Indbildt fare: En evig kilde til unødvendig frygt
Problemet ligger måske ikke i en virkelig fare, du står overfor. Det handler måske om, at du selv gør faren større, end den i virkeligheden er. Nogle gange er dit sind din værste fjende, fordi den skaber en indbildt fare, der virker virkelig.
Når hjernen sender frygt ud i kroppen, aktiverer din krop et beskyttelsesberedskab, der gør dig klar til at flygte. Dit hjerte starter eksempelvis med at banke hurtigere, til hvis du skal flygte. Du sveder mere, din vejrtrækning bliver hurtigere, og dit fordøjelsessystem og immunforsvar gemmer sine kræfter til en eventuel flugt eller kamp. Derudover samler dine fødder en stor mængde blod for at kunne løbe væk.
Alle disse reaktioner sker på grund af vores overlevelsesinstinkt. Det er et system, der hurtigt reagerer på fare. Takket være dette instinkt, sætter frygt alarmen igang og holder os aktive.
Problemet med frygt i den moderne verden er, at mennesker ikke længere bliver jagtet af løver. I stedet er mange af de bedst tilpassede reaktioner i dag intellektuelle eller kræver ikke en fysisk indsats. Alligevel reagerer din krop på samme måde som for flere århundreder siden.
Med det sagt, er der én fare, du ikke skal bruge energi på, og det er indbildt fare. Hvad sker der, hvis flyet styrter ned? Mister jeg mit job næste år? Er der nogen, der følger efter mig på gaden? Kan mine børn selv komme hjem? Slår han/hun op med mig?
Denne form for frygt sætter samme beredskab igang og holder din krop aktiv. Dit overlevelsesinstinkt får dit blodtryk til at stige, hvilket er helt unødvendigt, for du får ikke brug for at flygte.
Unødvendig udmattelse fra indbildt fare
Forskeren, Robert Sapolsky, forklarer, at indbildt fare skaber fysiologisk og og mental udmattelse. Årsagen er de ubevidste sammenhænge, som du forstærker, jo oftere de sker. Interessant nok bliver frygtmekanismer hos dyr kun aktiveret, når der er en virkelig fare.
Ligesom dine forestillinger kan aktivere disse mekanismer, kan de også stoppe dem igen. Hvis du kan forestille dig alle de negative ting, der kan ske, kan du også gøre det modsatte. Du kan bruge din vilje til berolige kroppen ved at forestille dig alle de positive ting, der også kan ske.
Ved at kontrollere dine tanker har du kraften til at stoppe dit hjerte fra at banke derudaf. Du kan berolige dine spændte muskler og svedige hænder. Disse frygtmekanismer er ubehagelige, og de hjælper ikke, når dit problem er intellektuelt.
Frygt kan være belastende
Følelsen af frygt beskytter dig. Men den gør det også svært for dig at forlade din komfortzone. Med hjælp fra dit overlevelsesinstinkt, aktiverer din hjerne frygtmekanismer, hver gang den befinder sig i en potentielt farlig situation. Formålet er at beskytte os fra forudset skade.
På den anden side, hvis du kender og forstår din frygt, vil du være forberedt på den. På den måde kan du sørge for, at den aldrig får magt over dig. Du bør lytte til og forstå følelsen. Du skal ikke bare følge den blindt. Evaluer risikoen i din nye, ukendte situation, så vel som hvad du kan vinde. Risikoen er ofte det hele værd.
Du kan ikke bare overgive dig, hver gang dine frygtmekanismer bliver aktiveret. Find måder, hvorved du kan håndtere skræmmende situationer. Det får du meget bedre resultater ud af.
Frygt er en følelse, du ikke kan eliminere helt fra dit liv. Det skal du heller ikke! Men du kan identificere, når en frygt er virkelig, eller når den kun er et produkt af din fantasi. Frygt beskytter dig nogle gange. Men at ignorere den og tage en chance er noget af det, der holder os i live.