Hvorfor får angst dig til at føle dig som en fiasko?
Glemsom. Idiotisk. Ukarismatisk. Umotiveret. Laver altid fejl. Lyder det som dig? Få opfattelser er mere ødelæggende end at føle dig som en fiasko.
Der er naturligvis tidspunkter, hvor man er uheldig, eller hvor ens selvværd vakler. Men angst fodrer dig med usikkerhed og orkestrerer den idé, at du vil fejle i meget af det, du har sat dig for at gøre. Når denne psykologiske dimension vedvarende installeres i dit liv, bliver dine tanker negative, tvangsprægede og nogle gange endda irrationelle.
Selv om det er sandt, at angst er en normal reaktion på stimuli, som du behandler som truende, er der tidspunkter, hvor den fører til problematiske tilstande.
Hvis du f.eks. oplever denne psykofysiologiske tilstand i flere uger, måneder eller år (som det kan være tilfældet, hvis du lider af generaliseret angstlidelse (GAD)), ville det billede, du har af dig selv, blive sløret. Men hvorfor skulle dette ske? Og kan man gøre noget ved det?
Mennesker med bedragerisyndrom bærer på en høj belastning af angst, foruden et lavt selvværd.
Hvorfor angst får dig til at føle dig som en fiasko
Forvrængede tanker er typiske for tilstande med stress og angst. I disse situationer er det almindeligt at forstærke en række mentale mønstre. Det er den slags, der kan sløre ethvert formål eller forsøg på at nå et mål eller iværksætte en motiverende ændring. I virkeligheden er man faktisk ikke altid klar over, hvordan angstfilteret har etableret sig i hjernen, før der begynder at ske visse ændringer.
Forskning udført på Emory University (USA) hævder, at neurobiologien ved angstlidelser påvirker hjernens kognitive funktioner. Det betyder, at de ramte ikke tænker eller bearbejder virkeligheden på samme måde, da der er små, men væsentlige ændringer i deres hjerne.
Vi vil undersøge de variabler, der forklarer, hvorfor angst får dig til at føle dig som en fiasko.
Tilgange som kognitiv adfærdsterapi vejleder os og tilbyder værktøjer til at deaktivere opfattelsen af fiasko.
Kognitive fordrejninger
Hvis du er ængstelig, aktiverer og forstærker du ofte flere kognitive fordrejninger. Det er mentale skemaer, der får dig til at behandle virkeligheden på en fejlagtig måde. De er en del af grundlaget for den negative selvopfattelse. Du holder op med at stole på dig selv af grunde som f.eks:
- Negativ mental filtrering. “Alting vil gå galt”.
- Overgeneralisering: “Dette er gået galt, så alt andet vil gå galt på samme måde”.
- Alt-eller-intet-tænkning. “Hvis jeg ikke gør det her perfekt, er jeg en fiasko”.
Angst og undgåelse
Hvis angsten får dig til at føle dig som en fiasko, kan det også skyldes en anden almindelig psykologisk mekanisme. Angst fører dig nemlig til konstante undgåelsescyklusser. Lad os f.eks. sige, at du skal lave en præsentation på dit arbejde. Men du er bange for at fejle. Du vil gerne gøre det perfekt, men alene tanken om at gøre det gør dig endnu mere ængstelig, så du udskyder det.
Udskydelse er en form for undgåelse. Når du ser, at du ikke gør fremskridt, forværres det billede, du har af dig selv, faktisk. Usikkerheden griber dig. Desuden øger det at undgå det, du er bange for, din følelse af at fejle.
Lavt selvværd
Lavt selvværd og angst er ofte forbundet. Det er to psykologiske dimensioner, der har en tendens til at give næring til hinanden og udmatte dig. Folk med bedragerisyndrom er ikke fremmede for denne slags følelser. Perfektionister har også en tendens til at rumme latent angst sammen med negative visioner af sig selv.
Social sammenligning og ydre pres former også ekstremt destruktive opfattelser, der giver næring til følelser af fiasko. Det er faktisk en angst for ikke at kunne leve op til kravene, ikke at være som andre forventer af dig og ikke opnå det, som andre har opnået.
