Hvorledes hjernen reagerer på thrillere
Psycho, The Others, Ondskabens Øjne , og Shutter Island er store filmiske mesterværker, der har betaget seere over hele verden. Disse film holder dig klistret til skærmen, mens du holder vejret og spekulerer på, hvad der mon vil ske om lidt. Hvis du elsker mystik og intriger, kender du sikkert disse sensationer. Men har du nogensinde spekuleret på, hvordan hjernen reagerer på thrillere?
Hvis du kender svaret på dette spørgsmål, vil det hjælpe dig med at forstå, hvorfor thrillere er så vanedannende og spændende. Faktisk er de ifølge en undersøgelse foretaget af AMC Networks International den næstbedste genre efter science fiction. Men hvad er det, der gør dem så specielle? Nøglen kan findes i din hjerne.
Definition af spænding
Før vi analyserer, hvordan hjernen reagerer på thrillere, skal vi gennemgå selve genren. Spændingsfilm søger ikke nødvendigvis at skræmme seeren pludselig eller skabe korte øjeblikke af overraskelse. Tværtimod sigter de mod at skabe et klima af vedvarende intriger, der involverer seeren i den scene, der finder sted.
Du ved faktisk, at noget vigtigt vil ske, men du ved ikke, hvornår eller hvordan det vil ske. Det er denne forventning om handlingsudviklingen, der holder dig vågen, utålmodig og i en tilstand af spænding.
Med andre ord får du de nødvendige oplysninger på forhånd til at forudse visse “ubehagelige” udfald, men ikke nok til at fjerne det vigtige element af usikkerhed. Derfor formår thrillere som ingen anden filmgenre at fange og fastholde din interesse.
Hvorledes hjernen reagerer på thrillere
Du oplever ovenstående fornemmelser, når du nyder en god thriller. Men hvad sker der i din hjerne i mellemtiden? Flere undersøgelser har undersøgt dette fænomen, og deres resultater giver os mulighed for at komme tættere på svaret. Det ser ud til, at der er vigtige virkninger på opmærksomhed, perception og hukommelse.
Spændingen optager din opmærksomhed
Spænding har vist sig at ændre den visuelle behandling. I en undersøgelse så flere frivillige på klip fra spændingsfilm, mens der blev vist flimrende skakbrætter i periferien af skærmen.
Forskerne bemærkede, hvordan der i de øjeblikke, hvor spændingen i fortællingen øgedes, skete mærkelige ændringer i hjerneaktiveringsmønstret. Mere specifikt blev aktiviteten i den forreste calcarine sulcus (relateret til perifer visuel behandling) reduceret.
På den anden side steg aktiviteten i knuderne i det ventrale opmærksomhedsnetværk (forbundet med central visuel behandling). Derfor producerer narrativ spænding en indsnævring af opmærksomheden eller reducerer omfanget af opmærksomhedsfokus.
De involverer seeren i fortællingen
Har du nogensinde oplevet, at du råber ad skærmen, som om du vil fortælle karaktererne, hvad de skal gøre for at undslippe deres ulykkelige skæbne? Dette er endnu en af de store præstationer i en god thriller. Den inddrager dig i fortællingen. Den involverer dig på en dybtgående måde i det, du ser.
Faktisk fremkalder denne genre din deltagelse på vegne af hovedpersonerne i fare. Det sker ikke kun i biografen. Når du f.eks. læser en bog, kan du engagere dig i problemløsning, når en bestemt karakter står over for en usikker og spændende situation. På samme måde iværksætter du også den samme proces med mental deltagelse, når du ser thrillere.
De påvirker din hukommelse
En sidste mærkelig kendsgerning vedrørende, hvordan hjernen reagerer på thrillere, vedrører din hukommelseskapacitet. Man har fundet ud af, at øjeblikke med høj spænding senere hen lettere og mere præcist kan genkaldes. Dette kan skyldes scenernes og fortællingens evne til at involvere dig fuldt ud i det, der sker, og dermed vække din opmærksomhed.
Hjernen reagerer på thrillere ved at flygte
Alle ovenstående resultater fører til en klar konklusion: Film af denne genre fanger din opmærksomhed, får dig til hele tiden at rette dig mod det, der sker på skærmen, og afleder din opmærksomhed fra alt andet.
Derfor oplever du, at ingen miljøstøj eller daglige bekymringer har plads i dit sind, når du ser en god thriller. Måske er det derfor, at så mange af os elsker dem.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bezdek, M. A., Gerrig, R. J., Wenzel, W. G., Shin, J., Revill, K. P., & Schumacher, E. H. (2015). Neural evidence that suspense narrows attentional focus. Neuroscience, 303, 338-345.
- Bezdek, M. A., Keilholz, S. D., & Schumacher, E. H. (2021). Dynamic Brain Network States during Suspenseful Film Viewing. bioRxiv.
- Bezdek, M. A., Wenzel, W. G., & Schumacher, E. H. (2017). The effect of visual and musical suspense on brain activation and memory during naturalistic viewing. Biological Psychology, 129, 73-81.
