Flugten fra Alcatraz: Spænding og frihed
Flugten fra Alcatraz foregår på en af de mest isolerede og ugæstfri steder i verden. Et sted, hvor nogle af de farligste kriminelle afsonede deres domme. Don Siegel instruerede filmen i 1979, og den er løst baseret på en sand historie. De fleste vil ikke være i stand til at se en anden fængselsfilm igen uden at tænke på denne her.
Det kolde, fjendtlige miljø, indelukningen og den kvælende spænding gør den til en fascinerende film. Den holder dig limet til skærmen hele vejen igennem.
Clint Eastwoods gådefulde ansigt er nøglen til filmens succes, hvilket også gælder den enestående placering og den sande historie bag. Af en eller anden årsag er det altid film, der er baseret på sande historier, der vækker mest interesse hos publikum.
Fængslet med høj sikkerhed, som er placeret på en ø, sikrede angiveligt, at fangerne ikke kunne flygte. Men alligevel lykkedes det for nogen af dem. Ingen ved med sikkerhed, om de overlevede eller ej, og det er en af grundene til, at Alcatraz er så kendt rundt omkring i hele verden. Filmen gjorde det muligt for folk at drage deres egne konklusioner.
Don Siegel gav os en fængselsfilm i høj kvalitet. Han bragte drama og rædsel ind i biograferne, og han fik os til at have empati med fangerne, der befandt sig på øen. Vi forstod, hvorfor den ene ting, de levede for, var frihed.
Alcatraz – bag tremmer
Alcatraz ligger i nærheden af San Francisco bugt i Californien. Det plejede at være en militær befæstning, selvom øen er bedst kendt for at huse berygtede fanger som Al Capone. Fængslet lukkede ned efter 29 år i drift og blev derefter besat af flere indianerstammer. I dag er Alcatraz en nationalpark.
I løbet af årene som et fængsel tilbød det også boliger til de ansatte og deres familier på øen. Øens primære funktion var at huse ekstremt farlige fanger. Dem, som var utilregnelige selv i almindelige fængsler, og hvor myndighederne anså deres genindsættelse i samfundet som umuligt.
Stedet var næsten helt utilgængeligt, hvilket garanterede maksimal sikkerhed. Fangerne fik ikke engang lov til at tale med hinanden.
På en eller anden måde blev der skabt mystik omkring fængslet. På den ene side husede øen de mest farlige fanger. På den anden side cirkulerede der utallige rygter om grusomheder, der foregik på stedet. Antallet af selvmord blandt fangerne steg, mens andre, såsom Rufe Persful, lemlæstede deres fingre mv.
Alcatraz havde i lang tid et dårligt ry, og hvad end der foregik på øen, forblev en hemmelighed. Dette gjorde blot rygterne endnu stærkere. Der var dog nogen, der pointerede, at forholdene i fængslet ikke var så dårlige, som de så ud.
Ydermere var der endda fanger, der bad om at blive overflyttet til Alcatraz, fordi rygtet sagde, at maden var bedre end i andre fængsler. Under alle omstændigheder stoppede kontroversen ikke. Alt så ud til at indikere, at Alcatraz var et sted, hvor fjendtligheden herskede.
Den sande historie bag Flugten fra Alcatraz
I de sidste år som fængsel blev mange af fængslets strenge regler enten elimineret eller mildnet. Der var flere flugtforsøg fra fængslet, men kun to begivenheder skabte historie.
- “Slaget ved Alcatraz” er den første af disse begivenheder. Det endte med i alt fem døde: To vagter og tre fanger. Derudover blev flere såret.
- Den anden begivenhed var den eneste succesfulde flugt fra Alcatraz d. 11. juni 1962, og det er denne flugt, som Flugten fra Alcatraz er baseret på.
Hjernen bag flugtplanen var Frank Morris, som var en tyv, der var beskyldt for at være i besiddelse af narkotika og at have begået væbnet røveri. Han havde en IQ, der var højere end de flestes. Brødrene, John og Clarence Anglin, formåede at flygte sammen med ham.
