge:

• Først og fremmest er de indledende faser rettet mod grundlæggende, kognitive færdigheder.
• De mellemliggende transformerer derefter de kognitive færdigheder til verbale og sociale reaktioner. 
• De sidste programmer træner patienterne til at løse de mest komplekse, interpersonelle problemer. 

Hvert underprogram er designet på sådan en måde, at der kræves mere og mere af patienten, som terapifremgangen skrider frem. Der gøres fremskridt ved at starte med simple og forudsigelige opgaver, hvorefter man arbejder sig op mod svære og komplekse opgaver.

Samtidig mindskes terapiens strukturering. I starten er der en mere struktureret tilgang, men den bliver mere og mere spontan med tiden. Hvert underprogram begynder også med materiale, der ikke kræver for meget følelsesmæssigt af patienten. I løbet af behandlingen vil terapeuterne gradvist øge den følelsesmæssige last.

Terapiunderprogrammer

Her er de forskellige underprogrammer, som integreret psykologisk terapi mod skizofreni anvender:

• Kognitiv differentiering: Dette fokuserer primært på koncentrationsevner og dannelsen af koncepter. For at implementere dette underprogram bruger terapeuten kort og øvelser ved hjælp af verbale koncepter som den primære teknik i terapimetoden.
• Social opfattelse: Formålet her er analysen af social stimuli. For at opnå dette vil terapeuten først bruge beskrivelsen af social stimuli og fortolkningen af disse stimuli. De vil derefter diskutere betydningen af de forskellige situationer.
• Verbal kommunikation: Terapeuten vil arbejde på patientens samtaleevner ved at anvende øvelser som verbale gentagelser, analogier, spørgsmål, samtaler om aktuelle emner og generel samtale.
• Sociale færdigheder: Dette underprogram arbejder på patients sociale kompetencer, hvilket er noget, der er meget nødvendigt for folk med skizofreni. Man bruger rollespil og arbejder sig igennem simulerede situationer.
• Interpersonel problemløsning: Patienter lærer, hvordan de anvender problemløsningsteknikker i deres personlige forhold. De anvendte teknikker er identifikationen og analysen af problemer, kognitiv restrukturering og anvendelsen af de valgte løsninger i det virkelige liv.

Det indledende underprogram med kognitiv differentiering forbedrer patientens elementære, kognitive processer såsom koncentrationsevne eller deling af idéer. På dette tidspunkt vil præstationen dog være under det normale niveau.

Effekterne ved integreret psykologisk terapi mod skizofreni

De tilgængelige data kan på nuværende tidspunkt ikke bekræfte effektiviteten af penetrationsmodellen i integreret psykologisk terapi mod skizofreni. Effekterne på kognitive variabler producerer ikke altid ensartede adfærdsforbedringer.

Evnen til at behandle information korrekt er særdeles nødvendigt, men dette er ikke alt, der er nødvendigt, for at skabe hvad vi kalder “almindelig” adfærd.

Det er muligt, at omskiftelige faktorer, som for eksempel selvopfattelse, kan hæmme penetrationsmodellen. Men i andre undersøgelser, der er udført af forskerne, er det blevet bevist, at det også kan fungere på den modsatte måde. 

Hvis man begynder med social rehabilitering, er det muligt at udøve en mere markant nedadrettet effekt mod grundlæggende, kognitive funktioner. Dette vil aktivere håndteringsevnen, udvikle ikke-forringede kognitive processer og forbedre selvkonceptet.

Inden for integreret psykologisk terapi er der på nuværende tidspunkt nye programmer tilgængelige såsom træning af håndtering af følelser, hvilket har til formål at reducere påvirkningen af dysfunktionelle, følelsesmæssige tilstande på kognitiv og social funktioner. 

Eksperter har også udviklet et træningsprogram inden for fritids-, leve- og arbejdsfærdigheder. De har gjort dette for at lette generaliseringen af de lærte færdigheder under terapien.

De vil derefter være i stand til at skabe håndterings-orienterede behandlinger, der er baseret på psyko-pædagogiske programmer, som har til formål at korrigere måden, hvorpå vi håndterer skizofrene patienter.