Hvordan du håndterer konflikter, siger meget om dig
Hvordan du håndterer konflikter, siger meget om dig. Faktisk siges det, at vores holdning i forbindelse med konflikter afslører os og viser, hvem vi virkelig er. Dette virker helt plausibelt. Den måde, vi håndterer vores uenigheder og spændinger på, hænger trods alt sammen med, hvordan vi forholder os til os selv, og hvordan vi observerer det, der sker omkring os.
Dårlig håndtering af konflikter forstærker deres ubehag, selv om denne måde at handle på kan give midlertidig lindring. Til sidst oplever man enten et mærkbart ubehag ved sig selv, eller man øger spændingerne i sine interpersonelle relationer. Med andre ord gør en dårlig håndtering af disse situationer det vanskeligt at finde fælles fodslag.
Dit velbefindende afhænger i høj grad af den måde, du håndterer konflikter på. Men for at du kan gøre det korrekt, skal du være moden. Disse situationer kræver nemlig stor empati samt sindsro og en konstruktiv indstilling. De er ikke så lette at håndtere.
“Når du er i konflikt med nogen, er der én faktor, der kan gøre forskellen mellem at skade jeres forhold eller uddybe det. Den faktor er holdningen.”
-William James-
Daglig konflikt
Der er ikke én måde at undgå uenigheder i kærligheds-, familie- eller arbejdsforhold på. Desuden må du hele tiden se de begrænsninger, som livet i samfundet pålægger dig, i øjnene. Dette kan skabe spændinger. Derudover er det ikke altid let at overholde reglerne. Derfor er konflikter en del af hverdagen, i større eller mindre grad.
Konflikt skaber konflikt. Hvis du står over for en situation, der giver dig stress, kan du vælge at gennemføre en række foranstaltninger, som ofte ikke er alt for tilpasningsdygtige. Den mest grundlæggende er kamp eller flugt. Hvis du ikke kan klare det, vælger du måske at give efter og gå imod det, du egentlig ønsker og mener, du burde gøre.
Personligheden påvirker den måde, du håndterer konflikter på
Personligheden påvirker konflikthåndteringen, men konflikthåndteringen påvirker også personligheden. Påvirkningen er faktisk tovejs. En undersøgelse fra 2011 fastslog en sammenhæng mellem fem personlighedstræk og håndteringen af konfliktfyldte situationer.
Disse træk var sammenfaldende med dem, der er foreslået i Big 5-modellen: Venlighed, åbenhed over for nye oplevelser, samvittighedsfuldhed, ekstraversion og neuroticisme.
Undersøgelsens konklusioner var følgende:
- Mennesker, hos hvem alle disse faktorer er fremherskende, med undtagelse af neuroticisme, løser normalt konflikter ved at finde måder at forene de to modsatrettede holdninger på.
- I de personligheder, hvor venlighed er fremherskende, er der også en tendens til, at undgåelsesstrategier er fremherskende. De når sjældent frem til håndhævelse.
- De bedste konfliktforhandlere er personer, hos hvem træk som venlighed, åbenhed over for nye oplevelser, samvittighedsfuldhed og ekstraversion er fremherskende.
Den måde, man håndterer konflikter på, og frygt
En af de faktorer, der mest betinger den måde, man håndterer konflikter på, er frygt. Især frygten for at tabe. Måske fortæller du f.eks. ikke din partner, hvad du ikke kan lide ved jeres forhold, fordi du frygter at blive uvenner eller at ende i et skænderi.
Du påpeger heller ikke det, du synes er uretfærdigt over for din chef, fordi du er bange for at miste dit job eller blive udsat for repressalier. På samme måde deler du måske ikke dine meninger med din familie, fordi du ved, at de mener det stik modsatte.
Frygt har mange objekter, og et af dem er aggression. Du bliver defensiv, fordi du tolker tegn på trussel hos den anden person, enten på det fysiske eller mentale plan eller begge dele på samme tid. Dette får dig til at forsøge at “slippe af med dem” ved at afvise deres mening, tilstedeværelse eller synspunkt. De udgør en trussel, og du føler dig berettiget til at forsvare din position.
Problemet er, at konflikter normalt ikke løses ved enten systematisk at give efter eller ved passivt at angribe. Faktisk er det almindeligt, at disse typer af håndteringsstrategier ender med at generere mere konflikt end selve konflikten.
Konflikter og kamp er ikke det samme
Nøglen til at lære at håndtere konflikter ligger i at forstå, at de ikke behøver at være synonymt med kamp eller konfrontation. Hvis du ikke ønsker, at det skal være det, så sker det ikke. Det afhænger udelukkende af dig. Ordet udelukkende skal understreges her, for som man siger, “der skal to til at skændes”.
Mange konflikter opstår og vokser, uden at de involverede ved præcis hvorfor. Dette er en anden vigtig faktor. Før du foregiver at løse en konflikt, skal du forstå den. Hvor ligger jeres uenigheder? Hvor kommer spændingerne fra? Hvad er årsagen til uenigheden og hvorfor? Alene ved at foretage en øvelse i at forstå, hvad der sker, begynder du at løse problemet.
Konflikter håndteres godt, når de i stedet for at blive opfattet som en uundgåelig konfrontation opfattes som et behov for en ny pagt. Der er noget, der fejler eller mangler, så man er nødt til at blande kortene igen og indgå en ny aftale. Hvis du ser det på den måde, vil du ikke have alt for store problemer med at finde løsningen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Monteiro, A. P., Serrano, G., & Rodríguez, D. (2012). Estilos de gestión del conflicto, factores de personalidad y eficacia en la negociación. Revista de Psicología Social, 27(1), 97-109.
- Pereira, M. L. N. (2008). Relaciones interpersonales adecuadas mediante una comunicación y conducta asertivas/Adequate human relationships through an assertive conducts and communication. Actualidades investigativas en educación, 8(1).
- Reimann, C. (2000). Hacia la transformación de conflictos: evaluación de los enfoques recientes de gestión de conflictos.