Allen West samarbejdede med dem, og han var også klar til at flygte, men han mislykkedes på grund af problemer med sin ventilationskanal. Planen var helt perfekt, og fangerne forsvandt sporløst. FBI erklærede dem døde, men mysteriet lever stadig.
Det hævdes, at Anglin-brødrenes mor modtog to buketter blomster hvert år på Mors dag. Der findes også et billede, der angiveligt viser, at de stadig var i live. I 2013 genåbnede FBI sagen, efter de modtog et brev, der var underskrevet af John Anglin.
I brevet stod der, at flugten var lykkedes, og at han var syg. Vi finder aldrig ud af, hvad der skete, men mysteriet er dét, der gør historien så attraktiv.
Hvorfor kan vi så godt lide disse slags historier?
Vi kan lide dem, fordi de nærer vores fantasi, og vi kan relatere til deres mål: Ønsket om at være fri. Denne film giver os mulighed for at visualisere, hvor yderst enestående flugten var. Det gjorde bestemt de påståede kriminelle til helte, da de udfordrede systemet og opnåede den ene ting, som alle gerne vil have: Frihed.
Flugten fra Alcatraz: En klaustrofobisk vej til frihed
Filmen begynder med en slags spøgefuld scene af Alcatraz midt om natten. Regnen og musikken holder os opmærksomme. Så ser man Frank Morris, der kommer frem fra mørket, mens han bliver ført til fængslet af vagterne.
Der er et billede af fyrtårnet i horisonten, og lidt efter lidt kommer vi tættere på øen. Det er en glimrende introduktion, hvor alle elementerne er i perfekt harmoni, og den introducerer seerne til filmen med succes.
Filmen præsenterer Frank Morris som en stille karakter, der sjældent taler. Hans ansigt er koldt og fjernt, ja, det er næsten udtryksløst. Clint Eastwood skildrer karakteren helt perfekt. Siegel udnytter hans gådefulde ansigt, hans fagter og hans udtryk.
Vi lærer gradvist Frank at kende, og vi finder ud af, at han er usædvanligt intelligent – meget mere end gennemsnittet. Men vi kender ham stadig ikke på et dybt plan. Mystikkens aura skabt omkring hans karakter er fascinerende. Ligeledes udnytter det kreative hold resten af fængslets fanger og arbejdere i løbet af filmen.
Flugten fra Alcatraz får os til at dykke ned i fængslets mørke og i fangernes vanskelige liv. Den viser os, hvor usædvanligt snu Morris er. Den realisme og de detaljer, som seerne får lov til at opleve, gør filmen til et mesterværk. Spændingen bliver ved med at stige fra start til slut.
Spænding
Det betyder ikke noget, om du allerede kender historien eller ej. Det er lige meget, om du allerede kender til hele planen i detaljer. Uanset hvad, så er spændingen der hele vejen igennem. Vi er kun spændte, fordi vi allerede ved, at der skal ske noget.
Vi kender for eksempel allerede slutningen, men vi vil gerne se, hvordan de opnår det. Vi mærker karakterernes frygt og bekymringer. Karakterernes ønske om frihed er så stærkt, at selv deres frygt for at blive opdaget eller at dø ved skydning ikke stopper dem.
Så kommer vi lidt tættere på slutningen af filmen, hvor vi får en pause. Bølgerne bringer lettelse. En lille stråle af håb, som er det modsatte af den mørke, kvælende stemning, vi oplevede i starten.
Konklusion
Flugten fra Alcatraz giver os mulighed for at dykke ned i et af de største mysterier i det 20. århundrede. Slutningen er åben, hvilket også er tilfældet med den rigtige historie.
Til sidst sidder vi tilbage med blot et enkelt spørgsmål: Hvad er frihed? Måske overlevede de ikke. Måske gjorde de, men selv hvis de ikke gjorde, så ville de stadig være fri. Det er, fordi døden altid er mere befriende end livet selv. Den primære grund til, at vi så godt kan lide denne historie, er, at den forbinder os med den følelse, som alle ønsker: Frihed.