Hvorfor vælger nogle at lyve over for terapeuter?
Når mennesker, der lider, indrømmer, at de har brug for hjælp, vælger de som regel at gå i terapi. For mange koster det imidlertid både økonomisk og følelsesmæssigt at gå til en professionel psykolog. Derfor kræver det ofte mod og en indsats. Når man tager dette i betragtning, hvorfor vælger så mange mennesker så at lyve over for terapeuter?
Når man tænker over det, er det lidt af et paradoks. Når nogen først har besluttet at tage fat på deres problem og gå igennem terapiens op- og nedture, hvorfor skulle de så ønske at sabotere det eller bremse det med løgne? Endnu mere, når de ved, at den professionelle, de går til, ikke vil dømme dem.
En undersøgelse, der er foretaget om emnet, viser, at forekomsten af denne adfærd er 70-96 procent, afhængigt af det pågældende land. I betragtning af denne situation må man acceptere, at hvert enkelt individ er forskelligt, og at terapi stadig er i sin vorden med hensyn til social accept. Vi vil undersøge flere data om dette fænomen.
Hvorfor vælger folk at lyve over for terapeuter?
For at kunne åbne sig i terapi og lægge alle deres problemer på bordet, skal den enkeltes psykologiske og følelsesmæssige beslutsomhed være i harmoni. Men selv om de måske har overbevist sig selv om, at terapi vil hjælpe dem med at forbedre deres angst, frygter de måske de negative konsekvenser af at udforske de aspekter af deres personlighed, der fremmer den.
Selv om denne form for dissonans normalt er en af de mest almindelige grunde til, at folk vælger at lyve over for terapeuter, er der mange andre medvirkende faktorer. Nedenstående er de mest almindelige.
1. Der er ikke blevet etableret et korrekt psykolog-klient-forhold
Man skal huske, at psykologer også er mennesker. Som sådan passer de ikke altid sammen med alle, heller ikke med deres klienter. Hvis man ser bort fra en dårlig udførelse af faget (som også kan forekomme), er det muligt, at måden at gennemføre sessionerne på eller psykologens egen personlighed ikke er ideel for klienten.
2. Afvisning af terapi
Det er også vigtigt at huske, at det ikke er alle mennesker, der frivilligt går til en psykolog. For eksempel er partnere, der har fået ultimatummer, teenagere og små børn eksempler på personer, der kan afvise behandlingen. Faktisk er det at lyve over for terapeuter en almindelig måde til at udfordre dem, der har sendt dem derhen.
3. Følelser af skam kan få folk til at lyve over for terapeuter
Fra starten af enhver terapi er det fastslået, at psykologen ikke er der for at dømme. Når det er sagt, vælger nogle mennesker at lyve over for terapeuter, fordi de ikke er i stand til at slippe af med den skam, de føler over deres handlinger eller tanker.
En person med et misbrug kan f.eks. lyve om et tilbagefald eller mængden af stoffer, som han/hun indtager, selv om psykologen ikke vil dømme ham/hende moralsk på nogen måde.
4. Social ønskværdighed
Relateret til det foregående afsnit er social ønskværdighed eller behovet for at skabe et positivt image. Dette vedrører klientens egne overbevisninger samt de overbevisninger, som de tilskriver terapeuten. For eksempel kan en klient, der går i seng med forskellige personer, men som ikke har gennemgået sine moralske værdier om monogami, overse dette faktum.
5. Manglende selvransagelse kan føre til, at nogle vælger at lyve over for terapeuter
Den terapeutiske proces bringer klienten ansigt til ansigt med sin frygt, forvrængede idéer og usunde dynamikker. Dette har en ubevidst komponent, der elimineres, efterhånden som de uddyber deres egne tanker og måder at opføre sig på.
Undervejs dukker løgne ofte op som automatiske mekanismer. De kan skyldes forudfattede overbevisninger, følelsesmæssigt forsvar osv. Et almindeligt eksempel er at retfærdiggøre modstridende adfærd: Indtil de optrævler den psykologiske proces, vil de ikke indse de virkelige grunde til deres handlinger.
I dette tilfælde er deres løgne ufrivillige. Det er løgne, der kradser i overfladen af deres bevidste sind, men som personen ikke tør tage fat på, før de kommer i terapi.
Hvad skal man gøre, hvis man er terapeuten?
Hvis du læser dette og sidder på den anden side af skrivebordet, spekulerer du måske på, hvad du kan gøre for at forhindre dine klienter i at lyve over for dig. Her er nogle tips, som kan være nyttige:
- Alle lyver. Det er meget sandsynligt, at du vil støde på visse løgne, selv om de er uskadelige, på dit kontor. Du har trods alt set tallene ovenstående. Husk på dette.
- Arbejd på at skabe et sikkert miljø. Alle skal føle sig fri for at blive dømt. Desuden skal klienter føle sig i stand til at være sig selv i det terapeutiske felt.
- Forbedr dine kommunikationsevner. Terapi er baseret på verbale udvekslinger mellem begge parter, så det er den mest grundlæggende færdighed, du har brug for.
- Arbejd på din klients selvværd. Personer, der vælger at lyve over for terapeuter af frygt, skam eller social ønskværdighed, har trods alt brug for at forbedre deres selvværd.
- Gør det fra starten klart, at løgne ikke er konstruktive eller nyttige.
Som du kan se, er det almindeligt, at klienter vælger at lyve over for terapeuter. Det behøver dog ikke at være et problem, hvis det løses i tide. Så hvis du er på den professionelle side, skal du sørge for at skabe et miljø, der er befordrende for, at dine klienter åbner sig op over for dig.
På den anden side, hvis du er en person, der lyver over for din terapeut, så husk, at du er i terapi for din egen skyld og for at vende tilbage til et sted med lykke og fred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Domínguez Espinosa, A. D. C., Aguilera Mijares, S., Acosta Canales, T. T., Navarro Contreras, G., & Ruiz Paniagua, Z. (2012). La deseabilidad social revalorada: más que una distorsión, una necesidad de aprobación social. Acta de investigación psicológica, 2(3), 808-824.
- Blanchard, M., & Farber, B. A. (2016). Lying in psychotherapy: Why and what clients don’t tell their therapist about therapy and their relationship. Counselling Psychology Quarterly, 29(1), 90-112.
- Marcos, L. R. (1972). Lying: A particular defense met in psychoanalytic therapy. The American Journal of Psychoanalysis, 32(2), 195-202.