Hvorfor opstår dårlig opførsel, når børn er trætte?
Har du nogensinde taget dine børn med på en restaurant, hvor de ikke gjorde andet end at vise dårlig opførsel? Det er almindelige hændelser i familier, som sætter forældrenes tålmodighed på prøve. Faktisk kan vi måske endda komme til at sige, at vi ikke vil gå ud at spise igen, før de er blevet ældre. Men før vi træffer en så drastisk beslutning, er der et andet aspekt, vi bør tage hensyn til.
Når børn er trætte, sultne eller keder sig, øges deres negative adfærd. Deres følelser er så intense, at de flyder over og overvælder dem. Derfor bør vi ikke nødvendigvis give vores børn skylden for deres dårlige opførsel. Det er bedre at forsøge at forstå, hvad der ligger bag den. Lad os se på, hvad børns neurobiologi har at sige om emnet.
Børns hjerner er endnu ikke modnet. Det betyder, at de har få ressourcer til at udøve selvkontrol. Når de derfor føler sig grebet af så foruroligende oplevelser som udmattelse eller sult, forstærkes deres nervøsitet. Hvis voksne reagerer på deres adfærd med irettesættelser eller straffe, vil deres ubehag eskalere til episke proportioner.
Der er mange grunde til, at børn opfører sig negativt. Nogle gange søger de vores opmærksomhed, og andre gange tester de måske vores grænser. Lad os dog huske på, at der i de fleste tilfælde ligger en dårligt reguleret følelse bag et barns negative adfærd. Lad os grave lidt dybere ned i dette emne.
Små børn har normalt ikke de sproglige færdigheder til at udtrykke, hvad der sker med dem, f.eks. at de er sultne eller trætte. I stedet manifesterer de deres følelser med negativ eller trodsig adfærd.
Hyperaktivitet og dårlig opførsel
Vi ville naturligvis alle gerne have, at vores tre- eller seks-årige kunne forklare os, hvad der sker med dem, når de opfører sig negativt. Men de vil ikke være i stand til at verbalisere deres følelser før langt op i ungdomsårene. Desuden oplever de ofte så mange fornemmelser, følelser og behov, at de simpelthen ikke ved, hvordan de skal agere over for så meget kaos.
Det, de gør, er at reagere på den mindst tilpassede måde og lade sig rive med af det, de føler, af deres indre hvirvelvind. Dette ses ofte af forældre eller bedsteforældre, der henter de små i daginstitutionen eller skolen.
Jo mere trætte de er, jo mere protesterer de, jo flere raserianfald har de, og jo mindre opmærksomhed har de på de voksne omkring dem. Faktisk er de fortvivlede, og deres omsorgspersoner er endnu mere fortvivlede.
Hertil tilføjes, at vi ofte udsætter vores børn for de samme lange dage som os selv som voksne. De står tidligt op, og når de er færdige med skolen, fortsætter de med deres fritidsaktiviteter: Sprog, basketball, svømning, gymnastik, musik osv. Vi opdrager vores nye generationer til hyperaktivitet og hyperkrav. Det er ikke overraskende, at det har konsekvenser.
Nogle gange er det ikke kun fysisk anstrengelse, der får børn til at føle sig udmattede. Kedsomhed, sult og endda frustration kan også gøre dem trætte. I visse tilfælde kan dette udmønte sig i dårlig adfærd.
Træthed, manglende selvkontrol og dårlig følelsesmæssig regulering
Vi ved nu, at den menneskelige hjerne ikke er færdig med at modnes før efter 20-årsalderen. Det er omkring denne alder, at vigtige områder som den præfrontale cortex er færdige med at blive dannet. Indtil da har de unge problemer med at regulere deres impulser og opføre sig fornuftigt.
Ud over at have svært ved at kontrollere sig selv har børn også problemer med at forstå deres følelser. Træthed, frustration og sult kan gøre dem mere irritable. De kan også have problemer med at fokusere deres opmærksomhed og adlyde de voksne omkring dem.
