Derfor burde ikke-atleter bekymre sig om sportspsykologi
Fysisk træning kræver både fysisk og mental indsats. Det hjælper børnene med at vokse sunde op og voksne kommer i form, både i krop og sind. Men det er svært at finde motivationen, hvilket er grunden til, at sportspsykologi kommer i spil.
Du behøver ikke at være en olympisk medaljevinder, som Michael Phelps, for at forstå, at “du ikke kan sætte en grænser for noget. Jo mere du drømmer, jo længere kommer du.”
Uanset om du gør det for at få det bedre med dig selv, fordi du nyder de, eller fordi du har brug for det, er motion vigtigt i dit liv.
“Hvis du skal hoppe, så hop.”
-Fablehaven, Vol 3-
Hvorfor lære om sportspsykologi?
Mens det giver mest mening indenfor professionel sport at lære om sportspsykologi, kan disse værktøjer også bruges i forskellige områder af livet. Du vil snart forstå, hvor værdifulde de kan være, selvom du ikke dyrker sport.
Men først er det vigtigt at skelne mellem egen og ekstern motivation. Så vil vi kunne anvende koncepterne mere effektivt.
Indre motivation
Indre motivation, kan ifølge Sánchez-Oliva et al (2010, University of Extremadura) defineres som inddragelse af individets eget initiativ i en aktivitet. Med andre ord gør du det for blot at være tilfreds med at deltage i aktiviteten.
På samme måde foreslår Sans og Frattarola i “Training Children in Soccer” (2000, Paidotribo), at intern motivation er nyttig til forbedring af ydeevnen. Når motivation kommer indefra, opfylder det behovet for at forfølge et mål.
Logisk set, har man brug for specifik viden for at vide, hvornår og hvordan man skal tilskynde indledende motivation hos mennesker. Hvad bevæger dem? Hvad er deres interesser? På den måde kan du tilpasse opgaverne til deres specifikke behov.
Ekstern motivation
Lad os nu gå tilbage til Sánchez-Oliva et al (2010) for at beskrive ekstern motivation.
Denne form for motivation opstår, når personen søger en form for fordel, der vil bidrage til personlig vækst. Grunden til at udføre handlingen er dog at opnå en ekstern belønning, som f.eks. at undgå skyld.
For eksempel dyrker nogle mennesker sport, fordi de er påvirket af andre mennesker. Ydeevne, holdninger og motivation varierer meget mellem spillere og trænere.
Alle disse faktorer har en dramatisk effekt på forbedringen af atletiske færdigheder. Det er det, som Cruz Feliu forklarer i Psychological Advice to Coaches: Experience in Children’s Basketball (1994).
Denne form for motivation kommer udefra og pålægges af andre mennesker. Det kan være venner, familiemedlemmer, holdkammerater, trænere osv.
10 grunde til at bruge sportspsykologi i dit daglige liv
Psykolog og personlig træner, Jonathan García-Allen, har 10 grunde til, at du skal bruge sportspsykologi i dit daglige liv. Se hvad de er og opdag deres fordele nedenfor.
Ideel mental tilstand
Sportspsykologi giver dig mulighed for at opnå en ideel mental tilstand. Udover at være i form, har du også brug for mental forberedelse til fysisk at udfordre dig selv, især når du konkurrerer. Dette er kendt inden for psykologi som optimalt funktionsniveau.
Forstærkning
Positiv forstærkning forbedrer selvværd. Det er også et grundlæggende princip i at lære psykologiske teknikker og evner.
Mål
Du kan bruge sportspsykologi til at opnå dine mål. Med ordentlig planlægning og realistiske mål er det meget nemmere at tage de trin, du skal for at komme derhen. Dette giver dig også selvtillid og selvværd.
Gruppesammenhæng
Gruppesammenhæng er en fordel i hold- eller gruppesport, fordi det får personerne til at arbejde bedre sammen. Hvis holdet er forenet, bliver det bedre. Det forbedrer atletisk ydeevne og reducerer interne problemer.
Selv-instruktion
Selvundervisning kan øge motivationen og forbedre færdighederne. Ifølge García-Allen kan det hjælpe dig med at slippe af med dårlige vaner. Det er også ideelt til forbedring af din opmærksomhed med fokus på dit mål, forbedring af ydeevnen og håndtering af udmattende øvelser.
Visualisering
En anden stor grund til at gennemføre sportspsykologi i dit liv er visualisering. Øvelse i dit sind hjælper med enhver angst og kan faktisk gøre dig bedre.
Stresshåndtering
At dyrke sport er en fantastisk måde at klare stress på. Mens den faktiske konkurrence indebærer stressende situationer, er en aktiv livsstil generelt meget sundere.
Det hjælper dig med at få dit arbejde gjort mere effektivt, og det er stresslindrende. Det hjælper dig med at reagere bedre på komplekse situationer og nå dine mål på alle områder af livet.
Forbedrer opmærksomheden
Sportspsykologi er en fantastisk måde at forbedre din opmærksomhed og ydeevne på. Alt, du behøver, er korrekt følelsesmæssig regulering, stærk koncentration og optimal læring. Først da vil du være i stand til at overvinde de hårdeste dele af at dyrke sport.
Mere produktive følelser
Fysisk aktivitet fremmer også mere produktive følelser. Dette skyldes, at din mentale tilstand er afgørende for, hvordan du udfører konkurrencer.
Derfor er det vigtigt at skabe produktive følelser, der vil hjælpe dig med at gøre dit bedste. For dette, skal du holde dig væk fra vrede, skuffelse og frygt. Lad i stedet positivitet komme ind i dit sind under fysisk aktivitet.
Restitutions støtte
Sportspsykologi kan understøtte atleter, når de er i restitution fra en skade. Det er meget vigtigt for atleter at acceptere skaden og det faktum, at de er sengeliggende. Professionelle gør en masse motiverende arbejde i dette henseende. Resultatet er bedre restitution, både fysisk og psykologisk.
“Jeg er en meget positiv tænker, og det tror jeg, er det, der hjælper mig mest i vanskelige øjeblikke.”
Sportspsykologiens arbejde
Bemærk, at det kræver en masse arbejde at indarbejde sportspsykologi i dit daglige liv. Men det er nyttigt, hvis du vil gøre dit bedste, uanset om du er en pro eller en weekendkriger. Når det er sagt, er en god fysisk træning også nødvendig for at opfylde dine atletiske mål.
Mens fysisk evne er meget vigtig, kan den ikke tage dig særlig langt, hvis den ikke ledsages af følelsesmæssig, teknisk, strategisk og psykologisk træning.
Mental adræthed fokuseret i den rigtige retning er også en meget vigtig del af atletiske sysler, hvilket er grunden til, at sportspsykologi er så nyttig.
“Hvis du ikke har selvtillid, vil du altid finde på en måde ikke at vinde.”
-Carl Lewis-