Latent depression
Når angst får dig til at føle dig som en fiasko, lider du måske dybt inde i dig selv af en camoufleret depressiv lidelse. Du må ikke glemme, at depression har flere elementer, og vedvarende angst er en tilbagevendende faktor. Hvis dette er tilfældet, vil der sandsynligvis være andre elementer til stede. F.eks. følelser af håbløshed, apati og ændringer i din kost og nattesøvn.
Ofte er tanken om, at du fejler i alt, hvad du gør, blot et symptom på et underliggende problem, som du skal tage fat på.
Hvad skal du gøre, hvis du i længere tid har oplevet at føle dig som en fiasko
Det er okay at gå igennem et par dage, hvor du ikke rigtig føler, at du har tillid til dig selv og dine evner. Så længe denne opfattelse er specifik og deaktiveres efter kort tid, kan du tillade dig selv at gå igennem denne psykologiske nedtur.
Hvis tanken om, at du vil fejle i alt, hvad du gør, derimod er konstant, og der ikke synes at være nogen vej ud af denne mentale løkke, er du nødt til at foretage nogle ændringer. Her er nogle retningslinjer:
Konfrontér og rationalisér
At fejle én gang gør dig ikke til en fiasko. Bare fordi noget går galt i dag, betyder det ikke, at det bliver en evig forbandelse. Hvis tanken om, at du er en fiasko, er en konstant, skal du konfrontere den ved at bruge sokratiske spørgsmål. Spørg dig selv: “Hvilke beviser har jeg for, at denne idé er sand?”, “Hjælper denne opfattelse mig?” og “Har jeg ikke haft succes på andre tidspunkter i mit liv?”
Vær mere medfølende med dig selv
Behandl dig selv, som du ville behandle din bedste ven, med respekt, empati og medfølelse. Hvad ville du sige til den person, du elsker mest, hvis vedkommende insisterede på, at han/hun var værdiløs og fejlede i alt, hvad han/hun gjorde? Tænk over det, for det er det, du bør sige til dig selv.
Kognitiv adfærdsterapi
Bag dine invaliderende og selvdestruktive tanker kan der ligge en psykologisk lidelse, som du skal behandle og tackle. Som sagt kan tanken om, at du er en fiasko, skyldes alt fra generaliseret angst til depression.
Det vil ikke være et problem at begå fejltagelser, hvis du ikke lader tvivlen styre dig og få dig til at føle dig som en fiasko
Selv om tvivlen nogle gange kan overfalde dig, er den normalt ikke et problem, medmindre den tager kontrollen. Du vil trods alt begå mere end én fejl, når du går gennem livet, og nogle af dem vil være vigtige.
Derfor er tonen i din indre dialog og de mekanismer og værktøjer, du bruger, af største betydning. Hvis de er positive, vil du ikke overlade styringen af dit liv i hænderne på usikkerhed eller håbløshed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Feenstra S, Begeny CT, Ryan MK, Rink FA, Stoker JI, Jordan J. Contextualizing the Impostor “Syndrome”. Front Psychol. 2020 Nov 13;11:575024. doi: 10.3389/fpsyg.2020.575024. PMID: 33312149; PMCID: PMC7703426.
- Martin EI, Ressler KJ, Binder E, Nemeroff CB. The neurobiology of anxiety disorders: brain imaging, genetics, and psychoneuroendocrinology. Psychiatr Clin North Am. 2009 Sep;32(3):549-75. doi: 10.1016/j.psc.2009.05.004. PMID: 19716990; PMCID: PMC3684250.
- Reisbig AM, Danielson JA, Wu TF, Hafen M Jr, Krienert A, Girard D, Garlock J. A study of depression and anxiety, general health, and academic performance in three cohorts of veterinary medical students across the first three semesters of veterinary school. J Vet Med Educ. 2012 Winter;39(4):341-58. doi: 10.3138/jvme.0712-065R. PMID: 23187027.