University of North Carolina at Greensboro (USA) har gennemført en undersøgelse, der hævder, at det i de tidlige år af barndommen er vigtigt, at vi vejleder vores børn i at lære følelsesmæssig regulering. Dette er den kompetence, der gør det lettere for dem at etablere eksekutive funktioner som opmærksomhed, hukommelse, refleksion, problemløsning osv.
Børn forstår ikke altid, hvad der sker med dem, når de føler sig overvældet af udmattelse, tristhed, sult eller stress. Det eneste, de oplever, er ubehag, og de tøver ikke med at lade sig rive med af det. Derfor er det afgørende, at vi vejleder dem i at lære og regulere disse indre tilstande.
Børn, der oplever ensomhed og kedsomhed = vrede børn
Når børn er trætte, bliver de mere irritable og mindre tålmodige. Der er dog også andre variabler, som vi bør tage hensyn til. For eksempel kan deres dårlige opførsel skyldes kedsomhed eller følelser af ensomhed. Vi kan nemlig ikke ignorere, at vi som forældre af arbejdsmæssige årsager ofte ikke kan tilbringe så meget tid med vores børn, som vi gerne ville.
De savner, at vi giver dem vores opmærksomhed. Desuden udmønter det sig ofte i frustration og ukontrolleret adfærd. De føler sig kede, triste og skuffede. De ved trods alt ikke, hvordan de skal håndtere deres indre tomhed, og de fylder den nogle gange på den værst tænkelige måde, nemlig med skærme eller videospil.
At dele tid med vores børn gennem leg giver dem mulighed for at hvile og skabe følelsesmæssig kontakt med os.
Hvad kan vi gøre ved problemet med dårlig opførsel?
Det vigtigste, vi kan gøre som forældre, bedsteforældre eller pædagoger, er at forstå vores børns behov. Det indebærer, at vi skal vide, hvordan deres hjerner udvikler sig på hvert udviklingsstadie, og at vi skal opmuntre dem til det, der er vigtigt i hver fase. Dette vil hjælpe dem med at forstå, identificere og regulere deres følelser.
Desuden skal vi sikre, at vores børn har tid nok til at hvile og lege. Et udmattet barn vil være mere tilbøjeligt til at få raserianfald, ligesom et barn, der ikke ved, hvordan man kan håndtere kedsomhed. Så før du giver dem en tablet eller et videospil, bør du tilbyde dem en malebog, så de kan udtrykke sig. Lad deres kedsomhed blive til kreativitet.
Afslutningsvis skal du altid huske på, at der bag dårlig opførsel ligger visse realiteter, som vi må forstå. Lad os forsøge at undgå at ty til sanktioner eller straf og forstå, hvad vores børn ønsker af os. Måske har de bare brug for lidt opmærksomhed og ved ikke, hvad de skal gøre med de følelser, de kæmper med.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Graziano PA, Reavis RD, Keane SP, Calkins SD. The Role of Emotion Regulation and Children’s Early Academic Success. J Sch Psychol. 2007 Feb 1;45(1):3-19. doi: 10.1016/j.jsp.2006.09.002. PMID: 21179384; PMCID: PMC3004175.
- Leah S. Richmond-Rakerd, Avshalom Caspi, Antony Ambler, Tracy d’Arbeloff, Marieke de Bruine, Maxwell Elliott. (2021) Childhood Self-Control Forecasts the Pace of Midlife Aging and Preparedness for Old Age,”Proceedings of the National Academy of Sciences, Jan. 4, 2021. DOI: 10.1073/pnas.2010211118
- Tao T, Wang L, Fan C, Gao W. Development of self-control in children aged 3 to 9 years: perspective from a dual-systems model. Sci Rep. 2014 Dec 11;4:7272. doi: 10.1038/srep07272. PMID: 25501669; PMCID: PMC5377018.
- Tarullo, Amanda & Obradović, Jelena & Gunnar, M.R.. (2009). Self-control and the developing brain. Zero to Three. 29. 31-37.
- Weitzman C, Wegner L. Promoting optimal development: Screening for behavioral and emotional problems. Pediatrics. 2015;135(2):384-95. doi:10.1542/peds.2014-3716